Jeg havde tænkt mig at det ikke skulle handle om mænd.

Bornholm, politisk reporter og Helse på usikker grund

Da jeg i sin tid startede bloggen regnede jeg ikke med, at den ville drive mig til hvor jeg er i dag. Jeg lever af bloggen, jeg lever af at holde foredrag, jeg har skrevet en bog og jeg lever af min hobby. Det er jeg yderst taknemmelig for. Udover at det er min levevej, så er det også blevet en mulighed for, at teste og udfordre mine grænser. Og det gør jeg nærmest flere gange om ugen fordi mit arbejde kræver, at jeg kommer ud af min comfort zone. Det kan være alt fra at skulle stå på en segway, hoppe i faldskærm, rejse om på den anden side af jorden – alene, stå og holde oplæg foran næsten 1000 mennesker i Imperial eller deltage i en debat på Folkemødet. Jeg gjorde det sidste år og jeg gør det igen i år. På torsdag, faktisk. Jeg skal deltage i den allerførste debat som afholdes i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd’s telt på Cirkuspladsen (C2). Jeg skal tale om lykke, ensomhed og mine egne erfaringer på disse områder sammen med to kloge mænd. Michael Birkjær som er analytiker og som har lavet en stor undersøgelse om lykke i Norden og Kasper Tingkær som er generalsekretær i Depressionsforeningen. Jeg er meget spændt og meget stolt over at jeg får lov til, at være med på scenen (læs: sammen med mine svedige armhuler). Efter at have været med i debatten, skal jeg dække mange af Nordisk Ministerråds og Nordisk Råds debatter på Folkemødet. Det kommer primært til at være på min instagram – jeg glæder mig voldsomt til at tage dig med til Folkemødet, så du kan se hvad der foregår og måske mærke stemningen igennem skærmen!

Hvorfor eksisterer der overhovedet et Folkemøde, tænker du måske. Sådan tænkte jeg i hvert fald, inden jeg selv deltog. Folkemødet fejrer 8.års jubilæum i år og blev blandt andet startet af Bertel Haarder (som jeg virkelig håber at kunne få interviewet!). Formålet med Folkemødet er at samle alle som har interesse i demokratiet – altså politikere, foreninger og interessegrupper og tale om politiske holdninger på tværs af partierne.

Jeg havde en fordom om, at Folkemødet kun rummede gamle hippier. Min fordom blev i den grad gjort til skamme, da jeg landede på øen sidste år. Der er alle aldersgrupper og alle typer. Der hersker så god en stemning og jeg havde sådan nogle dejlige dage sidste år. Jeg glæder mig vildt meget til at komme tilbage og jeg glæder mig til at blive udfordret. Igen og igen. Det er nemlig der at jeg vokser.

Hvis du kommer på Folkemødet, så kom forbi og sig hej! Jeg er primært i Nordens telt på Cirkuspladsen (C2) og jeg vil rigtig gerne hilse på dig!

   

3 kommentarer

  • Amelia

    Det var sidste år, hvor jeg var med min klasse på Folkemødet om onsdagen. Jeg fandt senere ud af, at du var der torsdagen efter – hvor ville jeg gerne have mødt dig! Du er fandme sej, stærk og sårbar på samme tid. Alt held og lykke til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er kjolen fra på billedet? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg havde tænkt mig at det ikke skulle handle om mænd.