Det ensomme, lille hjerte.

Væltet af

Foto: Emily Spiro

Du tror måske at jeg vågner hver eneste morgen, kigger mig i spejlet og synes at det hele spiller. Måske tror du at jeg altid har det godt, i min egen krop og elsker mine strækmærker, lår som er glade for hinanden og små bryster. Så tager du fejl. Jeg hviler mere i min krop, end jeg har gjort. Jeg har strategier som gør, at jeg hurtigere kan komme ud af “selvhads-møllen” hvor jeg taler grimt til mig selv. Men jeg kæmper også.

De sidste par måneder har jeg kæmpet med noget. Med min vægt. Ikke fordi jeg har prøvet at tabe mig, ikke fordi jeg har prøvet at tage på. Men jeg er kommet i ubalance. Jeg har fået tanker om min vægt og om min krop, som jeg ikke har haft i mange år. Min veninde sagde det forleden. Hun sagde: “Matilde. Du var engang den jeg kendte som havde det sundeste forhold til din krop. Det er du ikke længere. Hvad er der sket?“. Veninder er som spejle, sommetider ser jeg ting som jeg helst prøver at gemme væk. Men hun er en god, nær veninde og hun har desværre ret. Jeg er kommet i ubalance.

Det er svært at skrive ned. Det skal ikke være et “pege-fingre” indlæg eller et indlæg med bitterhed. For jeg peger ikke fingre og jeg har lagt min bitterhed fra mig. Ham som var tætteste på mig sidst, han bragte mig i ubalance. Jeg har kun kærlighed til ham, han gjorde det ikke for at gøre mig ondt. Jeg bebrejder ham ikke. Men. Han mente ikke at jeg var slank. Han mente ikke at jeg var tyk. Men han rykkede noget i mig da han sagde, at han ikke mente at jeg var slank. Og jeg fandt ud af, at det var vigtigt for mig at identificere mig med at være slank. Jeg anser mig selv om værende slank og jeg kan godt lide at være slank. Så da jeg fik at vide at jeg ikke blev set som værende slank af ham, så skete der noget indeni.

Jeg ved godt at jeg er normalvægtig og hverken skal tabe mig eller tage på. Jeg aner ikke hvad jeg vejer. Jeg tæller ikke kalorier. Jeg faster ikke. Men siden han sagde dét til mig, så er der sket noget med den måde, jeg ser mig selv på. Jeg har flere gange kigget på mig selv, op og ned af mig selv og tænkt, at jeg er større end jeg plejer at være. At min mave måske buler lige rigeligt ud og at mine lår måske er blevet lidt for tætte venner. I virkeligheden tror jeg bare at vi har forskellige opfattelser af, hvad slank er. Det er jo meget individuelt. Ligesom det at være tyk, afhænger af øjnene der ser. Min veninde og jeg havde en diskussion om hvad forskellen er på at være tyk og at være fed. Vores holdninger var vidt forskellige. Slank er, i min optik, en normalvægtig pige. Mager er tynd og måske tæt på undervægtig. Buttet kommer før tyk, i min verden. Og når jeg sidder og skriver det her ned kan jeg se, at det er dumt. For hvorfor har vi brug for, at sætte en mærkat på os selv og på andre? Sådan er det jo bare. Sådan er vi som mennesker. Brug for at putte hinanden og os selv i kasser.

Jeg er i ubalance lige nu. Det gør mig ked af det. Jeg ved dog godt at jeg kan komme tilbage til der, hvor jeg var. Hvor jeg hvilede i min krop. Hvor jeg er ligeglad med mit mærkat. Ord sætter sig fast, det er ikke nyt for mig. Jeg tror at det er sådan som det er, fordi den sætning gjorde at jeg ikke følte at jeg var nok. Hvilket er helt latterligt – for hvordan jeg er som menneske afhænger ikke af min vægt eller min størrelse eller af mit mærkat. Jeg smider altid blusen når jeg træner. Dels fordi at jeg sveder som et svin, men også fordi at jeg i mange år ikke turde. Derfor begyndte jeg med det for et par år siden. For at fastholde mig selv i, at jeg er fin og flot lige som jeg er. Forleden havde jeg ikke lyst til at tage blusen af. Der gik det op for mig, hvad ordet slank har gjort ved mig.

Derfor tager jeg ned og træner nu. Og jeg tager blusen af og jeg træner som jeg plejer og jeg vil kæmpe mig tilbage til dér, hvor jeg ikke gav en fuck og til dér hvor min krop ikke betød noget. Dette forstærker min overbevisning om, at man aldrig bliver færdig med at arbejde på, at holde af sig selv som man er. Der er sommetider bump og forhindringer, som du lige skal over og som du lige skal bekæmpe. Men det bliver nemmere og nemmere for hver gang. Og jeg vil rejse mig igen og jeg vil kigge på min mave og synes, at den er lige som den skal være. For det er den!

15 kommentarer

  • Annie

    Hej Mathilde. Måske er det lidt en mærkelig kommentar til dit indlæg.
    Personligt har jeg altid haft det fint i min krop, kigget på tynde modeller i modemagasiner uden at blive påvirket af det og ikke rigtigt tænkt så meget over om jeg er slank eller tyk eller buttet.. Men nu i disse tider hvor der opstår flere og flere “sundheds” blogs, er det nærmest som om at man skal have et dårligt forhold til sin krop eller som om man skal have haft det på et tidspunkt. Det er blevet sejt at reklamere for hvor afslappet et forhold man har til sin krop og vise at “man altså også har deller” – med den antagelse at andre ikke tror det om en. Nu har jeg heldigvis slettet alt hvad der hedder sociale medier, og altså hvis man er typen der bliver meget påvirket af ord eller sammenligner sig selv med andre, kan man jo bare slette Instagram og Facebook helt 😊 Synes det er noget mærkeligt noget at man hele tiden skal dele ud af sit liv og sine følelser, så andre kan føle at de er gode nok. Personligt har jeg aldrig fået nogle negative kommentarer omkring min krop, kostvaner osv. og har svært ved at forestille mig at det er noget andre hele tiden modtager.

    Nogle gange tænker man at andre nok synes det ene eller det andet om en, uden at de i virkeligheden har sagt noget. Det sidder ofte bare oppe i ens hoved ✌🏼😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    🙌🏻🙌🏻🙌🏻♥️♥️♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tag det fra en cirkusartist der ikke kan gå i split eller spagat – det er PISSE ligegyldigt om andre synes du er slank/smidig eller hvad det nu er – bare du er et godt menneske og yder dit bedste 🙂
    / Sara
    http://www.circusjourney.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Hej smukke du !
    Jeg så dig ude til Copenhagen warrior i går- og jeg kan huske jeg tænkte du bare var så dig.! (Hvis det giver mening) Også at du var lavere – men at hold kæft hvor du har en flot trænet meget SLANK krop!
    Desværre kan en fyrs ord sætte sig meget bedre fast end en veninde fordi det jo er ham der skal tænde på en….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Jeg forstår dig så godt. Kender det. Det kommer i bølger og det bedste ved at blive ældre er jeg ved tankerne ændre sig – af sig selv med tid. Jeg tager selv afstand og prøver ikke at forholde mig til tyk/tynd/buttet osv. Der er nemlig ikke et match mellem det mine og andres øjne serog det jeg føler. Sådan er det bare. En erkendelse. Et suk. Og så er jeg nød til at gå videre. Også uden #duergodnoksomduer osv #’s. Bare med et nå..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tror jeg synes du er definitionen på slank!
    Og slank eller ej, er du sindssygt sej, modig og smuk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hvor er det dejligt og sejt, at du deler om det.
    Jeg fik den tanke, at måske det kunne hjælpe dig og måske andre at se kroppen på denne måde: er den sund? Har den det godt? Er den stærk? Er den i balance? For mig er det vigtigere end hvor mange cm den måle. Man kan se på din krop at den er stærk – resten kan man egentlig ikke se og derfor kan andre heller ikke dømme – det kan kun du mærke. Men jeg er slagen af imponade, når jeg ser dine træningspas. I øvrigt: ved godt at yoga ikke lige er dig, men det er også en måde at blive ved med sin krop, at være i at lige i dag kan jeg så ikke nå gulvet med hænderne som jeg ku i hår. Måske kan jeg i morgen, men det er ikke vigtigt. Lige nu er det som det er og det er ok. Fantastisk træning af det. God søndag:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Helse!
    Jeg ELSKER det her oplæg. Ikke fordi jeg elsker situationen, men fordi jeg står i samme situation. Jeg har aldrig bekymret mig specielt meget om, hvad folk tænker om mig, men efter en kæreste kærligt drillede mig med min mave og mine maveruller (som jeg ved alle har, når de sidder ned..), så kæmper jeg også med mit kropsbillede. Jeg har aldrig haft et problem med min mave, som jeg altid har synes er flot. Nu fokuserer jeg nærmest ikke på andet ved min krop. Selvom det var kærligt drilleri, så skal jeg nu kæmpe med at tænke anderledes. For hvorfor skal nogen anden bestemme, hvordan jeg skal have det med min krop kun ud fra deres selvbillede! Jeg hepper på dig og alle andre der står i den her situation, for vi kan vende det igen!! Tak for at du delte det! Det giver mig ekstra gejst!!
    Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror, som du selv er inde over, at det er vigtigt at arbejde med sit selvbillede. Langt de fleste af os vil have dage eller perioder, hvor vi ikke føler vi lever op til det vi gerne vil, hverken kropsmæssigt eller personlighedsmæssigt (laangt ord!). Men det er også helt ok. Jeg tror, at så længe vi ikke stresser over det og slår os selv i hovedet, men accepterer at nu er det sådan en dag/uge/måned, så finder vi balancen igen.
    og med din selvindsigt og tilgang til dig selv, er jeg slet ikke i tvivl om at du også nok skal komme i balance igen <3
    /Lina
    http://www.selvskabet.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg håber at HAM læser dine indlæg. Håber at han har læst hvad han har gjort ved dig. Jeg syntes virkelig du har en smuk krop. Ville ønske jeg så sådan ud. Jeg kæmper hver evig eneste dag for sådan en flad mave, så smid du bare blusen 😊. En dag skal der nok være én der får øje på den ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg har selv haft den oplevelse.. Flere gange har min kæreste (ikke i ond mening) i en sidebemærkning nævnt piger i vores omgangskreds som ‘kraftige’ eller ‘lidt buttede’. Piger, som i mine øjne er slanke eller helt almindelige. Jeg ved, at han ser mig som slank, men alligevel gør det ondt inde i mig som tidligere spiseforstyrret, der stadig kæmper med at være tilpas i sin egen krop. Og ikke mindst på mine medsøstres vegne. Tak for din ærlighed<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Kære Mathilde. Det er et rigtig godt indlæg, du skriver, og du har ret i, at ord sætter sig fast. Det her er lidt en sidekommentar. Jeg har generelt et godt forhold til min krop. Jeg har altid været (genetisk) tynd/slank/grænsende til det undervægtige (hvad end man nu vælger at kalde det), og jeg har ofte fået kommentarer ift. at jeg er “mager” og at jeg skal passe på “at jeg ikke flyver væk”. Det er ord, som virkelig har såret mig og har brændt sig fast i mit selvbillede, som ellers er rigtig godt. For mig er mager på ingen måde en god karakteristik, og det sårer mig, når andre bruger det om mig eller andre. Det minder mig om magert kød og noget, der er meget svagt. Det fremgår jo også af hashtagget #manskullejonødigtblivemager, at mager bestemt ikke er noget man vil være. Jeg er i øvrigt godt klar over, at du slet ikke mener noget ondt med det, når du anvender hashtagget. <3 Jeg prøver bare at påpege hvor ofte, man såres af ord, som måske slet ikke er ment sårende, fordi ord betyder forskellige ting for forskellige personer. Min mor og mormor har ligesom mig fået mange kommentarer til deres vægt i løbet af deres liv, og vi har ofte talt om, at ord jo også (!) kan gøre ondt, selvom man udadtil har en "perfekt" slank/tynd krop. Det føler jeg nogle gange bliver overset. At ord ift. vægt (og udseende generelt) kan gøre ondt ligegyldigt, om man er synligt under- eller overvægtig eller helt, som man skal være. Jeg har ligesom dig altid identificeret mig med at være slank og sund, så det er frustrerende for mig, når nogen fortæller mig, hvordan jeg er eller skal være. Det vigtigste er jo, at man selv føler, at man er i balance med sin krop.
    I øvrigt vil jeg sige tak for en god blog, som jeg har fulgt i mange år nu. Du er en virkelig modig, ærlig og inspirerende person! Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      Tak for input. Det giver virkelig stof til eftertanke. Du har ret – jeg tænker jo slet ikke på at jeg kan gøre dig ked af det, når jeg bruger hashtag som #manskullejonødigtblivemager. Tak for at åbne mine øjne for det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amelia

    Det er den fedmefobi som vi har i vores samfund. Så snart du er tyk, som også er et negativt ord (??), har man fejlet. Det er noget forfærdeligt lort at lukke ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MM

    Fuck ham og hans dumme kommentar! Han må ikke komme til at betyde og fylde så meget for dig! Din sjæl er vigtig og den skal man passe på og den bliver ked af det, når du taler dårligt om dens krop!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det ensomme, lille hjerte.