Something blue

Sådan dater du seriøst

Nuvel, jeg vil ikke ligefrem kalde mig selv for en ekspert, når det kommer til dating. Det er jeg langt fra. Jeg har jo ikke en kæreste, selv efter snart fire år som single (AF). Det burde man måske have, hvis man var “datingekspert”? Men altså – jeg har fået et nyt syn, på dating. Og der er mange af jer, som skriver til mig og spørger, hvordan jeg gør, hvad der virker for mig og så videre. Derfor dette indlæg. Med den sparsomme viden jeg har, vil jeg forsøge at nedskrive, hvad jeg selv gør, hvad der har været en succes og hvad der ikke har.

Tinder. Kan jeg skrive et indlæg om dating, uden at nævne Tinder? Næppe. Tinder, Tinder, Tinder. Jeg hader dig og jeg elsker dig. Swipe kultur. Nyt nyt nyt. Jeg har selv Tinder for tiden, jeg bruger det dog ikke aktivt lige pt. Jeg har haft Tinder flere gange, sidst for halvandet år siden. Jeg blev så gevaldig træt af, at være på den app. Jeg gad ikke, jeg gad ikke at investere tiden, jeg gad ikke på date med de, som jeg matchede med. Så røg pointen lidt med dén app – men jeg hentede den igen, for et par måneder siden. Og så skrev jeg, kort og godt: “Jeg leder ikke efter den perfekte mand, jeg leder efter den perfekte mand for mig“. Du må gerne nuppe den (jeg er selv ret glad for den). Den tekst sorterede ligesom de mænd fra, som leder efter et hurtig knald. Bilder jeg mig ind. Jeg modtog i hvert fald ingen beskeder med: “Ude?” (jeg elsker den. Den er så dum. Jeg har da selv hoppet på den, jeg har også selv brugt den, men altså.. beskeder med ét ord. Come on! Gør dig da i det mindste umage og skriv lige “hej“), “Hej søde” eller “Hvad så frække?“. Jeg er i øvrigt ikke fan af, at de skriver søde i de første beskeder – de aner sgu da ikke, om jeg er sød. Men derfra tog jeg Tinder seriøst.

Jeg swipede virkelig grundigt – tjekkede hele profilen, inden jeg swipede til venstre eller højre. Og jeg skrev først – det kan man faktisk godt, selvom at man er pigen (chok!). Hvis de ikke svarede, pyt. Så var det bare ikke lige dét. Jeg brugte en rum tid på platformen – jeg brugte Tinder, som den var tiltrængt (formoder jeg), nemlig til at finde en sød mand. De findes.

Dates. Jeg har ikke været på særlig mange dates, i mit liv. Jeg har en veninde, som er date-queen. Hun dater derud af. Hun tager det hverken højtidligt, eller bliver nervøs. Hun mødes med de mænd, som hun skriver med, ret hurtigt. Ikke alt det der skrive frem og tilbage, i en uendelighed. Jeg ser op til hende – på mange områder – og derfor ville jeg gerne være bedre til, at gå på afslappede dates. På en helt almindelig hverdag. Uden alt for meget pres, uden for mange forventninger, uden middag og høje sko. Sommeren er varm og nærmest uendelig – inviter ham (eller hende) med ud og bade. Det er afslappet og en virkelig rar måde, at mødes på. Eller en tur på rulleskøjter, spis en is, brug at du kan være udenfor, denne episke sommer. Det gør alting mere afslappet – i min optik.

Hvad hvis han ikke kan lide mig?“, spurgte jeg en veninde, da jeg skulle på date. Hun svarede: “Det kan jo også være, at det er dig, som ikke kan lide ham“. Dén sætning har hjulpet mig meget. Det behøver jo ikke ende med, at jeg bliver afvist. Det kan jo også være mig, som ikke føler den. Og hvad så, hvis den ikke er der? Der er proppet med mænd i byen (og hvis du ikke bor her i København..så kom på besøg og swipe lidt!). Ej, der er søde mænd i hele landet – tænker jeg?

Hvad virker ikke? Det virker ikke, at sidde og vente på, at et match skal skrive til dig. Det virker ikke, at spille spil. Det virker ikke, at være passiv og gå og sukke over, at du gerne vil have en kæreste. Det kræver arbejde – ligesom det gør, hvis du gerne vil have en ny veninde. Det virker ikke, at spille kostbar. Det virker ikke, at læne sig tilbage – og vente. Eller jo, måske for nogen. Ikke for mig. Jeg har aldrig mødt en kæreste, i Netto. Det sker mest på film, de der romantiske, tilfældige og spontane møder. Er min erfaring. Det virker ikke, at tænke for meget. Du kan tænke det ihjel, inden at det overhovedet er startet.

Så hvordan dater du seriøst? Du kaster alt over bord. Fortid, gamle sorger, gamle brud, lorte ekskærester, søde ekskærester, one night stands som gjorde dig ked af det, one night stands som gjorde dig godt, drømme, fremtid, ønsker om børn, ønsker om en stor, hvid kjole. Kast alt væk. Start på nul. Gå ind i den nye relation med åbne arme, tag én dag (date) af gangen. Se en date som en mulighed for, at møde et nyt menneske. Måske at det ikke bliver din nye, store kærlighed. Men så har du mødt et menneske, som måske har givet dig noget med, på vejen. En sjov oplevelse, noget voldsomt akavet, noget hyggeligt, en tirsdag som du alligevel ikke anede, hvad du skulle bruge til. Læs eventuelt også indlægget her. Vær modig – gå hen til ham i toget, som ser pisse sød ud. Inviter ham fra træningscenteret, på en øl. Tag på dates. Der vil være nogle, som er fuldstændig rædselsfulde. Der vil være nogle, som er gode. Der vil nok også være et par stykker, som er vidunderlige. Tag magten i din hånd. Din nye kæreste kommer ikke, og banker på din dør. Du må selv ud over stepperne – og hvis jeg kan, så kan du også.

   

12 kommentarer

  • Josephine

    Okay, det var lige verdens bedste pep talk, tak for det! 👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Skøøønt indlæg; total spot on skrevet😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Augusta

    Nu siger jeg lige noget, som måske er lidt kontroversielt? For noget som jeg ser flere veninder gøre “forkert” er at tage det aaaalt for afslappet på date nr. tre-fire-fem-stykker. Hvis man gerne vil ses som en mulig kæreste, så må man også lidt opføre sig som én – lav mad, smil og flirt, ses på hverdagsaftener. Jeg tror fx ikke at det nytter noget bare at bestille pizzaer eller sushi, når I skal ses hjemme hos dig, det er ligesom ikke at gøre sig helt nok umage i forsøget på ikke at virke for ivrig. Det er ikke fordi man behøver at diske op med den helt store middag, men en hjemmelavet pizza eller en tærte og salat, det skræmmer ingen væk. Tværtimod.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Astrid

      Jeg er enig i at man skal gøre sig umage, men synes det er lidt ligegyldigt om man servere hjemmelavet eller hentet pizza. Kan ihvertfald finde mange andre ting jeg selv ville gå op i at der blev lagt energi i, end hvad den fyr jeg så serverede for mig. Hilsen hende der ikke kan lave mad 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      ENIG! En hentet pizza og en flaske rosé kan altså også noget 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      Hej Augusta! Jeg kan godt følge hvad du mener, men jeg synes nu sagtens at man kan hygge sig over en hjemmebragt pizza 🙂 Det handler jo om det, du giver ham – af dig selv. God dag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Jeg har haft det her indlæg bagerst i hovedet lige siden jeg læste det i formiddags! Især det med ikke at spille kostbar ‘jeg skrev først igår, så må det være hans tur idag’ – den kæmper jeg rigtig meget med…! Jeg ER vild med den fyr jeg ser, og har vildt meget lyst til at skrive – hele tiden! Men virker jeg så for desperat? For ivrig? For jeg vil jo ikke skræmme ham væk… Men tænker mænd på det…? At man ‘skiftes’ til skrive først? Eller er det en (af mange) ‘forventninger’ os piger har??
    Jeg vil ihvertfald gøre hvad jeg kan for at lægge den fra mig, uanset hvor skræmmende det kan være!
    Tak for sparket Matilde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      Årh fedt Dorthe!! Det gør mig meget, meget glad! Vær ærlig – hvis han ikke kan rumme det, så er han nok ikke den rette alligevel, tænker jeg. Held og lykke! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak for dit indlæg, Matilde! Generelt tak for dine indlæg. Jeg er efterhånden ved at være på den anden side af et generelt skrækkeligt 2017 og at have opdaget din blog har virkelig hjulpet – tak! Nu man så der hvor man skal til det der dating og jeg er virkelig en kejle til det, eller det ikke rigtig noget jeg har gjort mig i tidligere. 🙄Tror simpelthen ikke jeg taler sproget mand eller kan flirte, kender ikke reglerne og kan egentlig kun være mit eget gakket jeg… men hey, det må sgu også være fint til den rigtige – take it or leave it!. Jeg vil i hvertfald forsøge at lade være med at tænke så forbandet meget og skulle forsøge at tilpasse mig og følge et spil jeg alligevel ikke kender reglerne til! Så tak 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      Tak for din søde kommentar Louise – jeg er glad for at du kan bruge mine ord til noget. Jeg tror at det er en god idé at forsøge, at lægge tanker og forventninger væk – selvom at det er skide svært. Jeg håber at det lykkes for dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Something blue