BFF lår som er lidt for tætte i varmen

Status

Reklame for P20

Jeg sad netop og kiggede i min kalender og det gik op for mig, at vi befinder os i juli. Hvordan skete det?! Jeg syntes lige at vi var i maj måned. Men der er også tryk på for tiden, jeg løber stærkt og jeg løber lidt for stærkt. Det har jeg gjort længe. Derfor trækker jeg lige stikket søndag til onsdag. Jeg tager til Fyn, til elskede Maja og laver ingenting (læs: drikker rosé, går i kolonihaven, griner og kigger på vandet).

Men en status herfra først:

  • Folkemødet gik GODT! Jeg var ansat for Nordisk Råd og skulle både deltage i debat og agere reporter. Jeg interviewede sågar Bertel Haarder, som er én af de mest behagelige mennesker jeg længe har mødt. Jeg mødte så mange mennesker og talte med mere end 100 i løbet af dagene. Tak for alle jer som kom og hilste på, jeg blev meget glad, meget rørt og meget forbavset.
  • Apropos Folkemødet så skinner solen åbenbart altid på den ø. Der var i hvert fald sol fra en skyfri himmel og jeg fik i den grad sol på kroppen til trods for, at jeg befandt mig i et telt mange af timerne. Jeg bruger solcreme hver eneste dag og jeg bruger P20 fordi den er standhaftig i forhold til sved – og lad os bare sige det som det er: jeg sveder utrolig meget, utrolig mange timer i døgnet. Køb den her. Husk nu den solcreme – det er en virkelig god investering for din hud.

  • Mit træningsprogramsom du kan finde lige her – går så godt og tak for det! Programmet er til dig, som gerne vil i bedre form og som gerne vil blive stærkere og blive strammet lidt op. Der er 38 øvelser fordelt over 4 uger og det er nemt at gå til, fordi vi har filmet hele baduljen til dig (som du kan se på din telefon under din træning, hvis du kommer i tvivl). Jeg har også lavet en facebook gruppe som du kan melde dig ind i, hvor du kan stille spørgsmål, få gode råd og finde andre som træner samme program som dig og måske endda finde en ny træningsmakker!
  • Jeg har bestilt ferie til Sicilien. Eller. Der tog jeg vist munden for fuld. Vibe har bestilt ferie til os til Sicilien. Vi har aldrig været der før og jeg har efterlyst tips før, men send endelig flere! Vi tager afsted i august og jeg glæder mig helt vildt! Det er den eneste ferie jeg får denne sommer. Udover Musik i Lejet.
  • Dating. Går. Dårligt. Jeg ser ikke nogen, jeg dater ikke, jeg orker det ikke lige nu. Jeg tror godt at jeg orker at kysse med en sød mand. Men jeg orker ikke at skabe tiden til det (læs: jeg tør ikke) og jeg arbejder på, at blive modig og kaste hjertet på bordet. Men det tager tid og lige nu fylder mange andre, dejlige ting.
  • Udover dét, så arbejder jeg hver eneste dag og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde en fridag. Men jeg er glad, jeg hviler godt i mit liv som selvstændig (på mange områder) og jeg ser frem til en god, varm sommer. Som vist skulle vise sit fjæs igen én af dagene?
  • Ej jeg var lige ved at glemme det. Jeg har også fået ordnet min altankasse. Eller. Der tog jeg vist igen munden for fuld. Min mor har lavet den. Og den er så fin. Den skaber glæde da jeg kan se ud på den, mens jeg skriver.

Hvad er status hos dig?

Reklame for P20

   

2 kommentarer

  • Maja

    Sicilien er skøn! Hvis I skal til Taormina (som er en virkelig fin by med et smukt gammelt amfiteater med udsigt til Etna), så bo i nærheden i landsbyen (som ligger højt) Castelmola på dette B&B: https://booki.ng/2KLjAj6 Ikke pga. ejerne som var lidt kranky og ikke taler engelsk, men pga. den formidable udsigt! Céfalu er også meget charmerende – jeg var der uden for sæsonen i marts uden så mange turister, så måske begge de byer virker lidt mere overrendte om sommeren dog… Og lej en bil! Og find nogle hyggelige agriturismi i bjergene og bo der:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    GLÆD DIG til Sicilien! Jeg var dernede for 3. gang i sidste måned, har fuldstændig tabt mit hjerte til det land.
    Jeg har hver gang boet i Siracusa, som er en utroligt smuk by – især delen Ortigia som er centrum. Derudover er der mange mindre byer der klart er et besøg værd, bla. Marzamemi og Noto. Har også hørt meget godt om Taormina, men desværre ikke selv været der.
    Undgå desuden at planlægge aftensmad på forhånd, hvis I skal have en aperitivo, da de kan finde på at servere et helt måltid af snacks til – gratis 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BFF lår som er lidt for tætte i varmen