Aldrig.

At rejse alene

Annonce for Tysk Turist Information

Sidste weekend tilbragte jeg, i Tyskland. Nærmere bestemt i Spreewald, som ligger en times tid fra Berlin. Jeg har aldrig været der før – og jeg var ret spændt på, at jeg skulle være helt alene, i et fremmede land, i en hel weekend. Jeg har rejst alene før. Både i USA og i Australien, så en weekend i Tyskland, virkede som en ret tilforladelig udfordring.

Jeg startede med en tur, på vand. Jeg skulle sejle i kajak, helt alene. Spreewald er kendt for, at være Tysklands svar på Venedig. Uden at jeg nogensinde har været i Venedig (på min bucketlist!), så kan jeg godt se, hvad de mener. Der er 1500 kilometer kanaler, i byen. Jeg fik udlevet et kort – og jeg er mere end elendig til, at gennemskue kort. Jeg fik udleveret en kajak og så havde jeg ellers to timer til, at finde ud og hjem igen. Ikke sammen vej, men en runde. Jeg svedte og jeg fandt det meget, meget grænseoverskridende. Jeg er ikke særlig glad, for vand. Og jeg er ikke særlig glad for, at sejle. Men jeg tog mig sammen, holdt tårerne tilbage og tænkte, at det var en god udfordring. Og en passende udfordring, som jeg kunne mærke, at jeg godt kunne magte. Og det gik godt. Jeg satte musik på, det var 32 grader varmt og jeg havde det meste af turen, for mig selv. Der var smukt og jeg var så stolt over, at jeg kunne. Da jeg fandt tilbage (der var mange, mange kanaler af vælge imellem), blev jeg pavestolt. Jeg voksede virkelig, af dén oplevelse. Du kan læse mere her, hvis du overvejer en kajaktur i Spreewald.

Jeg udgav indlægget om at spise alene, i sidste uge. Det indlæg måtte jeg selv lige læse igen, da jeg om aftenen, skulle ud og spise alene. Én ting er, at spise frokost alene. Med middag, som ovenikøbet foregik på et gods – dét har jeg ikke prøvet før. Det var ret grænseoverskridende (temaet for denne weekend, åbenbart!), men jeg tog mig sammen, rettede mig op og jeg spiste 3 retter, drak vin og hyggede mig i 2,5 time – helt for mig selv. Da jeg rejste mig, for at gå, så jeg så kvinder, som også sad alene og spiste middag. Så blev jeg igen stolt over, at jeg turde – det bliver nemlig nemmere og nemmere, hver gang jeg krydser dén grænse. Jeg spiste her og kommer du forbi Spreewald, så er det altså besøget værd!

Lørdag lånte jeg en cykel – og cyklede rundt i området. Området er kendt for, at have mange gode vandreruter – og selvom, at jeg ikke er den store outdoor type, var det nu alligevel meget rart at cykle alene, i fred og ro. Dét trængte jeg til. Lørdag aften spiste jeg igen alene, hvilket var langt nemmere, end aftenen før. Alting har sin start, alting bliver nemmere jo flere gange, du gør det. Ikke matematik og tysk i mit tilfælde, vil jeg dog lige notere.

Der er mange af jer, som har skrevet til mig og spurgt, hvordan jeg tør, at rejse alene. Det har jeg tænkt meget over. Jeg tror at mit bedste råd er, at du bare skal gøre det. Selvom det føles angstprovokerende. Start eventuelt med en weekend, hvor du er alene. En hel uge, kan være overvældende. Eller start med, at spise en frokost – alene. Øv dig i det små på, at være alene – i det offentlige rum. Mange af jer skrev, at grunden til at i ikke rejste eller spiste alene var, frygten for hvad andre tænker. Det kan jeg godt forstå. Men når den tanke rammer mig, hvilket den ofte gør, så tænker jeg altid: “skal andre, helt fremmede mennesker, have indflydelse på, hvordan jeg skal leve mit liv?“. Svaret er altid nej. Skidt pyt med, hvad folk tænker. De tænker noget, ligemeget hvad. Sådan er vi indrettet. For mig handler det om, hvad der er godt for mig, hvad jeg vokser af, hvad jeg mangler at udfordre. Og jeg overlevede jo faktisk en hel weekend, helt alene. Og selvom, at det var en smule ensomt, til tider – så klarede jeg det, jeg voksede af turen og nu ved jeg, at jeg kan gøre det igen. Og det giver tryghed og vigtigst af alt – det giver selvværd. Og det kan du aldrig få for meget af.

Annonce for Tysk Turist Information

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aldrig.