Netflix for ørerne + 30 dages gratis adgang til Mofibo

Brug og smid væk dating

Jeg skrev det her indlæg, i mit hoved, i nat. Jeg vågnede klokken 4.15 i nat, ude af stand til, at kunne sove videre. Så lå jeg i min store seng, alene og skrev dette indlæg. Og følte mig ensom. Jeg bestemte mig for, at det aldrig skulle på bloggen. Jeg tog op for at træne, for at få aggressionerne ud af min krop. Det er nemlig derfor, at jeg har svært ved at sove. Fordi jeg er vred. Rasende, faktisk. Og mens jeg stod, smurt ind i kalk og sved slog det mig: jeg startede jo netop bloggen fordi, at jeg gerne vil skrive. Ikke kun dele opskrifter, træning, kjoler og stifter til uren hud. Jeg vil skrive det, som fylder indeni. Og lige nu fylder dette indlæg, hele mit indre.

Dating. Dét skal det handle om. Som overskriften afslører. Måske har du en kæreste, men læs alligevel med. Og pris dig lykkelig for, at det lykkedes for dig. For det er en krigszone. Og jeg er træt af, at bære rustning og våben. Jeg er ked af, at rustning skal bæres, på dating-markedet. Og sommetider, går pilene igennem rustningen og dét, er netop sket for mig.

Jeg har datet denne sommer. Jeg dater ikke flere af gangen, så jeg har datet én. I noget der ligner 2,5-3 måneder. Det er længe for mig – det er mange dates. Det er meget kommunikation på online medier, det er personlige ting, som deles mellem hinanden, det er mange grin, mange kys og meget nervøsitet og alt muligt andet. Som deles. Jeg er ikke forelsket (heldigvis, så havde den for alvor gjort nas!), men det er tid som investeres og det er mig, der investerer mig i relationen. Det er ikke noget, som jeg gør tit. Det betyder faktisk noget. Jeg vil ikke gå for meget i detaljer – det er sagen uvedkommende og heller ikke rimeligt, for der er altid to sider, af samme sag. Men. Noget skal jeg jo skrive, for at ordene på din skærm, giver mening. Jeg kom hjem fra ferie og fandt ud af, at jeg var den eneste i vores relation, som ikke længere brugte tinder. Fucking tinder. Vi var to i den relation, for lige at skære det ud i pap. Eller. Det var vi jo så alligevel ikke.

For at bruge et ord, som alle forstår: tarveligt. Det er nemlig vildt tarveligt. At jeg selv skal finde ud af det og i øvrigt også selv, skal bringe det op. Skidt pyt med ham, men det er kulturen, som jeg er vred på. Ej, jeg er også vred på ham. Og såret. Det er jo en afvisning. Og selvom at jeg måske heller ikke følte den, så er det en afvisning og sådan en, giver sjældent en varme i maven. Jeg har givet mig selv lov til, at være vred på ham til og med imorgen. Mandag skal han være ude, af mit system. Jeg har grædt to gange. Og mere får han ikke.

Brug og smid væk-dating. Swipe kulturen. “Duer ikke, væk!“, kulturen. Jeg er tæsketræt af, at vi behandler hinanden så dårligt, i datingverdenen. Jeg har også selv været en bitch, i det her dating show. Bestemt. Ikke efter flere måneders dating, nuvel. Men jeg har været en kælling, overfor nogen mænd. Sociale medier har gjort, at vi har et hav af muligheder (læs: mennesker som vi kan date). Det burde gøre det nemmere? Det tror jeg desværre ikke, er tilfældet. Jeg tror, at vi har for mange muligheder. Så hvis et eller andet ikke huer os, så rykker vi videre. Uden at tænke, at dating jo faktisk handler om følelser. Og rigtige mennesker. Tid, som er investeret i relationen. En åbenhed (for det meste), en imødekommenhed (oftest) og en lyst til, at lære et nyt menneske at kende.

Vi er storforbrugere af ting. Af tøj. Af ubrugelige og mere anvendelige dimser og dutter. Du kan købe en kommode i IKEA for under 300 kroner – og smide den ud, når den om halvandet år ikke har én skuffe, som kan lukke helt. Er vi også blevet storforbrugere, af mennesker? Det er måske lige højloftet nok. Og så på en lørdag. Men jeg er vred. Hvor fanden blev pli og velopdragenheden af? Jeg er fandeme ikke en dims eller en dut. Jeg er et menneske. Jeg er voksen – og jeg kan godt klare “jeg føler den ikke lige“. Jeg har prøvet værre. Herregud – jeg er jo ikke lavet af porcelæn. Men at jeg selv skal finde frem, til min afvisning, dét er bare tarveligt. Og umodent. Og lavt. Og så kan du selv sætte flere tillægsord på, hvis du har lyst og hvis du kender til det, som jeg skriver om.

Så hvad nu? Jeg sletter altså det tinder. Jeg føler, at den app er gift. Lige nu. Kulturen er vanvittig. Sådan har jeg det i hvert fald, lige nu. Så jeg har en anden plan og jeg har udregnet en ny strategi. Som kan hjælpe mig med, at møde nye mennesker (læs: mænd). Den skal jeg lige afprøve, før at jeg skriver om den.

Og. Til dig som læser dette og føler, at du er i samme båd, som jeg. En synkende tinder-skude – så hop i vandet. Og svøm af helvedes til. Alle mænd har ikke hovedet oppe i røven. Det ved jeg. Han er bare ikke så nem at finde, som jeg måske troede. Men de findes. Mine veninder er sammen med dejlige mænd. Som de ikke fandt, på tinder. Og sidste vise ord, fra en rasende singlepige: du er ikke alene. Jeg er her i hvert fald endnu. Og endnu vigtigere: skal han have lov til, at gøre dig ked af det? Skal han have lov til, at du mister håbet? Dét kender du vist godt svaret på. Det gør jeg i hvert fald.

41 kommentarer

  • Nanna

    Det er desværre noget jeg har oplevet nogle gange efterhånden og jeg er så træt af det! Desværre har det også være fyre som jeg ikke har mødt på tinder, ved ikke om det bare er en kultur generelt at man ikke “tør” (læs: orker) at afvise og rive plasteret af med det samme, men man i stedet skal gå og lade som om og såre andre endnu mere…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Det var godt nok en tarvelig behandling :/ tror du har ret i, at vi har FOR mange muligheder, så nogle glemmer, at der sidder rigtige mennesker med rigtige følelser bag skærmen. Hvorfor er det SÅ svært at sige “jeg er bare ikke liiiiige så vild med dig..” . Det er ærligt, og det er til at forstå. Har selv lige fået “the silent treatment” af en 3-måneders flirt.. nå ja, at blive ignoreret er jo også nice, sådan bare fra den ene dag til den anden, eller… folk er idioter 😶 Var heldigvis heller ikk forelsket, men nu er jeg da nærmest bange for at blive det.. man kan vel aldrig vide 🤷🏻‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina

    Hej! Kender det så udemærket.. havde også datet en i noget tid. Vi aftalte at ses i løbet af weekenden og så pludselig stopper han med at skrive til mig og hørte ikke mere fra ham. Det er snart to uger siden – Mænd der laver en houdini – frem for bare at sige nej tak. Dem er der desværre alt for mange af – eller også er jeg en magnet for dem 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Du er ikke alene <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Har mødt mange fyre som bare stopper med at skrive eller ikke er ærlige. Det er så opslidende i længden. Jeg opgiver mere eller mindre troen på kærlighed til tider. Stort set alle mine veninder har kærester. Jeg er bare altid uheldig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Bare at læse overskriften på dette indlæg gør mig følelsesladet. Jeg hader det! Jeg hader den her kultur! Efter at have været i dette forfærdelige dating univers i mere end 5 år i en alder af 24 kan jeg bare mærke det gør noget dumt ved mig. Det ændrer mit syn på mænd, det ændrer mit syn på mig selv og jeg savner nærhed og intimitet på et niveau, som slet ikke kan beskrives! Og tinder er et forfærdeligt medie for mig, det når ikke det i nærheden af det, som jeg ønsker hos en partner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Du er bestemt ikke alene. Det er frygteligt! Blev for nylig ghostet efter 2 fantastiske dates 😳🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg ku have skrevet det der!! Har haft en tilsvarende oplevelse (eller 2)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michael

    Jeg sidder på den modsatte side af bordet, at mange af dine både læsere her på din blog og dine følgere på Instagram, og fra denne side af bordet er det præcis samme oplevelse jeg har gjort mig! Altså at kvinder laver en houdini, ignorer mig, eller pludselig er at finde på Tinder igen, efter at have datet igennem længere tid. 🤷‍♂️🤦‍♂️
    Jeg ved ikke hvorfor nogle har det så forbandet svært med den ærlighed over for et andet menneske!
    Og ja, det tangerer desværre også til en “brug og smid væk” kultur på dating markedet, som det er i vores “forbrugerhelvede”. Mulighederne er mange ifht til før de kære smart phones og internettet utømmelige muligheder..
    Får sgu næsten lyst bare at slå ud med armene og give op..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Anna

    Du er ikke alene, jeg kender flere inkl. mig selv, der har fået sådan en lav behandling. Det har personligt fået mig til at trække mig helt fra datingmarkedet de sidste 2 år, fordi jeg ikke har lyst til at blive behandlet så ligegyldigt. Min erfaring siger mig, at Tinder ikke er det rigtige sted at lede efter en kæreste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • -M-

    Godt indlæg – som mand kan jeg kun give ret i at Tinder kulturen er en delivs syg og skadelig kultur.
    Efter at have været i et forhold, vendte jeg tilbage til dating markedet og prøvede Tinder.
    Før jeg prøvede Tinder kunne jeg da ikke drømme om bare at fjerne nogen, undlade og svare osv. men må indrømme jeg ikke selv er blevet bedre end andre nu.
    Som fyr skal det dog siges at vi oplever præcist det samme. Har ofte prøvet at have aftalt en date hvorefter man aldrig hører tilbage fra pigen eller de fjerner en osv. Tror faktisk tinder er værre for fyrene, da det er mit indtryk at pigerne kan vælge vrage og vælge i udvalget. Det er også mit indtryk at piger på det punkt ofte vælger de forkerte (dem der lige ser bedst eller er mest veluddannede osv – og som der også er størst chance for er røvhuller).
    Problemet med tinder er at der altid kommer noget ‘bedre’ om hjørnet og så giver man aldrig sin date en rigtig chance, med det resultat at man aldrig finder en seriøs relation.. men stadig at være på tinder efter 3 mdr. som tilfældet er her – det er bare dårlig stil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Endnu engang rammer du den lige i røven (undskyld udtrykket) og det er lige præcis derfor jeg hverken er på tinder eller andre dating sites det er sgu blevet for overfladisk til min smag. Så forstår godt din vrede og den har du i den grad ret til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Ved ikke om det er tilladt at kommentere, når man ikke er en af dem der er blevet smidt væk.

    Men for lige at smide lidt positivitet ind, så har jeg været sammen med min kæreste i fem år og venter vores første barn og vi har altså fundet hinanden igennem Tinder.
    Ligesom flere af mine veninder og min kærestes venner har fundet deres bedre halvdele der.
    Om det så er blevet værre på Tinder, (jeg kan knap nok huske hvordan det ser ud), det skal jeg ikke kunne sige.
    Men for mig og flere jeg kender er det altså lykkedes 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Dejligt at læse din kommentar!! Det er lidt deprimerende at læse alle de dårlige oplevelser og manglende tro på, at Tinder nogle gange kan fungere, så tak for at dele dine positive oplevelse. Det giver håb 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vins

    Spot on! Lige hvad jeg havde brug for at læse på en lørdag. Er selvfølgelig ked af at du og mange andre oplever det samme som jeg lige har oplevet, men hvor er det egentlig rart man ikke er den eneste.. eller hvor er det bare forkert!..
    Din sætning om at finde frem til sin egen afvisning, ramte mig bare lige i hjertet og gjorde ondt ned i maven.
    Ham jeg havde set, gjorde jeg opmærksom på, at det virkede som om han ikke havde samme interesse længere, men han skrev at det havde han og beklagede og undskyldte. Jeg gav ham to gange muligheden for at skrive hvis han ikke ville ses længere, men han skrev at det var fordi han var presset på tid og ville vende tilbage.. det gjorde han så ikke. Så sidder med en mærkelig følelse tilbage, fordi han ikke bare sagde fra da jeg gav ham muligheden. Og det var til og med første gang i otte år jeg har været forelsket, så jeg tror jeg gør som dig. På mandag er han helt ude af mit system.
    Masser af kærlighed til dig og alle jer andre <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Jeg har lagt mænd på is resten af året.
    Vi hyggede os, han sagde søde ord, han sagde han godt kunne lide mig, snakkede om relativ fremtid(halve år) sagde jeg kunne have ekstra ting liggende. Boom silence and a half. Idiot!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gry

    Ras det ud – denne her kultur vi lever i lige nu – den kultur hvor vi er ligeglade med hinandens følelser – hvor vi 100 % kun tænker på os selv. En voldsom narcissistisk kultur vokser vores børn op i som en selvfølge. Vi voksne stødes og forarges over den måde vi behandler hinanden på. Som en rigtig skriver – så tilpasser man sig så man selv bliver sådan. Det er godt nok uhyggelig. Vi skal virkelig tænke os om. Væk med alt det skjul bag telefonen. Lad os komme hinanden ved og mødes i den virkelig verden. Ud og se hinanden i øjnene der hvor vi mærker den anden.
    Så meget dårligt den telefon og computer skaber – læg det væk og vær nærværende – lad omsorgsfuldhed, respekt og pli blive moderne igen…. det håber jeg – og imellemtiden vil jeg krydse mine fingre for du støder på din prins i netto 😉😉😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Lige præcis det her indlæg giver mig gåsehud over, at jeg lige om lidt skal ud på singlemarkedet igen. :O
    Jeg magter det ganske enkelt ikke.
    Jeg har dog selv været sådan førhen, altså at jeg fik det jeg ville have og gik videre agtigt. Men det er også efterhånden nogle år siden jeg har været single, og er heldigvis blevet ældre siden. Men det bekymrer mig virkelig at være single igen. Må vidst ud at finde nogle lokale krobal osv. haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mira

    Burde det ikke være legalt at skrive i sin info-boks: skriv kun hvis du også er interesseret i ærlighed – herunder svar, samt almen høflighed.
    😂 eller er det måske en kende for meget? Åh Tinder, du gør vanvittig. Kan i den grad genkende alt hvad du skriver. Tak fordi du valgte at udgive ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Forstår din frustration! Datede selv folk fra tinder fra jeg var 17 til 20 år (er i dag 23), og troede at man godt kunne finde “den eneste ene” der.. jeg kom så frem til den samme konklusion som dig, droppede det.. og er nu sammen med en rigtig dejlig og sød fyr, vi var dengang kolleger på en bar, og har nu været sammen i 2,5 år..

    Så ja, kærligheden findes derude, og de søde fyre er der også.. de er bare lidt gemt bag de trælse typer ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg har haft de tanker SÅ mange gange! Det er frygteligt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • KiaLouise

    Tak for dette indslag. Jeg kunne ikke være mere enig i hvad du skriver, og har selv meldt mig ud af tinder, og alle de andre datingapps. De bliver så upersonlige og smid væk kulturen foregår (som jeg ser det) bestemt også på disse apps. Jeg føler mig tit frustreret over den tid vi lever i, for det kan være svært at finde en, hvis man ikke er tilhænger af disse midler, og har et travlt liv med job, træning og veninder, og ikke føler for at gå ud hver weekend. Det gør jeg i hvert fald ikke.
    Til dig vil jeg sige: du er heller ikke alene.
    Har fulgt dig et godt stykke tid nu, og det er første gang jeg kommenterer på noget. Jeg vil bare gerne takke dig for at være så ærlig og lige til. Tager tit mig selv i at sidde og smile over dine indlæg, videoer og billeder, for du er så spot-on med mange ting, og jeg kan relaterer til utrolig meget af det der ligger dig på sinde. Så Mathilde, tak for dig ❤️ Du virker simpelthen som den skønneste ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Tak for er godt indlæg. Er SÅ enig. Glæder mig meget til at høre om din nye plan/strategi. Da jeg i den grad selv mangler inspiration til nye måder at møde nye mennesker (mænd) på. Pøj pøj ‘derude’😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • alice

    det er noget af en generalisering, det kommer jo an paa af hvad man selv ligger i det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    sikke en mavepuster! havde i snakket om ikke laengere at vaere paa Tinder? for mange er det ikke en selvfoelge at slette appen, foer man er helt investeret i et forhold og har en form for aftale. Men jeg giver dig helt ret i at for mange valg og brug og smid vaek kulturen er nedbrydende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annie

    Du har så meget ret! Altså, personligt har jeg slettet alle mine sociale medier for lang tid siden og hold nu helt op en befrielse. Det er så rart ikke hele tiden at blive bombarderet med andres overfladiske liv som bliver vist på sociale medier og især al den NEGATIVITET som florerer rundt. Har selv datet via tinder for nogle år siden, og det er et mareridt! Det er som om man i starten er til en lang jobsamtale, hvor man skal opfylde nogle bestemte krav eller forventninger som man har til hinanden. Kan så godt forstå dig omkring tinder og håber at jeg i kan være med til at inspirere andre til bare at slette deres sociale medier (hvis de vel og mærke er trætte af dem).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jep! Enig! Det er blevet for nemt. For nemt at være kold og ligeglad. Alle får skabt en facade og et koldt ydre, for det er bare blevet “trenden” over den slags apps. Der skal meget til, før man finder den ægte vare. Jeg havde det selv sådan for lidt over et halvt år siden. Jeg var træt. Helt ind i knoglerne. Og vred.. på mænd. Hvorfor var de allesammen sådan nogle kolde idioter? Ignorere ens beskeder, “glemmer” at droppe én ordentlig. Altså. Hvad blev der af ærlighed og venlighed? Det kan man godt være, også selvom man ikke er interesseret i hinanden! Jeg sidder godt nok på “den anden side” med en sød kæreste i hånden. Men derfor kan jeg stadig blive vred! Fordi jeg kan huske det så tydeligt. Og til tider kan jeg helt glemme, at jeg er i et forhold, fordi jeg var single så længe. Det er fandme nogle gange en kamp!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva Christensen

    WORD 🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej,
    Jeg kan virkelig godt lide dig og din kamp på sociale medier og her – så mega tak for det! Og jeg kan fandme godt forstå, at du er rasende. Men jeg vil bare lige smide et lille pip ind om at jeg har mødt min kæreste gennem 1,5 år på Tinder og vi skal snart giftes. Så det kan godt lade sig gøre – min tilgang var ærlighed og åbenhed. Jeg har aldrig spillet spil og jeg har altid stillet ret høje krav fra start af. Jeg tror lige med tinder fandt jeg ud af, at man skal have ret klare linjer fra start om, hvorvidt man har slettet app’en osv. For folk er jo forskellige. Jeg er enig i, at der kan være langt mellem snapsene derinde, men jeg kender efterhånden en del som har mødt deres kæreste der. Jeg slettede den hele tiden og til sidst havde jeg den egentlig kun når jeg havde overskud til at grine lidt af det og så være ærlig. Anyway, jeg ønsker dig pøj pøj med kærligheden – så længe man er et godt menneske og behandler andre godt, så kommer der til sidst gode ting til en! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michella.paergaard@hotmail.com

    Årh Gud, hvor jeg kan sætte mig ind i det! Man må da i det mindste være voksen nok til at sige ‘nej tak’. Og at man giver det andet menneske en ærlig chance og lærer dem at kende hvis man har kemi iøvrigt. Føler nogengange det er en tjekliste der skal udfyldes…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kære helse. Jeg forstår dig så godt! Har selv været der før, og det er ikke en rar fornemmelse 😞 Da jeg læste dit i indlæg kunne jeg ikke lade vær med at tænke at I har set hinanden i 2,5-3 mdr og du er ikke forelsket. Fokuser på det! Jeg har lært at forelskelse kommer før det og har tidligere prøvet at date i lang tid for at lære det andet menneske at kende. Forget it! Når du mærker det, mærker du det hurtigt- alt andet er sgu spild af tid 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Matilde – tinder er lort. Men det kan føre til gode ting! Om ikke andet, så selverkendelse. Jeg mødte dog en fyr på happn på et tidspunkt og efter at have været på ferie sammen og havde datet fast i 3 måneder, så så en af mine veninder ham alligevel på tinder og sagde det til mig.
    Da jeg konfronterede ham, blev han helt bleg i hovedet og sagde at han intet aktivt havde gjort. Han var bare nysgerrig. Men der satte jeg grænsen. Sagde til ham at hvis han ville se og date andre piger, så skulle han sige til NU, fordi jeg var et helt andet sted og ikke ville finde mig i hverken tinder eller at han så andre piger. Så ville det være slut fra min side.
    Derefter ændrede det sig 180 grader. Han var kærlig overfor mig hele tiden og udtrykte konstant, at han kun ville mig. Jeg tror bare han havde behov for at jeg satte en grænsen, da han ikke selv kunne! Jeg synes stadig ikke at det var okay, men på den anden side så havde vi aldrig snakket om hvad vi var og om det kun var ham og jeg. I dag er vi sammen på 2. År, bor i Sverige sammen, og jeg valgte at se bort fra en fejl fra hans side, og satse på at det han udstrålede derefter, var rigtigt. Nogle gange skal man fandme bare råbe højt og sige at man ikke finder dig i hvad som helst. Nu om dage, er alle desværre vant til at slippe afsted med at have dating Apps tændt, på trods af at de ser én enkelt person fast. Det er ikke okay, medmindre man har udtrykt, at det er et ønske. Ønsker dig alt lykke og kærlighed fremover. Men ja, FUCK TINDER! Lorte app!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Kan kun give dig evig ret Mathilde!
    Jeg har dog ikke været single det sidste år- men da jeg var , brugte jeg også tinder. Sådan generelt blev jeg virkelig træt af single livet. Folk var simpelthen så overfladiske! Jeg havde været på en del dates (heller ik oveni hinanden), og det samme gjorde sig gældende HVER GANG – fyren gav slet ik lyd fra sig bagefter. Der var sgu ikke noget med lige at skrive “tak for en hyggelig aften – jeg syntes måske ik lige der var den rette kemi” o.lign. HVAD SKER DER FOR DET!?
    Jeg følte mig altid bare som “Det var så nr. 3, videre til nr 4”.
    Jeg forsøgte nogle enkelte gange selv at skrive det, men så svarede de kort eller slet ikke.
    Det er simpelthen så uhøfligt! Giv da for helvede lige 2 sek af dit liv til at få afsluttet daten ordentligt og med en konklusionen om at ville ses eller ikke ses igen.
    Jeg droppede simpelthen det dating lort – for jeg begyndte at tro der var noget galt med mig.
    Han er derude Mathilde! Der er også en dejlig fyr til dig – en skønne dag render du ind i ham!
    Kan du ik finde en sød fyr igennem veninder/venner? Ofte kan de matche en op, med en de tror ville passe med dig. På den måde føler fyren måske også han skal opføre sig elegant fordi i har fælles venner. Bare en tanke 🙂
    Tak for dig og din dejlige blog!!!

    Pøj pøj

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julia Grønlund

    Hej Matilde
    Det er brug og smid samfund er noget, så smakløs og uhyggelig. Her i Danmark er det en enorm overflod af alt, ink. af mennesker. Mand kan altid få noget bedre, noget mere smart og noget mere fany

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julia Grønlund

    Hej Matilde
    Det er brug og smid samfund er noget, så smakløs og uhyggelig. Her i Danmark er det en enorm overflod af alt, ink. af mennesker. Mand kan altid få noget bedre, noget mere smart og noget mere fantastisk af alt. Ink. af date’s.

    I min mormor ‘s levetid er en mand blivet enke i byen, det samme er sket for en kvinde. De har flyttet sammen, og har levet livet, tils deres sidste dage.
    Idag, jeg har bekendte, som har været på 68 date’s, uden at få en fast partner.
    Det er noget tænkevækkende.
    Mennesker er blevet “kræsne ‘. Men kæreste nogen…” Kræsne’, vi taler om andre levende mennesker, ikke om aftensmad, som vi fik serveret, då vi var barn, og “kræsne”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj-Brit

    Jeg kunne ikke være mere enig, jeg er så fåååårking træt af tinder, og alle de andre dating sider… det er frygteligt… jeg har datet i 4 år, inden da var jeg gift i 13 år, jeg har mødt søde dejlige mænd i mit dating liv. Desværre har faktisk alle vist sig at have noget kørende med andre kvinder, så er det man ikke lige føler sig helt god nok… jeg er så sindssygt træt af den dating kultur og jeg glæder mig til at se hvad du har af ideer til at møde en mand., håber det kan inspirere mig til af få modet igen til at møde en…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Casper

    Yep, det er jo desværre sådan tingene er – alt for nemt lige og se, om der skulle dukke noget bedre op. Og yep, sådan er nogen kvinder desværre også er min erfaring. Har droppet alt det online halløj – spild af tid (og penge)! Bedste råd: kom ud og føl virkeligheden og drop følelsen af, at man bare skal finde en asap… Smil lidt mere. Så er det gerne sådan, at der lige pludselig dukker en sød en op der føles helt rigtig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophia

    Min kaereste og jeg fandt hinanden paa tinder. Men vi var ogsaa enige om, at vi fra foerste date, kun datede/skrev med hinanden. Vi kendte hinanden lidt af omveje inden, saa det var den perfekte maade at komme i kontakt igen. Vi har efterhaanden vaeret kaerester i 2 aar, og det er de 2 bedste aar af mit liv. Saa man kan altsaa vaere heldig, og det kan altsaa lykkedes, men jeg ved udmaerket godt, at der findes mange daarlige tilfaelde. Desvaerre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Jeg føler virkelig med dig!
    Og jeg har haft så mange mislykkede Tinder-oplevelser, men jeg endte faktisk med at møde min bedre halvdel på Tinder.. Vi havde godt nok “snydt” lidt, for vi havde mødt hinanden i byen et par dage forinden – jeg var dog ikke interesseret lige den aften. Han er ret genert, så han fik ikke spurgt om mit nummer og turde heller ikke skrive til mig på Facebook. Men, så dukkede han op på min Tinder – og vi blev et match. Et par dage senere kom han forbi og gik en tur med mig og hunden, og ja – vi har faktisk været kærester siden da (vi kører på andet år) 🙂
    Og han er verdens dejligste mand. Så de findes derude!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hørt! Nok godt er jeg ikke single og har ikke været det siden startet af året, men alligevel husker jeg hvordan det var at være på tinder.

    Jeg er enig i “Hvor fanden blev pli og velopdragenheden af?”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Aaaarrerggghhhh jeg er med-vred! Har også været der – det var min veninde, som opdagede, at han stadig havde tinder – og vi havde endda haft “snakken” og aftalt, at vi kun så hinanden og at vi begge slettede tinder

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Netflix for ørerne + 30 dages gratis adgang til Mofibo