Snottet sæson

Din egen crossfit parlør

gif-crossfit

Nu er det tid. Den længe efterspurgte parlør til crossfit. Du kan printe den ud, smugle den med i tasken og oversætte din næste crossfit træning (eller bare tage et screenshot). Det kan være et virvar af bogstaver, som ikke rigtig giver mening, hvis du er ny i feltet.

Da jeg startede til kråssfit for 5 år siden, fattede jeg hat. Jeg googlede og jeg googlede og jeg googlede. Jeg forstod ikke mange af ordene, forkortelserne og jeg sejlede en del rundt. De fleste trænere og deltagere på holdene er dog gode til, at være opmærksomme på hvis du er ny og intet forstår.

Så. Her er en lille begynder parlør – så kan du læse lidt op. Husk at alting har sin start, alle har været nye og der findes ingen dumme spørgsmål (og hvis du har mistanke om, at du har et dumt spørgsmål, så spørg google. Hun sladrer ikke..)

  • WOD: Workout Of the Day – altså programmet i dag. Forslag til hvad du kan sige, for at virke pro/cool: “Hvaaa, har du set WOD’en i dag? Den er psyko“. I CFC kører de samme WOD’s i alle centrene landet over.
  • AMRAP: As many reps (eller rounds) as possible – så mange gentagelser og runder som muligt indenfor et givent tidsrum. Måske 7 minutter, i så fald hedder den AMRAP 7. Det gælder om at høvle så mange gentagelser hjem i de 7 minutter.
  • YGIG: You Go I Go (min favorit!). 2 og 2 sammen. Én arbejder, én holder pause (kan være en aktiv pause, f.eks. i planke eller wallsit). Kan f.eks. være YGIG 60 sit ups – i fordeler som i har lyst, men kun én arbejder af gangen og det er en fælles opgave, at komme igennem alle gentagelserne.
  • For time: For tid – altså igen noget med et tidsinterval. Du har en workout og det gælder om at komme igennem den hurtigst muligt. Det er ret skægt at træne sådan, fordi du kan sammenligne med andre som har lavet præcis samme workout. Men det er også her at det er nemt, at rage en skade til sig, fordi det skal gå stærkt og fordi man ofte kan glemme kvalitet og teknik lidt.
  • EMOTM: Every minut on the minute. Hver gang et nyt minut starter skal du f.eks. lave 10 burpees. En workout kan hedde EMOTM 8: 10 burpees = 8 minutter hvor du hver gang et minut starter skal lave 10 burpees. Resten af minuttet er din pause, det gælder således om at lave dem hurtigst muligt, så du får en lang pause.
  • EMOTM2: Samme koncept som ovenfor – bare hvor du har 2 minutter så det er hvert andet minut, at du går i gang med arbejdet.
  • TABATA: Tabata er 4 minutters work out, hvor du arbejder i 20 sekunder og har pause i 10 sekunder. Det kan f.eks. være lunges. Du har 20 sekunder til at lave lunges og derefter 10 sekunders pause og sådan fortsætter work out’en, indtil de 4 minutter er gået.
  • RFT: Rounds for technique: Her har du fokus på teknikken – mange af øvelserne i crossfit kræver, at du har fokus på din teknik. Det kræver en god teknik at squatte korrekt, lave en pull up og vægtløftningsdelen kræver virkelig øvelse og fordybelse, særligt hvis du aldrig har haft en stang i hænderne før.
  • RFQ: Rounds for quality. Runder for kvalitet. Det gælder ikke om at være hurtig, men om at være kvalitetsbevidst og lave øvelserne så godt som du kan. Det kan f.eks. være front squat, hvor der er fokus på teknikken.
  • TC: Timecap – altså den tid du har til at udføre din træning. Du skal f.eks. nå igennem øvelserne og gentagelserne indenfor 15 minutter = TC: 15.
  • AFAP: As fast as possible: Den giver sig selv – mos på til du er færdig og gør det så hurtigt som overhovedet muligt.
  • BB: Barbell, vægtstang. Pigestangen vejer 15 kilo og er gul for enden (i CFC). Jeg tager altid en pige stang, fordi den er smallere og nemmere at holde på, med små hænder. #sommansiger
  • BJ: Boxjump. Du hopper på en kasse. Det kan være mega grænseoverskridende de første par gange – særligt hvis du oplever at falde og slå dig, hvilket næsten er obligatorisk i en crossfit karriere. Men så gælder det om at komme op på hesten igen. Start eventuelt med at hoppe på vægtskiver og put langsomt flere og flere skiver på, så du langsomt hopper højere og højere. Hav en veninde foran dig som kan “gribe dig”, hvis det går galt (hun kan nok ikke rigtig gribe dig, men bevidstheden om at der står en hjælper, kan virke beroligende).
  • BBJ: Burpees boxjump – lav en burpee, hop på kasse, hop ned fra kasse, lav en burpee, gentag. Pulsen farer op og hvis du er usikker på dine BJ’s, så tag det stille og roligt.
  • BBJO: Burpee box jump overs, er det samme som BBJ, men bare hvor du hopper over kassen og ikke op på den. Så ender du på modsatte side hvor du laver en burpee og hopper over kassen igen.
  • BS: Back squat. Squat med BB på skuldrene så den hviler på nakken.
  • FS: Front squat. Squat med BB på skuldrene, foran kroppen, underarmene er i 90 grader.
  • DB: Dumbell. Håndvægt.
  • KB: Kettlebell.
  • High five – giver du når du er færdig, hvis du kan løfte armene.

Har du flere oversættelser? Eller mangler der nogen, som du endnu ikke kender? Skriv endelig i kommentarfeltet, så laver jeg endnu en parlør.

God træning!

11 kommentarer

  • Clara

    Gode crossfit slang! Jeg holder lige en pause fra crossfit og er endelig ved at normalisere mit sprog igen, haha! Men lige et spørgsmål – står RFT ikke for Rounds For Time? Og er altså lidt noget andet end Rounds for Technique (og RFQ)? Det var i hvert fald sådan jeg fik det forklaret, da jeg svedte rundt til CF.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Jeg støtte på OTM forleden, som er for de dovne der ikke gider skriver ETOTM.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    HSPU = Handstand push up
    DU/SU = Double unders/single unders
    DL = Dead lift
    T2B = Toes to bar
    C2B = Chest to bar
    MU = Muscle Up

    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hvor jeg er fra er every minute on the minute EMOM….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    BOB – burpee over the bar
    SDHP – sumo deadlift high pull
    GTO – ground to over head
    STO – shoulder to over head

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida_Sofie

    Hvad med den evige pisk – læs sjippetov? DU: Dobble unders eller SU: Single unders. MU for de bøffe, der laver muscle ups

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    BBJO, skal du måske lige ændre forklaringen på. Nu jeg selv såkaldt kråsfedter i 8000, men hvis jeg ikke viste bedre vil jeg tro jeg rent faktisk skulle hoppe over kassen som du skriver, og ikke op på den, og ned på den anden side 🙂
    God Weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Casper

      Du skal bare over, der er ikke defineret man skal lande på toppen eller strække ud eller noget, hvis du kan hoppe helt over så må du gerne det

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    K2E = Knees to elbows
    SPU = Strict Pull Up
    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Crossfittræneren

    En rettelse!

    en YGIG er at en gennemfører en workout, mens den anden venter. (man kan naturligvis vente aktivt!)

    lad os sige
    AMRAP 10
    YGIG
    10 situps
    10 pushups
    10 airsquats

    så skal person 1 gøre det hele, før person 2 må gå i gang.
    hvis man kører en 60 sit ups for tid hedder det bare i teams af 2.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Måske hspu 😊 hand stand push ups

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snottet sæson