Én af dem.

Klam type

Jeg elsker crossfit. Dét er ikke noget, som jeg går stille med dørene om. Men hvorfor? Fordi jeg i den grad får lov til, at dyrke min maskuline side. Og uden at det skal blive en debat om kønsroller, så mener jeg her, at jeg “får lov til” at bande, spytte, være stærk og ikke tænke over, hvordan mit hår sidder.

Jeg er meget feminin til daglig, men til crossfit dyrker jeg det rå. Det maskuline. Men sommetider glemmer jeg, at jeg ikke befinder mig i en crossfit boks, men står i 5C eller sidder i venteværelset hos Body SDS. Som jeg delte med dig, på min story forleden. Jeg så nemlig mig selv spytte (ret kraftigt, i øvrigt) tyggegummi ud, i en skraldespand, midt i et musestille venteværelse. Og det er ikke det eneste, som jeg kan finde på at gøre, midt ude i den almindelige offentlighed. Jeg er heldigvis ikke den eneste, som kan glemme, hvilken arena jeg befinder mig i. Du har delt dine klamheder med mig – og her er listen over de klamme ting, som vi kan finde på at gøre, som måske nok høre til i et træningscenter. Eller måske bare slet ikke skal ske. Men som sker:

  • jeg kan finde på, at dufte mig selv under armene. I offentligheden. Og med “dufte” mener jeg nok nærmere sniffe. En ordentlig ind-sniffer under armene. Gerne begge armhuler. Reaktionen på snifningen kan læses i mit ansigtudtryk, hvilket jeg på ingen måde forsøger at skjule.
  • jeg snotter heftigt, når jeg løber mine lange ture. Men jeg snotter også ved busstopstedet, på gågaden, foran cafeen, når jeg går med min kæreste og foran min egen hoveddør. Du ved, fingeren på det ene næsebor og så ellers en ordenlig ud-pustning med det frie næsebor. Lækkert.
  • jeg bøvser meget, når jeg træner. Dels fordi jeg drikker energidrik, men også fordi jeg bare godt kan lide, at gøre det. Jeg glemmer bare ofte at lade være, når jeg ikke står i et træningscenter med høj musik. Jeg er sikker på, at mine naboer kan høre, hvor højt jeg bøvser. Dagligt. Men jeg gør det også nede i Netto.
  • jeg spytter gerne, når jeg træner hårdt. I vasken eller i skraldespanden – man er vel en dame. Men jeg finder ofte mig selv spytte på gaden, på fortorvet, inden jeg skal ind og handle og andre steder, hvor det altså ser højst mærkværdigt ud, at spytte. Jeg har ofte kjole på og høje sko og kombinationen af dét og mig som spytter, er lidt spøjs.
  • jeg bliver ofte nødt til, at vaske mine sko, fordi de stinker efter en træning. Derfor har jeg vænnet mig til, at lugte til mine sko. Men jeg glemmer bare, at det ikke er nødvendigt, at sniffe til alle mine sko. Særligt mens min kæreste kigger på..
  • jeg tager deodorant på. Ikke bare derhjemme, men også i bussen. Eller i toget. Eller til et møde. Jeg er blevet meget afslappet omkring mine armhuler og min rutine, åbenbart.
  • jeg piller mine trusser ud, når jeg træner. Det i sig selv, er lidt småklamt. Men hvem gider squatte med trusserne helt oppe i røven? Jeg er desværre begyndt, at gøre det alle steder. Midt til undervisningen, på arbejdet, foran min kæreste. Det er altså ikke charmerende!
  • jeg bander. Foran pigerne er det okay, for jeg synes det bliver nemmere at træne hårdt, hvis jeg siger noget grimt imens. Men nu bander jeg bare hele tiden. Sådan virkelig grimme sætninger, helst med så mange bandeord som muligt. Min far er helt chokeret over det sprog, som jeg har fået mig de sidste par år!
  • jeg går aldrig i bad, lige efter en træning. Jeg lader det altid sveden tørre helt, helt ind. Jeg kan faktisk bedst lide at jeg lugter lidt, før jeg går i bad. Så jeg rigtig kan føle mig ren bagefter. Helt fucked! Jeg bor sammen med min kæreste og han er ikke udpræget fan!

Har du flere?

2 kommentarer

  • Rikke

    Jeg døjer med meget luft i maven, og har derfor lært mig selv at det er helt okay at prutte. Det er bare ikke alle der synes det er lige så sjovt som jeg. Min kæreste bliver meget sur i starten af vores forhold når jeg slog en prut, men nu er han så småt ved at vende sig til tanken om at jeg skrupskider konstant. Men mine kollegaer. De kigger altså mærkeligt på mig når jeg siger “jeg skal altså lige slå en prut” 😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg piller generelt herre meget næse.
    Går ofte og synger og laver mærkelige ansigtsudtryk rundt omkring, især hvis jeg har musik i ørerne og jeg rigtigt føler den.
    Og så snakker jeg som en havnearbejder og jeg elsker det.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Én af dem.