Jeg er ikke klar.

Livet med pony hår

Reklame for Australian Bodycare

Svedsvin, Svend Sved, Bruser, Klammo, “Nej jeg vil ikke kramme dig farvel efter træningen“-typen. Jeg sveder som et bæst – mest når jeg træner, hvilket sker 4-6 gange om ugen. Jeg elsker at træne – det kan næsten ikke, være gået din næse forbi.

Jeg skulle forleden beskrive mit hår med 3 ord, i forbindelse med en kampagne. Jeg brugte følgende: tykt som en ponys, sort som min sjæl og 57 centimeter langt. Jeg er hende med håret. Jeg elsker mit hår. Min mormor var fra Sumatra, min morfar havde et tykt, tykt garn og jeg har været så heldig, at arve det. Men det er tungt. Og det bliver driv-hamrende-vådt til træning. Jeg kan ikke bruge en tørshampoo eller springe en hårvask over – for mit hår bliver så klamt, når jeg træner. Jeg sveder det vådt og kaster mig på gulvet, hvor jeg karter rundt og gør det endnu mere beskidt. Jeg bliver derfor nødt til, at vaske det ofte. Og det har jeg gjort i mange år. Det fungerer fint for mig – hvis jeg tager få forholdsregler, særligt på denne årstid.

Det skal handle om tør hårbund, venner. Sexet, jep. Men nu har jeg skrevet så meget om sved, så nu kan jeg ligeså godt skrive videre og kropslige lækkerier. Jeg har før skrevet om produkterne fra Australien Bodycare, som er geniale i forbindelse med uren hud. Seriøst – de virker. Jeg har brugt tea tree oil siden jeg var helt ung – og det nakker bumser gang på gang. Prøv det, hvis du er plaget af uren hud. Spot sticken er evig favorit, tjek den ud (den koster 79 kroner, du!).

Nå, men tilbage til den tørre hårbund. På grund af hyppig hårvask, svedigt miljø og årstiden, har jeg tendens til tør hårbund. Det klør og er træls og du kender det sikkert – tørhårbund ender ofte, med skæl. Og hvem i alverden gider rende rundt med skæl på skulderne? Apropos skæl på skulderen.. engang stod Maja og jeg på en trappe på vores gamle skole, hvor vi talte med et par piger, som vi ikke kendte så godt. Maja børstede den ene pige på skulderen og sagde: “har du malet?“, hvortil hun svarede: “Nej jeg har skæl“. Jeg tror at vi var 19 år gamle, og vi glemmer det aldrig. Stakkels pige – jeg føler med hende. Men der er råd for det!

Tea tree oil er genialt. Både til uren hud og til tør hovedbund. Der findes 3 produkter, som jeg gerne vil anbefale – hvis du, som jeg, oplever at årstid, sved eller andet, kan påvirke din hovedbund! Du kan med fordel bruge produkterne hvis du har psoriasis, eksem, arp, skæleksem eller øm hovedbund. Der findes en shampoo, en balsam og en hovedbundskur (som er min favorit!).

Vigtig viden: Tea tree oil har en speciel duft. Den dufter ikke grimt (i min optik), men er speciel. Produkterne til håret, har også denne lidt særlige duft MEN, den forsvinder altså så snart håret er tørt!

Shampooen bruger jeg et par gange om ugen, altid sammen med balsam. Kuren bruger jeg én gang om ugen, i vinterhalvåret. Den tilfører fugt og virker beroligende. Den indeholder – udover tea tree oil – mælkesyreester (modvirker bakterier) og macadamia nut oil, som fugter. Der er også tasmansk peber, som også virker beroligende og modvirker irritation. Du kan vælge at lade den virke i fem minutter – eller natten over. Jeg bruger den oftest om aftenen og lader den sidde natten over – træner om morgenen og vasker den ud efter svedig, klam træning. Hvis din kæreste har skæg, kan den også bruges i sådan ét.

Hele serien med de 3 produkter, kan du købe for 299 kroner her!

Læs mere om produkterne her!

Jeg kan virkelig (igen) anbefale produkterne fra Australian Bodycare – de virker, de er til at betale og de er drøje i brug. De er blandt mine yndlingsprodukter og jeg bruger tea tree oil hver eneste dag, i en eller anden form. Sommetider til uren hud, men også til svedig hårbund, som har brug for fugt!

Reklame for Australian Bodycare

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er ikke klar.