Din egen crossfit parlør

Traume

Annonce for Body SDS

November 2018. D.28 december i år er det 6 år siden, at min verden gik itu. 6 år siden, at mit liv ændrede sig på få sekunder og dagen, hvor jeg blev voksen. Troede jeg. Nytårsaften viste sig, at være dagen, hvor jeg sluttede mit gamle liv og, ufrivilligt, fik et nyt. Hvis du er forvirret, kan du læse hele min historie her (1), her (2), her (3) og her (4). Det er lidt tung læsning, men vigtig læsning. Ikke fordi det handler om mig – bevares – men fordi det handler om, at det er muligt at komme tilbage til livet, trods tab, sorg, død og ødelæggelse.

Det er 6 år siden. Det er længe. Men kroppen husker, det er jeg slet ikke i tvivl om. Sorgen over at have mistet min lillebror, sidder i min krop. I mit hjerte. Men det skal ikke handle om min lillebror, i dette indlæg. Det skal handle om, at miste en graviditet. For det kan du, måske sætte dig ind i. Der er i hvert fald flere af jer, som igennem årene har skrevet til mig, og fortalt jeres historie og erfaringer med dét. Jeg har haft to mislykkede graviditeter. Og det har min krop ikke glemt. Begge to i uge 14, begge to var forbundet med stor, stor glæde. Det var med min daværende kæreste og det var ekstremt hårdt, for vores parforhold. Som også endte med, at gå itu. Den første graviditet sluttede få dage inden, at jeg fandt min lillebror død. Den næste 6 måneder efter. Det var brutalt, men jeg havde ikke energi, rum eller tid til, at sørge over dem. For jeg sørgede over tabet af min bror. Men kroppen har husket det. Det kan jeg ofte mærke. Falder snakken på aborter, mislykkede graviditeter eller graviditet i al almindelighed, så får jeg smerter i underlivet. Det er helt klart psykisk – men jeg spænder op og jeg får flashbacks til operationsstue, grønne huer og lange, metal redskaber som jeg ikke aner hvad har gjort ved mig, mens jeg har været i narkose.

Jeg fik tilbuddet om at indgå et samarbejde, med Body SDS. Det havde jeg aldrig prøvet før. Første behandling fik jeg i mandags – og den var god. Og det var lidt hårdt. Det foregår inde i Parken, på 3.sal (altså i København). Der er sådan en rar stemning. Jeg følte mig godt tilpas med det samme – selvom at jeg var lidt spændt på, hvad jeg egentlig skulle og hvad jeg havde sagt ja til. Tanken om at være så sårbar, overfor et helt nyt (og ukendt) menneske, gjorde mig lidt spændt. Det viste sig, at komme helt naturligt. Jeg har Ditte i dette forløb og hun er så sød. Jeg har ikke haft en kvindelig behandler før – og hun gjorde mig tryg, med det samme. Jeg fortalte hende om min baggrund og hvad jeg tænkte, at jeg havde brug for. Og jeg har brug for, at bearbejde mine aborter. For det har jeg ikke haft tid til, overskud eller energi til – og det skal jeg prioritere.

Jeg har lige fået en dejlig kæreste – og selvom at vi ikke, skal have børn lige nu, ja faktisk slet ikke har haft “snakken“, så kan jeg mærke, at det fylder. Jeg er 31 år, jeg ønsker mig brændende børn og det bekymrer mig, om jeg overhovedet kan. Jeg tænker om jeg kan gennemføre en graviditet, om jeg vil opleve flere aborter, om jeg bliver glad i min næste graviditet, fordi jeg ved, hvordan det er, at miste. Det vil jeg derfor bruge mine behandlinger på – og selvfølgelig andre traumer, hvis de dukker op. For jeg har en del og jeg er meget motiveret for, at få dem bearbejdet og lagt et godt sted, i mit hjerte. For de skal være der, men de skal fylde mindre og de skal fylde på en god måde og ikke en, som gør ondt.

For kort at forklare dig, hvad Body SDS egentlig er, kan du læse dette fra deres hjemmeside:

“Den unikke kombination af Body SDS-metoderne sætter først og fremmest gang i kredsløbet og aktiverer en gennemstrømning i kroppen. Hertil bliver det lettere at løsne dine spændinger i muskulaturen, inflammationer i sener og hævelser omkring leddene. Ved løsning af spændinger, skabes bedre blod- og lymfecirkulation, hvormed der opnås en udrensende effekt både fysisk og psykisk.

Med terapeuternes indføling og viden om kroppens anatomi går de ind og mærker, hvor de tilgrundliggende problemer rodfæster sig. På den måde kan terapeuten behandle dine udsatte og sårbare områder.

Da vi er af den holdning, at alle dele af kroppen hænger sammen, arbejder vi altid med hele kroppen – en helt konkret knæskade kan eksempelvis sagtens hænge sammen med en irritabel mave.

I store træk er formålet at arbejde med din fysiske og følelsesmæssige last og derigennem forbedre og styrke dit helbred”.

Jeg kan varmt anbefale Body SDS hvis du, som jeg, har ting i din rygsæk, som du har brug for, at få det bedre med. Du skal prøve en behandling, hvis du ikke føler at du får mere ud af, at tale om det. Men mere mærke det, i kroppen. Behandlingen er berøring og behandleren stiller dig spørgsmål, men det er ikke som at være til f.eks. en psykolog. Du kan også gå til Body SDS, hvis du har udfordringer helbredsmæssigt – men det har jeg dog ikke personlige erfaringer med. Ditte og jeg skal arbejde meget på min vejrtrækning, som i den grad har brug for, at blive justeret. Jeg trækker nærmest kun vejret i den øverste del, af mit bryst. Luften skal helt ned i maven. Og det trænede vi sidst – og det fortsætter vi med. Jeg græd en smule under behandlingen, fordi Ditte ramte punkter i min krop, som satte tanker og følelser i gang, men det var ikke sådan at jeg græd så meget, at jeg var helt træt bagefter. Jeg følte mig meget, meget tryg. Og lettet. Og jeg kan mærke, at jeg vil få det bedre med tanken om graviditeter, børn og den sårbarhed der følger med, jo længere vi når i forløbet. Fordi jeg er motiveret og fordi at behandlinger som disse, lige er noget for mig. For jeg er færdig med, at tale om de ting, som er sket i fortiden. Men de sidder der endnu.

Jeg skriver mere om forløbet den kommende tid – skriv endelig hvis du har spørgsmål.

Annonce for Body SDS

1 kommentar

  • Tilde

    Jeg elsker det!! Body SDS har givet mig så sindssygt meget psykisk og fysisk.
    Jeg har fået bearbejdet så mange problemer, også nogle jeg slet ikke vidste, jeg havde. Og så er jeg blevet så meget mere opmærksom på min krops signaler, og i hvilke situationer den reagere på hvilke måder.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Din egen crossfit parlør