VULVA!

Balancen

Den største udfordring i mit liv lige nu: at finde balancen. Hold kæft, hvor jeg har svært ved det. At jonglere med alle de ting, som jeg har i mit liv.

Udfordringen er, at jeg har fået en kæreste. Det er noget af det dejligste, som er sket i mit liv. Han er så sød. Sød er et fattigt ord, når det handler om K. Men det ord som også passer bedst. Han er bare så sød. Men det er svært at få plads til en mand, når jeg i næsten fire år, har levet alene og har bygget mit liv op omkring, ikke at have en kæreste. Jeg har utrolig mange veninder, jeg vil gerne træne mange timer, jeg er selvstændig og arbejder gerne 60+ timer om ugen. Jeg er tæt med mine forældre og jeg har også brug for, at være alene. Og lade op. Og det er nærmest umuligt, at få plads til det hele.

Så må du skære ned på nogle områder“, har flere sagt til mig, når jeg gerne vil tale om det her. Fordi det fylder. Jeg er forelsket og jeg er så glad – som jeg ikke har været i mange år. Men jeg føler også hele tiden, at jeg er bagud. At jeg mangler timer i døgnet. At jeg forsømmer. Sommetider føler jeg, at jeg er en dårlig veninde, en dårlig datter, en dårlig blogger, en dårlig kæreste, en dårlig veninde overfor mig selv.

Jeg har mange rejser foran mig – og jeg glæder mig helt vildt. Jeg rejser faktisk igen imorgen tidlig. Jeg kom hjem fra Tyskland i onsdags. Jeg rejste til Svendborg (for at se Maja) fredag og kom hjem igår. Det var så dejligt, at se hende. Jeg elsker at rejse alene. Men det er blevet lidt ambivalent, efter at jeg har mødt K. Jeg savner, hver gang jeg laver noget andet, end at være sammen med ham. Og når jeg er sammen med ham kan jeg føle, at jeg forsømmer andre – andre, som jeg før havde tid til. Jeg er så glad for ham, jeg er så forelsket i ham og jeg vil ikke undvære ham – men hvor fanden hvor jeg også synes, at det er svært at få alt til, at hænge sammen. Jeg elsker mine veninder og jeg har kæmpet for, at få mange veninder i mit liv. Og jeg vil ikke være hende, som ikke har tid til mine veninder, fordi jeg har fået en kæreste.

Jeg ved godt, at sådan er det – når man får en kæreste. Jeg ved godt, at det naturligt vil “arte” sig og falde til – og blive hverdag og jeg ved godt, at det her er en fase. Men jeg synes, at den er svær. Jeg føler engang imellem, at jeg glemmer mig selv. Fordi jeg hele tiden tænker på, hvilke områder jeg mangler at præstere på. Kender du det? Har du erfaringer med, at få en kæreste – og skulle omrokere din hverdag og dine mønstre? Jeg tror at jeg har brug for at høre, at jeg ikke er alene. Og måske få gode råd til, hvordan jeg tackler det. Er jeg alene?

17 kommentarer

  • Daniella

    Tak! Jeg har det PRÆCIS på samme måde! Har været single i 5,5 år og har fundet verdens dejligste mand (for mig). Det er den største lykke og alligevel har jeg aldrig kæmpet så meget med dårlig samvittighed som nu!
    Du er ikke alene! ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Kan så fint følge dig – det har været en årelang proces for mig at finde den balance – jeg endte faktisk med en stress sygemelding på 1 år, fordi jeg lod mig drive af den dårlige samvittighed og alle de ‘burde’er’ som jeg havde i mit liv. Hvis du tænker over det, hvor mange voksne mennesker med mand (og børn) har tid til at hænge ud med veninderne på daglig/ ugentlig basis – ikke ret mange skal jeg hilse og sige☺️ Ved godt at du bare lige er ved at lande i forelskelsen så du slet ikke er noget til leverpostejshverdagen endnu, men det er altså helt okay at gøre plads til en mand, og ja det koster. På trods af mand, barn og sygemelding har jeg veninder der har holdt ved og haft forståelse – det gør de ægte af slagsen. Og nogle ryger desværre også fra, men det er også okay, selvom det gør ondt. Bottom line – det kan ikke være anderledes – giv dig selv lov til at være glad og forelsket og prioriter din kæreste, og giv plads til at du kan finde nye måder at være i dine venskaber på❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ina

    Jeg brugte så meget tid på familie, veninder, træning og kost, da jeg var single. Så blev jeg også hovedkuls forelsket og havde konstant dårlig samvittighed. Indtil jeg talte med mine veninder om det. At jeg skulle have lov til at være opslugt i forelskelsen og have lov til at være “kærestekedelig” uden den dårlige samvittighed. Det var virkelig en lettelse at få sat ord på det og blive mødt med forståelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har det på præcis samme måde lige nu. Jeg er blevet hovedkulds forelsket i en dejlig fyr, og jeg forsømmer nogenlunde alt andet i mit liv, fordi jeg så gerne vil blive i den lille verden af kærlighed vi har sammen. Jeg har ingen tips jeg kan dele med dig, så langt er jeg ikke selv kommet endnu. Jeg håber bare inderligt, at det hele falder på plads, både for du og jeg.
    Og så vil jeg ønske dig tillykke med kærligheden, sikke en rejse og en glæde det er❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Du er så meget ikke alene 🙏 Kender præcis denne problematik!!! MEGET!
    Åh hvor er jeg nogen gange helt forpustet i mit liv… og når desværre nogen gange ud over grænsen hvor filmen helt knækker 😖
    Jeg har nu været sammen med min kæreste i 1 år – og vi har besluttet at flytte sammen.. Så nu smider vi lige lejlighedssalg oveni hatten af travlhed 🙈 Men håbet er at jeg på den anden side får lidt mere ro ved at ham, som jeg elsker, deler min hverdag ❤

    Alt det bedste til dig Mathilde 🙏❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg kender det SÅ godt. Jeg har fornyligt også fundet mig en fyr, og synes det er svært at få tid til arbejde, studie, familie, træning og venner! Jeg vader rundt som en træt zombie fordi der ikke er tid til mig, afslapning og søvn.
    Jeg tror mit gode råd er at vise lidt mere egenomsorg over for dig selv, og tænke det er ok lige nu at tilbringe en masse tid med ham og virkelig nyde forelskelsen. Vennerne og familien kan nok godt forstå det. Hvad angår træning og job… ja så har jeg ikke noget råd der- har stadig ikke fundet ud af selv hvad jeg gør med det andet end at sige op haha 🙂 Ej lyt til dig selv. Hvad vil du helst og hvad har du mest brug for lige nu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Du er ikke alene ❤️
    Jeg er gift med manden i mit liv på 14. år og jeg har sgu stadig ikke fundet the golden key til balance i betydningsfulde mennesker, daglige aktiviteter og alenetid. Det ER bare svært. Jeg tror at døgnet har for få timer, du 😉❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Du er ikke alene ❤
    Og hvis/når du bliver mor en dag vil du opleve det igen, og med endnu dårlige samvittighed.
    Jeg tror det er en omstillingsproces du går igennem nu, og det kommer til at ske mange gange. Men er sikker på det løser sig. Jeg plejer at prøve at sige til mig selv, at jeg skal mærke efter hvis jeg helst vil og så gøre det ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg er single i øjeblikket! Men jeg kender godt din udfordring – både med og uden kæreste. Det jeg gør, er at sørge for at prioriterer mennesker og mig selv. Hvem har jeg aller mest behov for at hænge ud med? – hvem er med til at trække mig i retningen af mit bedste jeg og hvem udfordrer mig og forstår mig? Det er de mennesker som jeg prioriter, men også dem hvor jeg kan mærke at det betyder noget for dem at vi tilbringer tid sammen. Af og til er en kaffe eller en træning eller et hurtigt smut forbi nok! Man kan fx sagtens kombinere socialt liv og træning (både med veninder/venner eller en kæreste) det kan sagtens give mere kvalitetstid og en anden forståelse på den lange bane! Men husk at lyt efter når du har behov for alene tid også! Go rock den forelskelse og nyd det mens det er! Du skal nok nå frem til en vis balance, og i nogle perioder er der nogle ting der fylder mere end andre og sådan er det bare, det må vi også lærer at accepterer og lade fylde! Vi kan trods alt ikke alting på én gang, selvom vi hjertensgerne vil det! Held og lykke med søgning på balancen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Du er ikke alene!
    Jeg blev kærester med C for 3 mdr siden.
    Han har en meget travl hverdag, og hvis vi skal ses, så er det oftest mig der må hoppe i bilen og krydse Jylland.
    Det gør jeg gladeligt, for jeg er bare så vild med ham. Men det betyder også at de fridage jeg normalt ville bruge på at være sammen med famile og venner, istedet bliver brugt på at kysse på C.
    Jeg er heller ikke mentalt til stede når jeg ikke er sammen med C, for mine tanker kredser om ham hele tiden.
    Jeg elsker at være så forelsket, men jeg glæder mig faktisk også til at det bliver “hverdag”. Til at kunne være mentalt til stede i hverdagen, og til at jeg er så tryg i vores forhold at jeg ikke går i spåner når jeg skal vælge imellem at tilbringe tid med min veninde eller med C.
    Men lige nu er jeg bare forelsket til op over begge ører, og selvom det er frustrerende, så er det jo også bare så dejligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg kan godt sætte mig ind i følelsen, men det er også vigtigt at huske på, at det jo er helt naturligt, at det er svært. Det er ligesom at få en ny ven, jo. Det er et nyt menneske, som man skal finde tid og plads til i sit liv. Om det er en ny ven eller kæreste, så kan det være svært 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Du er bestemt ikke alene! Nu har jeg været sammen med min kæreste i 1,5 år og jeg har det stadig sådan. Der skal være tid til mine veninde, ham, arbejde, træning, sviger familien og min familie og samtidig vil jeg virkelig også gerne prioterere min alene tid! Men der er bare ikke 10 dage i ugen. Og det gjorde faktisk jeg mistet helt motivationen til træning. Hvilket nu har resulteret i 8 kg kæreste kg! 🙄 men det er skide svært at få det hele til at passe sammen. “Heldigvis” fik jeg og mine nærmeste veninder kærester på samme tid så det var bare helt naturligt at vi ikke så hinanden 2-3 gange om ugen. Men det blir nemmere. Man skal bare lige finde en “rutine”. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maia

    Åh gud! Hvor jeg kender det.. får af og til dårlig samvittighed over ikke at se min familie lige så meget, som før. Min kæreste og jeg har været sammen i over et år, og jeg var alene i 6 år før det.. Før var jeg meget hjemme hos mine forældre. Min bror bor hjemme nu efter en længere periode i udlandet, og jeg føler virkelig at jeg er blevet familiens outsider – det er IKKE sjovt. Forsøger at holde fast i at se familien, men fx skal vi holde jul med min kærestes familie, og det gør bare ondt indeni.. I stedet skal vi holde nytår med min familie. Det er ikke det samme, men en lille trøst. Tænker at man er mere vant til det, hvis man er skilsmissebarn, hvilket jeg ikke selv er. AV! Hvor gør det ondt at blive voksen i en alder af 30 😖❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ærligt – jeg ville kaste mig ud i forelskelsen og gennemnyde at jeg havde mødt en der var lige så forelsket tilbage. Jeg er single og lever meget som du, bare med 3 børn i tidsregnskabet også. Jeg glæder mig til jeg møder gengældt kærlighed. Dét gør jeg! Men jeg nyder også mit liv, mine børn, venner og familie. Og ikke mindst mit arbejde. Jeg ved at mine veninder vil unde mig al den tid med en kæreste en dag og glæde sig på mine vegne. Ligesom jeg vil på deres! Selvfølgelig vil jeg savne at have dem ved hånden, men for pokker jeg forstår godt at de har lyst til at være i boblen, når det sker for dem en dag. Og jeg ved også at jeg kan regne med dem og at de kommer ud på den anden side en dag. Mændene dør jo alligevel før os, så vi skal jo holde fest i Oldekolle, når den tid kommer … Jeg ønsker for dig, at du smider bekymringerne og NYDER! Det kommer ikke tilbage. Det gør gode veninder ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ronja

    Du er absolut ikke alene!
    For lige over et år siden blev jeg kærester med den dejligste mand efter snart 7 år som single. Jeg havde opbygget et hektisk singleliv med venner, familie, 2 jobs og er studie jeg var ved at færdiggøre. 6 mdr efter blev jeg færdiguddannet og skulle også jonglere den træthed og stress der kommer med at starte sine første spæde skridt som færdiguddannet fuldtidsansat (45timer) og med det ansvar der fulgte med. I hele det her år har jeg derfor været træt som aldrig før og følt mig kronisk bagude og med dårlig samvittighed. Jeg er dårlig til at “lave ingenting og koble fra med alenetid” fordi jeg har lyst til både at have tid og overskud til alt det jeg havde førhen samtidigt med at prioritere min kæreste og jeg. Jeg gjorde det, at jeg var meget åben overfor mine veninder. Fortalte at det var sådan jeg havde det og at de skal sige til, hvis de ikke føler sig prioriteret. Vi er blevet bedre til at ringe sammen, når vi ikke kan nå at ses ellers sender jeg en del sms’er til de nære veninder eller viser jeg tænker på dem på anden vis. Det bliver langsomt nemmere, men nok aldrig nemt og jeg savner dem indimellem meget og den fritid jeg havde som single. Men ville ikke opgive det for noget i hele verden og i sidste ende ville mine veninder bare have jeg er glad. De ved stadig hvor de har mig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Som alle andre skriver – du er ikke alene! Da jeg fik min første rigtige kæreste for tre år siden(og forhåbenligt den sidste) blev mange af mine veninder sure over jeg ikke havde tid til dem mere, så har faktisk mistet mange.. men nu har jeg fået opbygget et nyt netværk i Horsens hvor jeg er flyttet til da det er hans hjemby (kommer fra Nordsjælland) så jeg har nu masser af bolde i luften, fire veninder jeg gerne vil træne med, holde gamle venskaber ved lige, min familie ved lige, besøge hans familie og ja være alene! Det burde være nemt, når jeg lige er færdiguddannet.. men det betyder også at det er mig som sidder med alt, da “han ikke har tid til det”.. kender det så godt! Og det er december og man vil så gerne bare go with the flow..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rosa

    Umiddelbart har jeg fundet ud af, at være i hvert sit værelse og glo på computer mm kan give pusterum.

    Nu bor jeg med min kæreste, så dét at lige kunne gå ind og kysse lidt på ham, til så at vende tilbage på mit ‘eget’ værelse er mega rart nogle gange.

    Skørt men sandt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VULVA!