Danke Schön!

Schweiz

Annonce for Samsung

Hold kæft et rejseår. Jeg havde egentlig aldrig tænkt, at jeg skulle være den berejste type. Men det er jeg blevet. Jeg har været så mange steder, at jeg ikke kan huske dem fra hinanden. Min mor kan heldigvis huske det – og har købt små flag til mig, som jeg sætter i mit store atlas, som jeg har hængende i min stue. I sidste uge kunne jeg sætte flag i Schweiz. Der havde jeg nemlig aldrig været før. Jeg var blæst tilbage over hvor smuk Schweiz er.

Men hvad lavede jeg der? Jeg var inviteret af Samsung for at teste det nye Samsung Galaxy watch. Jeg går aldrig med ur – slet ikke et ur, som nærmest ved, hvad jeg spiser og hvad jeg har på. Overdrivelse fremme forståelsen. Det nye Galaxy watch er vanvittigt. Og jeg er blevet rigtig glad for, at bruge det i min hverdag. Udover at det er rigtig flot, så blev jeg forbavset over, hvor meget det kan. Uret kan, som mange andre ure efterhånden kan, tælle skridt, måle hvor mange kalorier du forbrænder, måle puls, måle søvnmønster, tracke hvor meget du bevæger dig og så videre. Du kan også læse nyheder, beskeder og mails på uret. Hvis du har to – så kan de ringe til hinanden. Ret sejt. Vi fik lov til at teste og lege med uret i 3 dage – og jeg kom virkelig ind på, hvad sådan et ur egentlig kan. Vi tog blandet andet toget op i alperne, hvor jeg kunne følge med hvor mange meter vi steg. Vi prøvede at gå med hunde – det vil sige, at vi blev bundet til en slædehund, som så gik tur med os. Der var fart på – og på uret kunne jeg følge med i, hvordan min puls steg, hvor mange meter jeg gik og hvad jeg forbrændte af kalorier imens.

Jeg er imponeret over, hvor brugervenligt uret er – for det har altid været det, som har holdt mig tilbage. Jeg hverken gider eller kan finde ud af ure (eller anden teknik), hvis det bliver for kompliceret. Så mister jeg lysten til, at bruge det. Men nu har jeg fået lov til, at teste uret herhjemme – og jeg er begejstret. Jeg er særlig glad for at uret kan måle min søvn. For min søvn halter. Jeg ved at jeg får trænet og bevæget mig det jeg har behov og brug for – men jeg sover ikke nok og jeg sover ikke godt nok. Derfor sover jeg med uret på – og måler min søvn. Jeg er lidt rystet over, hvor lidt REM søvn jeg får. REM søvn er blandt andet den søvn vi skal have, for at restituere. Jeg får 1-2 timers REM søvn om natten – og jeg kan forstå at REM helst skal fylde 20-25% af den samlede søvn. Derfor bruger jeg uret for tiden, for jeg vil gerne have styr på, hvornår jeg sover bedst.

Uret er ret liret – du kan selv designe din urskive som du har lyst, du kan have et hav af app’s på uret og det kan måle hvor højt oppe du er. Noget jeg fandt ret skægt, da vi befandt os i alperne i Schweiz. Uret er nemt at finde ud af og rundt i – og det kan du stole på, når jeg skriver det, for jeg er noget nær en idiot til sådan noget teknisk.

Jeg skal også have testet uret til crossfit hvor jeg er spændt på at se, hvor høj min puls bliver, når jeg laver burpees og squat. Uret kan også hjælpe mig med, at jeg ikke sidder for lang tid af gangen foran skærmen, da man kan indstille en lille alarm. Jeg oplever ofte at blive stresset, i løbet af dagen. Der har uret en virkelig smart funktion – som jeg testede flere gange i Schweiz. Du kan måle dit stressniveau – og få hjælp til, at trække vejret. Der er simpelthen et program til dig, når du føler dig særlig presset. Vi testede det under turen – og mit stressniveau og puls dalede efterfølgende. Dét er noget som jeg kan bruge, i min hverdag. Jeg er begejstret for uret – som jeg glæder mig til at stifte mere bekendtskab med!

Annonce for Samsung

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danke Schön!