Savn.

Jeg er bare pædagog.

Annonce for Københavns Professionshøjskole

Jeg er bare pædagog.

Sådan har jeg hørt det mange gange. Sådan har jeg selv sagt det, når jeg er blevet spurgt. Kun få gange – for jeg har fået ondt i maven hver gang, at det er kommet over mine læber. Måske du også har hørt det? Fået det smidt i hovedet? Måske du har en uddannelse som bare er en uddannelse? Hvorfor er det sådan? Skal det være sådan? Nej. Ikke i min optik. Du skal være stolt af dit fag – uanset hvad du uddanner dig til.

Jeg er stolt af at være pædagog. Jeg blev uddannet, da jeg var 23 år gammel. Det er snart et årti siden, men jeg husker stadig dagen tydeligt: jeg fik 12 (jeg er ellers en 4-pige, om man vil) og mine forældre stod ude på gangen, da jeg fik karakteren. Helt student-agtigt. Med røde roser, glædestårer og kage på gangen efterfølgende. En dag, som jeg aldrig vil glemme.

At være pædagog er for mig det vigtigste arbejde du kan have – i hele verden. Jeg er som pædagog med til at give gode værdier videre til børn, unge og voksne. Støbe, forme, skabe mennesker. Møde dem hvor de er – som de er. Jeg arbejdede i næsten 7 år på en skole, hvor jeg hver eneste dag passede på forældres dyrebareste eje. Og formede børnene, drog omsorg og viste dem hvordan jeg er som voksen – autentisk, ærlig og meget omsorgsfuld. Jeg savner at være pædagog. Eller – at arbejde som pædagog. Jeg lever lige nu af bloggen og har gjort det i et par år. Men jeg er ikke færdig med at være pædagog. Det bliver jeg aldrig færdig med. Lige nu prøver jeg dét her af – men engang skal jeg igen arbejde som pædagog. Med børn, helst. Jeg elsker at tilbringe tid sammen med børn. Gerne i indskolingen, hvor børnene tilbringer mange timer. Jeg er god til at give børn den tryghed de har brug for, for at kunne lære.

Jeg kommer fra en pædagog-familie – og som teenager skulle jeg selvfølgelig ikke være pædagog. Jeg forsøgte at gøre modstand, sådan rigtig teenage-agtigt. Jeg aner ikke hvorfor, for dét jeg holder allermest af er, at være sammen med andre mennesker. Gøre en forskel. Drage omsorg. Og da jeg ikke kan tåle at se på nåle, var sygeplejerske et dårligt valg for mig. Det blev pædagog og min mor græd da hun fandt ud af, at jeg alligevel havde ansøgt. Hun blev så stolt.

Jeg synes det er vigtigt at tale om, at alle uddannelser er vigtige. Det er vigtigt at være stolt af sit fag – også som pædagog. Man er ikke bare pædagog – man gør en kæmpe forskel og man er vigtig. Der er trends i uddannelser og status i, hvor du læser og hvad du skal lave. Det er forkert i mine øjne – alle uddannelser er vigtige, særligt dem som involverer mennesker. Lærere, sygeplejersker, pædagoger. For eksempel. Og alle mulige andre uddannelser som du kan lære meget mere om, ved at tage til åbent hus d. 26.-28. februar.

Der er åbent hus på en masse andre spændende og seje uddannelser på Københavns Professionshøjskole i uge 9. Du kan se dem alle her!

Du kan også hoppe over og læse om Cecilies, Carolines og Maries erfaringer med deres uddannelser.

2 kommentarer

  • Ditte

    Jeg har den største respekt for pædagoger! Jeg oplevede det hele med et barns øjne for mange år siden, men står nu på den anden side med min søn, der går i vuggestue. De pædagoger, der er i hans institution og de dygtigste, sødeste og mest kompetente mennesker med stor faglighed – hver dag! Flere af dem tak – og må jeg så indskyde, at de fortjener en langt højere løn❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg er lærer. Jeg elsker mit job. Trods de mange fordomme, der er om lærere og lærergerningen.
    Og jeg er helt enig med dig, Matilde, i, at det er vigtigt, at man er stolt af dig fag og husker på, at man gør en forskel hver dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Savn.