Sexet på en rar måde

Savn.

Jeg befinder mig på Costa Rica. Klokken er 20.21 her og 03.21 hos dig. Eller mens jeg skriver dette indlæg, er klokken 03.21. Jeg udgiver det først imorgen tidlig (dansk tid). Forvirrende. Vi (Maya og jeg) har været længe undervejs. Jeg tog afsted søndag morgen klokken 3.00 og vi endte her næsten to døgn senere.

Først tog jeg metroen til lufthavnen for at flyve til Amsterdam. Der ventede jeg i næsten 3 timer før jeg tog videre til Panama – en tur på næsten 12 timer. Ankom til lufthavnen med let-dampende armhuler for at flyve videre til San José, en tur på halvanden time. Endelig ankom vi til lufthavnen, blev gennemtjekket og fik lov at komme ud til en kødrand af mennesker og taxachauffører som råbte op. Vi fandt endelig en taxa (blev taget i røven med betalingen, som ventet), fandt hotellet og gik helt kolde. Vi stod tidligt op for at tage en taxa (som kom for sent og chaufføren kunne ikke vejen, så vi måtte ringe efter ny taxa), vi kom 15 minutter for sent til stedet, hvor vi skulle mødes med de andre. Bussen kom dog først lidt senere, så vi kom med og kørte to timer ned af bjerge (semi nervepirrende), tog videre med en færge (som vi ventede en time på) som sejlede i en times tid for igen at køre med bus i halvanden time. Den mest nervepirrende tur, jeg nogensinde har kørt. Grus, nærmest lodret op af bjergsider med god fart og køretøjer foran bussen, som jeg ikke stolede på. En transport med køer (se 15 køer stå foran dig, på et lad af en lille lastbil). De køer væltede rundt og jeg kunne næsten ikke holde ud, at kigge på det. Da chaufføren endelig overhalede kom vi bag en lastvogn med mursten. Der var 5 lag mursten på ladet. To af de lag var spændt fast med et bånd. Resten “lå i spænd”. Jeg var rædselsslagen. Jeg svedte. Jeg var totalt ude at comfortzonen. Som jeg i øvrigt ikke har været i, siden jeg befandt mig i Danmark. Jeg plejer at være god til at møde disse udfordringer, og jeg har rejst meget. Det her er den længste tur nogensinde – og jeg har endda været i Sydney.

Men jeg er også mere sårbar nu, end jeg var da jeg tog alene til Sydney. Eller da jeg rejste alene til San Diego. Eller da jeg tog helt alene til Tyskland, hvor ensomheden bed heftigt i mit hjerte og hvor jeg vitterligt var alene. Jeg er god til at omstille mig. Jeg er god til at være væk hjemmefra. Men jeg savner. Jeg har nemlig fået en kæreste – og det havde jeg ikke i Sydney eller i USA eller i Tyskland. Det gør en kæmpe forskel for mig. Jeg føler mig ekstremt sårbar, som aldrig før. Jeg har grædt flere gange undervejs, er grådlabil og jeg savner Kristian voldsomt. Og jeg tager mig selv i, at synes at det er dumt. For det er kun 8,5 dag (ja, jeg tæller også i halve dage) og jeg har prøvet at være længere tid væk fra ham. Men det er som om, at der er noget over denne tur. Jeg er 500 kilometer længere væk, end jeg var i Thailand, hvor jeg kom hjem for et par uger siden. Jeg var i Thailand i to uger, hvilket jo er længere tid end denne rejse. Men savnet borer i mit hjerte, i min mave og jeg kan næsten ikke rumme det.

Det er blevet bedre. For nu er vi her. Imorgen skal vi surfe, vi skal nyde solen og de 30 grader. Jeg skal kun surfe to timer – resten af dagen har jeg fri. Jeg er her nu og min veninde skrev: “Nyd det nu, hvem ved om du kommer til Costa Rica igen“. Og det hjalp. Og jeres søde beskeder på instagram hjalp. Som de altid gør. Tak for jer!

Jeg forsøger at være i savnet og rumme det. Og jeg forsøger at glæde mig over at jeg endelig har en mand derhjemme, som jeg savner så meget, at jeg græder midt i en lufthavn foran en masse fremmede mennesker – og er ligeglad, i øvrigt. Gråd er sejt – som en anden sød pige skrev til mig.

Jeg er i søvnunderskud, jeg har ikke fået så meget at spise, jeg har været på rejse i mange, mange timer, jeg er i et fremmede land, jeg kan ikke sproget, jeg kender ikke stedet vi bor, jeg aner faktisk ikke rigtig hvor vi er – andet end det jeg kan huske, fra mit store landkort, som hænger i vores lejlighed. Men nu er jeg her. Jeg vil få det bedste ud af det. Surfe lidt imorgen, få sand i mit hår (og alle andre steder), facetime med K og nyde at jeg savner. Og at han savner mig. Det er en ny følelse, en grænseoverskridende følelse – men den er også dejlig. Og lige om lidt står jeg i lufthavnen i Kastrup og krammer min K (og tuder nok også lidt).

Livet skal være udfordrende – det her er en god, sund udfordring for mig. Jeg lærer virkelig meget om mig selv og det kan altid bruges. Jeg kan godt. Jeg har prøvet værre end det her. Jeg glæder mig til at tage hul på rejsen for alvor imorgen. Nu skal jeg sove i hundrede år og surfe i solopgangen imorgen tidlig.

10 kommentarer

  • Mette H

    Det er når man er ude af sin comfort zone at man udvikler sig mest. Selvom det er pisse nederen midt i det, så vil du vokse af det og finde ud af at du kunne klare det. Jeg håber du når at nyde surfen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg rejste engang til Sydamerika i et lille halvt års tid, imens min kæreste sad hjemme i Danmark. Av, det var hårdt! Men jeg pakkede Jonathan Løvetands ord i rygsækken og huskede mig selv på, at “nogle gange må man gøre ting, også selvom det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men kun en lille lort.”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg har været kærester med min B i 1 år og 9 måneder nu. Jeg troede aldrig det skulle ske jeg at fik en kæreste. Jeg var en måned i Brasilien også stod han der. Helt uventet. Ja han er brasilianer. Jeg har grædt, stor hulket i Salvador lufthavn 3 gange. Lang distance forhold har vi kørt. Vi har haft perioder uden at se hinanden fysisk i 6 måneder. Vi har haft muligheden for nu i 9 måneder at være sammen hverdag. Først ham i dk og så mig 6 måneder her i Brasilien Salvador. Om 2 uger skal jeg sige på gensyn igen. Jeg ved ikke, hvornår jeg kan se ham igen. Jeg ved ikke, hvornår det bliver muligt for mig at få ham til DK så vi kan bo sammen – vores store drøm. For i DK kan jeg bare lige sådan få ham til pga. diverse regler.
    Jeg skal savne ham igen – rigtig meget. Men jeg ved vi kan. Fordi der bliver også hverdag i lang distance forholdet over skybe. Når man så ser hinanden igen. Så det magisk og nyforelskelsken strømmer ind over en igen. Så jeg siger til mig selv savn er godt og at det er ikke farligt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Jeg har lige været en måned i Colombia fra midt januar til midt februar. Og den 12 marts har jeg været sammen med min bedre halvdel i 11 år. Det var både rart og hårdt at være fra hinanden. Rart at mærke at jeg efter 11 år, stadig kan savne ham så meget og da jeg landede i lufthavnen, havde jeg så mange sommerfugle i maven over at skulle se ham igen, ligesom første gang vi skulle på date! Det var det hele værd! Håber du kan nyde din ferie på Costa Rica 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg har været sammen med min kæreste i 5 1/2 år. De første tre år boede vi sammen. Nu bor han på andet år i Norge og jeg i Danmark. Det er et mærkeligt savn. Nogle dage savner man slet ikke, mens andre dage er ulidelige. Man vænner sig til det. Man kan vænne sig til meget. Men hold op, hvor jeg glæder mig til at han snart er hjemme i DK igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Kan du ikke bare takke nej til de gratis rejser, hvis det er så hårdt at være væk fra ham?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pi

      Kan du ikke bare lade vær med at skrive sådan nogle usympatiske kommentarer på internettet, anonyma?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Savn betyder heldigvis, at man elsker:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Åh hvor jeg kender den følelse. Jeg var i New York i sommers i 5-6 dage. En rejse jeg havde glædet mig til i over et år. Men da jeg tog afsted havde jeg fundet kærligheden bare en måned før. Og pludselig ville jeg bare hjem. Og pludselig var jeg rædselsslagen for at styrte ned med flyet eller kører galt på vejene.
    Man er mere sårbar, når man pludselig “ikke er alene” mere❤️
    Jeg håber du kommer til at nyde resten af turen på trods af savnet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Det er jo skønt at savne. Det er også vigtigt netop ikke at slippe sine drømme, fordi man er forelsket, når forholdet er ret nyt. I tidernes morgen forkortede jeg et udlandsophold pga. en, jeg havde kendt i et par måneder. Var totalt in the sex haze og kunne ikke undvære ham. Jeg har senere indhentet det forsømte, og pågældende land var heller ikke så spændende, og jeg var meget ung, så herregud – men to år efter var han da en saga blot, fordi en primært fysisk betagelse og hans evne til at manipulere med mine følelser viste sig at være meget langt fra “den ægte vare”. Det er fedt at se, se så mange holder fast i deres drømme og planer og ikke opgiver dem, bare fordi man måske kortvarigt har udviklet nogle følelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sexet på en rar måde