Hvor længe har i kendt hinanden?!

6 om mig

Billedet kræver en forklaring (I guess). Det er taget af dejlige Maya, som jeg var i Costa Rica med. Jeg skulle holde hendes dåse, så jeg kunne tage billeder af hende. Da hun placerer dåsen siger kun kækt: “Det er ligesom Johanne. Hun kan også have alt muligt mellem babserne“. Well.. Jeg mistænker stærkt at bikinitoppen hjælper mig (og dåsen), da mine bryster aldrig har mødt hinanden og nu er Johanne altså udstyret med gudeflotte (og en kende større) tits end undertegnede.

Men nok om Johannes og mine bryster, indlægget skal handle om mærkelig viden om mig. For det er efterspurgt. Jeg lavede forleden en spørgerunde på instagram og spurgte dig, hvad du godt kan lide på bloggen. Og hvad du gerne vil have mere af. “Flere personlige ting om dig”, skrev mange af jer. Så jeg har fundet 6 mærkværdige informationer om mig, som du måske selv kan genkende eller som du måske synes er dybt mærkelige:

  1. Jeg elsker koriander. Og ordet “elske” er ikke noget, som jeg bare skriver. Jeg elsker dem virkelig. Det er på dét niveau. Jeg rejste i Vietnam som 19-årig og jeg kunne ikke udstå koriander. Og det var en fadæse, da de putter koriander i alt. Også i morgenmaden. Og i deres desserter. Jeg må have tabt mig, på den tur. For et par år siden vendte det – og nu kan jeg ikke få nok. Jo mere, jo bedre. Har du forslag til retter med koriander, så indsæt meget gerne link i kommentarfeltet! K kan nemlig også godt lide koriander. Ikke i så høj grad som jeg, men han kan spise dem – og dét skal udnyttes!
  2.  Jeg “skal” vaske hænder når jeg har været i offentlig transport. Og når jeg kommer hjem i lejligheden, uanset hvor jeg har været. Jeg er semi-bakterie-“angst”, hvilket slet ikke hænger sammen med, at der er ret så klamt nede i Værkstedet (hvor jeg træner) og der tænker jeg ikke over det. På en eller anden måde er offentlig transport bare lidt klamt. Totalt skørt. Men jeg tager skoene af og går direkte ud og vasker hænderne, når jeg kommer hjem efter en tur i metroen.
  3. Når jeg har været i bad er rutinen helt fast: Jeg tørrer min krop på samme måde HVER eneste dag. Jeg har prøvet at lave rutinen om, men det føles forkert. Jeg børster også tænder med samme hånd hver eneste dag. Reder mig med samme hånd. Jeg er venstrehåndet og højrehånd bliver ikke særlig tit brugt (spørgsmålet er også hvad den egentlig kan!).
  4. Jeg elsker reality. Ja, det gør jeg altså. Jeg har set samtlige sæsoner af “Paradise“. Jeg ser også “Date mig nøgen” (og elsker at hade det) og jeg glæder mig til, at få tid til at se den nye sæson af “For lækker til Love“. Jeg kan slappe af til den slags programmer. Og føler garanteret at mit liv er meget federe. Måske føler jeg mig klogere. Jeg ved det ikke. Men jeg elsker det pis.
  5. Jeg bliver tit spurgt om, om jeg har cravings. Lige for tiden craver jeg chili for vildt. På alt. Jeg har det i puréform og knalder det på rugbrød, æg, salater, kylling og spiser det sågar med ske. Det skal ikke være alt for stærkt, men det må gerne brænde lidt.
  6. Jeg vasker mit hår hver eneste dag. Det er blevet en vane for mig, som jeg har haft i 8-9 år. Jeg træner mange gange om ugen og en tørshampoo er bare ikke en option, for mig. Mit hår er sundt og tykt som ind i helvede. Jeg sørger for at pleje det med olie, hårkur (1-2 gange om ugen), jeg bruger balsam hver eneste gang jeg vasker det og jeg sover altid med fletning. Måske det kan hjælpe dig og dit garn, for jeg bliver ofte spurgt om mit ponyhår.

Hvilken info om dig skal jeg have? Skriv meget gerne i kommentarfeltet, jeg holder meget af at lære dig bedre at kende <3

9 kommentarer

  • Karin

    Vil bare sige at du virker som et enormt rart menneske 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    1) Ang. koriander – jeg er også kæmpe fan! Du har sikkert nok prøvet at lave indisk dahl, det smager hvert fald skønt med masser af koriander på. Og ellers er chicken korma også en vinder!
    2) Jeg elsker at se luksusfælden. I bund og grund egentlig et ret ensformigt program. Men jeg får det så rart når jeg ser det, og bliver så glad over at jeg har total styr på min egen økonomi 😅 Det er en af mine guilty pleasures må jeg indrømme!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gunnbrit

    Jeg kan ikke fordrage cola! Alle rundt om mig elsker cola.. Jeg kan kun drikke der som en rom og cola 🤷🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline

      Helt enig!! Skønt at høre at jeg ikke er alene! Det er aaaalt for sødt synes jeg. Og skal jeg have rom og cola, så er det minus cola😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Didde Sofie

    Jeg har det som dig, bare med ingefær. Elsker det. Virkelig.
    Har du prøvet at lave koriander pesto? Aner ikke om det findes. Men måske er det godt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Annemone

      Koriander pesto er OPTUR❤️ Gerne i en lidt grov model.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Hvis du både er vild med chili og koriander, så har jeg ét ord til dig; indisk!
    Masser af krydderi og top det med frisk koriander 😍👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Samme her – og klæder mig altid på nede fra og op :p

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicole

    Børster alle ikke tænder/hår med den hånd de nu engang “favoriserer” at benytte?! Jeg har aldrig tænkt over at benytte begge hænder til dette og tænker umiddelbart ikke, at jeg besidder de motoriske færdigheder som det kræver 😂
    Er helt mind blown over at nogle evt spicer det up med begge hænder 😂🙈😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor længe har i kendt hinanden?!