Den smukkeste kjole i mit skab

Bristet drøm

I weekenden var jeg i Svendborg. Jeg besøgte elskede Maja, som er min kære veninde. Maja har jeg omtalt mange gange, da hun er den veninde jeg har, som jeg har kendt i længst tid. Hun bor i Svendborg og jeg har før skrevet om, hvordan jeg har langdistance-forhold til mine veninder. Jeg vil gerne se Maja mindst én gang om måneden. Endelig var weekenden kommet, hvor jeg drog mod det fynske og jeg glædede mig. Det var noget andet denne gang. For jeg var gravid. Maja vidste det godt. Vi plejer at drikke en masse kolde Fynsk Forår og vi er vældig glade for vin, bodegaer og alt hvad der hører sig til. Vi går oftest hjem når det bliver lyst (også om vinteren) og vi er glade for, at feste. Det har vi altid været. Men det gik ikke denne gang. Så fredag aften sad vi i nattøj og hyggede med bland selv slik og te (!). Lørdag morgen vågnede jeg og blødte voldsomt. Jeg græd og havde svært ved, at trække vejret. Maja fik mig beroliget og jeg ringede straks til 1813, som åbenbart kun er til de, som bor i Hovedstaden. Eller befinder sig i Hovedstaden. Og det gjorde jeg jo, som bekendt ikke. Så efter over en time i telefonkø, fik jeg en tid på Svendborg Sygehus et par timer efter.

Overlægen som undersøgte mig var gynækolog. Og han var dygtig. Og han var så sød. Og trøstede og forklarede. Jeg havde mistet og jeg var ikke længere gravid. Jeg græd voldsomt og den søde sygeplejerske holdt mig i hånden. Det var, når det nu ikke kunne være anderledes, en god oplevelse. Og dem samler jeg på, i det offentlige system. For de er sjældne. Lægen mistænker en mulig graviditet udenfor livmoderen, men det får jeg svar på i dag eller imorgen. Jeg har selv en fornemmelse af, at det er en spontan abort.

Kristian hentede mig, for vi måtte være sammen. Men han var et par timer undervejs. Maja trøstede mig. Sørgede for at jeg fik mad. Hun var der, som hun altid er. Veninder er guld og jeg vil aldrig undvære hende. Hun ved hvor meget jeg ønsker, at blive mor. Kristian og jeg kørte hjem og vi græd og holdt om hinanden og kiggede begge tomt ud i luften.

Det er et tab, uanset hvor langt du er i din graviditet. Jeg oplever at det er okay at sørge, efter 12.uge. Jeg synes det er okay at sørge uanset hvilken uge, du nåede til. Det er 3.gang jeg aborterer. Det er så brutalt hver eneste gang. Fordi drømmen brister. Hvis du har været gravid og har du aborteret, så ved du det. Der følger en masse drømme, tanker og forventninger så snart, at der er to streger på testen. Når du mærker dine bryster bliver spændte og ømme. Når maven vokser og får den lille, søde bule. Der sker noget med dig. Du gør dig klar til at blive mor. Derfor gør det så ondt, når det alligevel ikke skal være.

Kristian er så stærk og så sej. Han kan ikke besejres. Vi har sammen valgt at være åbne omkring det her. Ved at dele oplever vi, at vi ikke er alene. Der er så mange af jer, som har skrevet til mig. Med jeres historier og jeres knuste drømme. Tak! Det betyder meget for mig, at læse jeres historier, erfaringer og gode råd. Af hjertet tak.

Vi kommer stærkt tilbage. Jeg glæder mig til en dag at kunne sidde, med vores barn i mine arme og glemme alt om denne smerte, som vi oplever lige nu. Tak for kærligheden. Du er aldrig alene.

51 kommentarer

  • Karoline Jepsen

    Kæmpe sammere hjerter til dig og Kristian❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Lad da være med at blive gravid hvis du alligevel hele tiden aborteret……

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hvad i alverden er det for noget at skrive?! Lad da lige være med at kommentere, hvis du alligevel skal være negativ og ikke kan sætte dig ind i hendes situation. Fandme uhøfligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Kære N.
      Hvilken empati du besidder;
      Jeg syntes du skal knytte bæret, og opfører dig ordenligt på internettet! Jeg ville skamme mig, hvis det var mig der kom med sådan en uempatisk udmeldning. 😽

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanett

      Hvordan kan du skrive noget så nådesløst?
      Matilde vælger at dele sine sorger og sine glæder og det sidste hun nok har brug for lige nu er så kynisk en kommentar som denne ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • G

      Lad da være med at kommentere hvis du intet pænt har at sige, eller ingen medmenneskelig forståelse har for at være i den situation?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Hvad er det dog for en kommentar at komme med?! Sikke et sørgeligt menneske du er.. lad da være med at kommentere, hvis du kun har negativt lort at bidrage med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      den kommentar – puha Bare NEJ!!!
      Mathilde deler fordi hun er stærk. Det bliver så SMUKT når de to mennesker sætter et barn i verden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Det gør ondt lige meget hvor langt man er! eller endda også før, hvis der ikke er streger. Ingen har patent på den sorg.
      Jeg sender de varmeste tanker, og ønsker om at I får alle de unger I drømmer om! Pas på hinanden <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria Dam

      Sig mig i grunden engang – hvad fanden (ja undskyld mit franske) er du for et lille ufint menneske, der på den måde har brug for at træde på et smukt og fint menneske som Matilde, som i forvejen er skudt i knæ de her dage. Hvor er det uhyggeligt at der i vores verden findes folk som dig, der er af den opfattelse at en sådan opførsel er i orden. Du burde simpelthen skamme dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Wow “N”. Du besidder da absolut ingen situationsfornemmelse eller omsorg for andre mennesker. Sikke en dum kommentar. Det må virkelig være kedeligt at have et liv, hvor man bare lader være med at gøre ting fordi det muligvis kan gå galt. Lev lidt. Og lær hvordan man behandler andre mennesker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Johanne

      Du er definitionen af et dårligt menneske, “N”

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilia

      Ved du hvad N? Bare hold din kæft. Seriøst.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilia

      Ved du hvad N? Bare hold din kæft. Seriøst.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Sørensen

    Sender masser af lys og kærlige tanker til jer ❤❤❤❤❤
    Kh Charlotte 😘😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    I virker som sådan et sejt par! Og jeg synes, det er så vildt, at selvom jeg aldrig har mødt dig. Selvom jeg ikke kender dig privat, så berører det mig dybt, når du gennemgår noget sørgeligt, eller når du er på toppen af livet. Det er fandme underligt! Og lige nu er jeg virkelig ked af det på jeres vegne! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Tak for at du igen bryder tabuet, og snakker højt ❤️ Jeg møder ofte den uforstående i; “du har jo et barn i forvejen” – så må jeg ikke ønske mig flere, eller hvordan hænger det pludselig sammen? Er man så grådighed?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Det går ondt helt ind i hjertet at høre, at du har mistet ❤ Sender en masse kærlige tanker herfra og et håb om at det snart må lykkes for jer at opfylde jeres drøm ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Mit hjerte græder for dig. Jeg bliver hver eneste dag overrasket over hvor stærkt et menneske du er, selvom det godt kan føles anderledes nogen gange. Jeg er væltet bagover af din måde at formulare dig så fint på. Du er et kæmpe forbillede for mig – og det håber jeg du ved. Jeg ville ønske, at jeg var i stand til at kigge på verden som du gør, for jeg tager virkelig hatten af for dig. Kæmpe skulderklap til dig, for at være den du er. Og kæmpe skulderklap til K for at være det bedste verden kunne give dig i alle situationer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Kære søde jer
    Det gør mig så ondt på jeres vegne. Jeg har aldrig mistet, men jeg har været igennem ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling for at opnå drømmen. Det er hårdt når det ikke bare vil lykkes.

    Det gode er, at du kan blive gravid og at K kan gøre dig gravid! ❤️
    Da det er 3. gang du mister, har du mulighed for at blive udredt for, om du aborterer af en grund eller om blot har været møguheldig.

    Jeg sender dig et stort knus og masser af styrke! Drømmen om en dag at stå med jeres guld i armene kommer en dag! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg kan anbefale dig at følge Camilladj_ på Instagram, hun har været igennem mange aborter også og blev på baggrund af det henvist til specialister iforhold til det. Hun har skrevet om sine forløb på Instagram og er nu gravid – og langt i graviditeten – det giver håb, og viser at det nok skal lykkedes ❤️ Alt godt til jer, sender alle gode tanker til jer ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Masser af varme tanker herfra ❤️❤️❤️ Jeg er højgravid pt, men inden havde jeg en spontan abort. Jeg begyndte at bløde ugen inden 12. Ugers skanning. Desværre kom det hele ikke ud af sig selv, så jeg måtte forbi Riget og have en udskrabning. Heldigvis gik det hurtigt med at blive gravid igen, det er jeg sikker på, at det også gør for jer 🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Jeg kan ikke sætte mig ind i jeres tab, jeg har to sunde raske små skiderikker 💙💙- og alligevel lidt. I dag fik jeg et facebook minde. Et scanningsbillede. Jeg husker tydelig den dag jeg blev scannet. For jeg havde blødt. Meget😰 og var slet ikke i tvivl om, at det var slut. Meeen jeg var åbenbart gravid med tvillinger og det ene foster var gået til.
    Men indtil jeg fik det lille hjerte at se på skærmen, var jeg total tom indeni.
    Så den følelse kan jeg sagtens forstå. ❤
    Nå så blev det om mig og ikke om jer. 🤦🏻 men det er det du gør Matilde. Du viser os dit liv og vi forholder os til vores eget.
    Jeg beundre dit mod – og K’s.. 💪🏻💕.
    Jeg beundre jeres forhold (og jaja misunder det nok også lidt – på den gode måde 😉)
    Det lille barn der engang “vælger” jer som forældre bliver så heldig ❤
    Alt held og lykke til jer begge. 🤞🏻😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    Vi har også mistet. Som du selv skriver er ugen ligegyldig. Og smerten sidder i en altid. Det lille væsen, der ikke blev. For os skete det i mellem vores første og andet barn. På den måde er nummer to (også) helt særlig, for det var lige netop ham det skulle være. Man har alle sine børn med sig, og det er der noget super smukt ved. Jeres barn er på vej og kommer, når han/hun er klar. De allervarmeste tanker fra mig til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    HUSK #duerikkealene ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    I er ikke alene. ❤
    Vi mistede også i sidste uge. Vi var 7+2, da den spontane abort startede, for ja, den varede i flere dage, med ufattelige smerter og mange besøg til læge, speciallæge og Riget.
    Det gør rigtigt ondt at miste og vi har længe ønskede en graviditet og været i fertilitetsbehandling.
    Godt I har hinanden. Kærligheden er stor i en sådan periode. Den kan noget helt specielt ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annesophie

    Det er nemlig drømmen, der brister. Jeg har (7-9-13) aldrig prøvet at miste. Lige nu venter vi i spænding på vores lille pige, som jeg havde termin min i søndags. Først i graviditeteten havde jeg nogle små blødninger, og selvom jeg godt vidste at de ikke var store nok til at være aborter, så var jeg sikker på at jeg mistede hver gang. Og jeg var så ked af det, også selvom jeg endnu ikke havde fattet at jeg var gravid. Hold op, hvor er det bare hårdt alligevel. De to streger på den plastiskpind giver så meget glæde, forventning og så mange drømme. Og i takt med at man kommer længere hen, så bliver det bare mere og mere realistisk. Alle de bekymringer vi allerede har på vores ufødte datters vegne, er nogle gange helt uudholdelige. Og jeg er klar over at det aldrig stopper. Men vi har altid hinanden, og det trøster mig, når min hjerne kører derudaf.
    Det er flot at I er så åbne om det. I er seje og I er stærke. Og I får jeres kærlighedsbaby

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Søde Matilde og Kristian. Jeg er rigtig ked af at høre hvad der er sket. Godt I er så seje❤️
    Min mor var gravid og fik 3 spontane aborter inden hun fik min storebror og så mig. Så giv ikke op, det skal nok ske! ❤️ Jeg tænker på jer og krydser alt der kan krydses for at du snart sidder med en lille skøn baby i dine arme

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Min kæreste og jeg mistede i midt februar, jeg var i 12. uge.. Vi har prøvet det sidste års tid, at jeg skulle blive gravid, også endelig lykkes det! Og nu er det hele væk, det er virkelig en hård og uretfærdig omgang, at skulle igennem. Sender jer end masse tanker og kærlighed ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inge

    Åh, hvor gør det ondt at læse, Mathilde. Jeg aborterede selv i søndags, og jeg har været helt ødelagt, så jeg føler virkelig med dig. Jeg var selv 11+3, så vi var endelig begyndt at føle os sikre på, at baby havde det godt, og det gør SÅ ondt, at det desværre ikke var tilfældet. Jeg krydser fingre for, at det snart lykkes for både os og jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kæreste Matilde og Kristian,
    Det gør mig dybt ondt at læse om jeres tab. min dybeste medfølelse til jer.

    Jeg har ikke selv miste, men min søster har mistet 4 gange, to gange før uge 12 og en i uge 20 og en i uge 38. Det tog dem 6 år men så kom deres ældste søn og 6 år efter kom deres mindste, det har været en hård, modbydelig og opslidende kamp, men den lykkedes for de gav aldrig op.

    Men deres tab har sat spor i os alle, for vi kæmpe med dem, og sammen med dem og det var en kæmpe hjælp for både dem og alle os omkring at vi kunne tale om det, være kede af det sammen og sammen fejre da det lykkes. Det skal ikke ties ihjel.

    Min søster siger det så smukt, når vi stadig den dag i dag taler om det,16 år efter deres ældste kom, at hun kommer aldrig over det, men hun kom videre, det vil for evigt være en del af hende, hun har taget afsked med fire, to af dem har de begravet før de nåede at opleve livet. Hun siger selv at hun har fire børn når folk spørg, to i himmel og to på jorden (og så har hun to hun aldrig nåede at mærke, men de var der, og deres tab var lige så stort som ved de andre, for det var en drøm om et liv der hver gang bristede)

    Jeg håber for jer at det snart lykkes, I fortjener det <3

    Og jeg håber at alle omkring jer, tør tale med jer om jeres tab, og jeg syns I er så modige fordi I melder det ud. Tak fordi I er jer, og fordi I lader os være en del af jeres sorg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg har ingen erfaringer med det du oplever, og nok heller ingen gode råd, som du ikke allerede har hørt. Men jeg sender jer al mulig kærlighed. At du deler så meget fra dit liv, især det svære, er helt sikkert med til at styrke andre – også når det egentlig går meget godt. Hvis jeg en dag møder dig på gaden får du sgu et kram ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Kære Matilde og Kristian.
    Det gør mig ondt, I skal igennem dette. Jeg var selv igennem en spontan abort for bare to uger siden og det er virkelig bare lort!!! For ja lige så snart de to streger kommer, så ændre man sig. Pludselig er der håb, glæde og troen på at et barn er på vej. 1000 tak for at I er åbne omkring det. Jeg hader hemmeligheder og ting, man ikke snakker om, for jeg har det bare bedst med at smide svesken på disken. Masser af kærlighed til jer og et håb om at det må lykkes jer at få jeres mirakel ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Kære skønne jer ❤️ Hvor er det trist…. men det lykkedes sikkert igen. Kram og knus fra en med 6 graviditeter bag sig, og “kun” 2 fantastiske sønner ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Lykken kommer til jer ❣️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Matilde og K,
    Jeg er ked af at høre, at i skal gennemgå den sorg det er at miste. Men i må ikke opgive håbet!
    Jeg har selv mistet en lille pige for to uger siden i uge 21+4. Men som du skriver, betyder ugen ingenting. Man elsker og bekymrer sig for det lille væsen, så snart der er to streger på testen.
    Det der holder mig oppe, er håbet om en ny graviditet, hvor alt går som det skal. Det skal nok lykkes for både mig og jer!
    Tak fordi du deler din historie. Det hjælper rigtig meget at læse andres historier.
    Du er aldrig alene ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin

    Allerede fra den dag man smider p-pillerne, har man en baby i sit hjerte. Det er derfor det er så hårdt, når det går galt, lige meget hvor langt man er💔 har selv været igennem to spontane og to udskrabninger, så føler virkelig med dig og kan kun sige, at det bliver bedre dag for dag. Sørg for at være omgivet med mennesker som du elsker💕

    Er selv gravid igen nu og håber dette er lykkens gang, på trods af min fortid🌸 og håber også I når dertil, når I er klar igen🙏🏻

    Tak fordi du deler din historie, det er vigtigt at brude tabuet.

    Rigtig god bedring og pas på hinanden❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Kæreste Matilde og K
    I er modige, seje og fantastiske. TAK for at dele denne meget personlige og store sorg. Det betyder så meget for andre, der sidder eller har siddet i samme situation. Det skal nok lykkedes for jer, og jeg glæder mig helt vildt til den dag I offentliggør at I er blevet forældre til et fantastisk lille barn <3 verdens bedste tanker og kram til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Al kærlighed og god energi til jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Kære Mathilde,

    Indlæg som disse er nok nogle af dem, der rør mig aller mest. Jeg tror det er fordi, at det er sådan noget man ikke taler åbent om åbent og offentligt.

    TAK fordi du deler. Synes egentlig at det er et af dine fineste indlæg. Det er SÅ vigtigt at kunne tale om og især fordi det sker for så mange.

    Jeg ønsker jer alt det bedste. Knus fra Nordjylland

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg får så ondt i maven når jeg læser om dine mislykkede graviditeter! Jeg valgte selv at få en abort, da jeg den gang var for ung til at være nogens mor…. skyldfølelsen ligger lige under huden, når jeg tænker på dine ufrivillige aborteringer:(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christel

    Kæreste Mathilde

    Hvor er det dog bare ulykkeligt. Jeg husker din sorg første gang du mistede, og ved præcis hvad det indebærer af stærke følelser. Jeg vil glæde mig den dag hvor det lykkes for jer – det er jeg sikker på at det vil. I det mindste glæder jeg mig over at du har fundet kærligheden ❤️ … det fortjener du! Alle de bedste tanker og ønsker sendes jeres vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gry

    Kære Matilde
    Hvor gør det mig ondt at læse om dit (dine tab). Jeg har selv prøvet det; har mistet to gange imellem mine to fantastiske børn. 2. gang var den hårdeste. Jeg var blevet fulgt af en gynækolog fra uge 5 og havde set hjerteblink hver uge, men da jeg var 11+6, lå den så stille, alt for stille ;’-( Som sagt har jeg to skønne børn i dag, men av, den følelse når drømmen brister, den kan jeg godt sætte mig ind i!
    Jeg ønsker dig alt det bedste fremover <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    ❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    Du er ikke alene ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Kære smukke Matilde.. Jeg blev dybt berørt over det i er gået igennem.. Jeg sidder nu med tårer og en klump i halsen.. Ingen ska opleve at miste.. Som du selv skriver så kommer i stærkt igen.. Kæææmpe.knuz fra en Svendborggenser..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære seje jer! Kæmpe kram fra mig til jer. Og især dig matilde! Stærkt skrevet. Puha en omgang!
    Kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kære Mathilde jeg sidder nu og græder, selvom jeg tidligere på ugen allerede havde set den triste nyhed på Instagram. At læse dette gør dog ondt fordi ingen burde skulle igennem dette, og slet ikke tre gange. ♥️ Så jeg føler virkelig med dig. Og jeg ved at disse ord måske ikke kan bruges til noget, men min mor aborterede i ca 6 uge inden hun blev gravid med mig, og hvis det ikke var sker, så ville jeg ikke skrive til dig nu. For med andre ord så skulle jeg sket ikke være født, i hvert fald ikke hvis hendes forrige graviditet var lykkedes. Så jeg vil bare sige, at du ikke må miste modet. Det skal nok lykkes for jer også. Og forhåbentlig sker det før end du aner. Sender i hvert fald en masse positive tanker din vej, selvom jeg ikke tør at tænke på hvad i gennemgår lige nu. ♥️ Sidder seriøst og stortuder over dette, men husk som du selv altid siger – du er aldrig alene 💕💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Det jeg ked af at læse 💔 Man er mor lige så snart man tisser 2 streger på en graviditet test, så forstår bestemt dit tab❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh.
    Jeg har også prøvet at miste. Og prøvet ikke at blive gravid i 3 år. Jeg synes på mange punkter det er den samme følelse og smerte man sidder tilbage med!
    Men nu – med hjælp – skal jeg snart være mor igen. Men jeg glemmer ikk smerter og synes det er SÅ godt i deler!
    Hjerter i jeres retning.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den smukkeste kjole i mit skab