Om at tro på den eneste ene

img_2021

Foto: Emily Spiro

Bare rolig. Det bliver ikke pladder romantisk bare fordi, at jeg har mødt en mand. Men dét faktum at jeg har mødt en mand gør, at jeg (også) tænker på andre ting og i nye baner. Jeg brænder stadigvæk for at i tale sætte alt det svære og det tunge og alt det, som ingen vil tale om. Ensomhed, sorg, krise, kærestesorg, fortvivlelse og håbløshed. Jeg har prøvet det hele og de sidste 5 år har budt på det hele. På samme tid. Jeg er autodidakt ekspert og jeg agter at bruge min viden og mine oplevelser til noget, som kan give videre til dig. Det er min pligt, føler jeg. Og noget, som jeg har lyst til. Jeg er stadigvæk den samme, selvom at jeg føler en hel anden form for glæde i kroppen og i hjertet end jeg gjorde, for bare 1 måned siden. Jeg er vist lykkelig.

Hvem manden er, skriver jeg nok snart om. Men ikke endnu. Jeg skal lige være med selv. Og det skal han også. Én af mine veninder sagde forleden: “det er godt nok hurtigt at du fortæller dine følgere og læsere, at du er forelsket“. Og det er også en (kort) overvejelse, som jeg har haft. Men jeg kunne simpelthen ikke lade være. Jeg deler det meste med dig – så hvorfor ikke også dele, når jeg er glad i hjertet? Og jeg tænkte også, at hvis det nu ikke går med ham, så ville jeg jo fortælle dig om det ligegyldigt hvad. Jeg er ærlig her på domænet, sommertider måske for meget – men det er nu engang sådan, som jeg kan lide at gøre det.

Siden at jeg flashede ham lidt på instagram, er min direct gået agurk. Jeg forsøger virkelig at svare alle som skriver, men lige for tiden får jeg omkring 40-50 dagligt. De fleste spørger hvordan jeg tør at kaste mig ud i kærligheden igen – det prøvede jeg at svare på i dette indlæg. Men mange spørger mig også hvordan jeg ved, at han er den rigtige. Og om jeg kan give gode råd. Jeg er helt ny i trafikken (pas på mig) og jeg bliver aldrig rigtig god til det der kærlighed, fordi jeg er dårlig til at stikke en finger i jorden – men jeg kan da skrive, hvad jeg tænker og mener.

Findes der én rigtig? Jeg troede det engang – da jeg var i 20érne og da jeg var, set nu, en anelse naiv. Hvilket var skønt. Men helt ærligt – hvis der kun findes én til hver, så ville det jo være en umulig mission. Tænk hvis din udkårne så boede i Sydamerika? Urimelige betingelser. Så det hænger nok ikke sådan sammen. Selvom at tanken er sød og romantisk.

Jeg tror ikke på den eneste ene. Jeg tror at der er mange mænd, som jeg passer sammen med. Ikke at de hænger på træerne og ikke at jeg har mødt én eneste, i mine 3 år som single (jeg har swipet så meget at jeg kan frygte gigt i dét fingerled). Jeg har mødt søde mænd, men ikke mænd, som fik det til at kilde i maven og give kramper i kinderne, fordi jeg fik trykt et kronisk smil i skærmen. Men jeg tror at der er flere, som jeg ville passe sammen med. Det handler enormt meget om timing. Er jeg klar til at møde en mand – og er han klar til at møde mig? Det skal passe i begge verdner og dét er udfordringen tror jeg.

Jeg har ikke været klar før nu. Jeg kunne have mødt manden for 6 måneder siden, men der tror jeg ikke at jeg var faldet for ham, som jeg er faldet for ham nu. Jeg var klar nu og han var klar nu. Jeg tror også at jeg ledte efter en anden type for bare 3 år siden, end jeg gør nu. Den eneste ene er vel egentlig noget som udvikler sig og ændrer sig, livet igennem. Jeg havde brug for noget andet da jeg var 22 år, end jeg har nu. Måske har jeg brug for noget andet, når jeg er 40 år. Måske kan ham jeg er sammen med på dét tidspunkt give mig det, måske ikke.

Jeg kigger på mine forældre og tænker, at de er helt rigtige for hinanden. De sad så sent som igår i min sofa og krammede. De har de samme små-diskussioner som de har haft siden de mødtes (for over 30 år siden), men de har hengivenhed overfor hinanden. Men det kunne de også godt have, med en anden partner. Men det er ikke gratis og “bare” fordi man er forelskede og vil hinanden, bliver det ikke nemt og det er ikke noget, som bare sker. Og der er flere kanter som skal slibes jo ældre man bliver, skulle jeg hilse at sige..

Den eneste ene handler for mig om timing. Og den eneste ene kan være mange forskellige og ændrer sig igennem livet. Men lige nu har jeg mødt den eneste ene, for han er den eneste, som jeg har lyst til at være sammen med. Og dét håber jeg holder. Lige nu er jeg bare glad – og dét havde jeg glemt hvordan føltes.

Tror du på den eneste ene?

   

Ting du kan gøre for din veninde

img_7069

Igår spurgte jeg jer (på fakesnapchat),hvad I gør for jeres veninder, når de trænger til omsorg og kærlighed – eller måske når i bare havde lyst til, at forkæle dem og vise dem, hvor meget de betyder for jer. Min instagram gik i sort to gange, hvilket kun er set få gange før – sidst i maj da denne video kom ud. Tak! Altså jeg mener det faktisk. I er simpelthen så loyale, søde og kærlige. Jeg sætter stor pris på jer, det gør jeg virkelig.

Men nu til listen – som du kan bruge til at få inspiration og ideer til, hvordan du kan vise din veninde, hvor meget du holder af hende. Del endelig, hvis du har flere! Billedet ovenfor og nedenfor er én af de gaver, som jeg har fået af min veninde Maja.

img_7072

Hun har klippet hjerter ud og skrevet små beskeder på hver enkel. Så kan jeg trække en seddel, når jeg trænger. Det er én af de bedste gaver, jeg nogensinde har fået. Sød idé, ikke? Og den gjorde mig rørt og glad – og formår at gøre dét endnu, selv flere år efter. Du kan også:

  • Skrive godmorgen til hende, det varmer resten af dagen.
  • Sende et gækkebrev (dét ville jeg blive glad for, jeg får så sjældent et brev jeg gider at læse = regninger).
  • Lave mad til hende på en hverdagsaften. Eventuelt pakke resterne ned til en madpakke til hende.
  • Bage hendes yndlingskage på en helt almindelig onsdag.
  • Kramme hende. Længe.
  • Spørge om hun vil med ud og løbe, hvis hun har svært ved at komme afsted selv.
  • Sende hende blomster, uden en anledning.
  • Booke en massagetid til hende, hvis hun trænger til at slappe af.
  • Invitere hende med i svømmehallen. Det lyder usexet, men i svømmehallen på Frederiksberg er der spa område og det er billigt og hyggeligt.
  • Give hende et gavekort til babysitning – så kan hun komme ud og lave ting for sig selv eller sammen med sin kæreste/mand/kone.
  • Køb særlige ting, som du ved at hun kan lide. De der mærkelige, syntetiske karameller eller chokoladen fra Summerbird eller den gode læbepomade, som du ved at hun mangler.
  • Hjælpe hende med at gøre rent en lørdag – i kan høre podcast imens. Eller gøre det som en overraskelse til hende.
  • Har du en veninde som har travlt med eksamen? Lav en pose med hendes yndlings ting i, f.eks. de billige nudler, kiks, cola og chips som hun kan hygge sig med, mens hun læser.
  • Skriv i din kalender hvis din veninde skal noget vigtigt – f.eks. til lægen eller op til en vigtig prøve. Så kan du huske at skrive held og lykke og det betyder meget når der er pres på.
  • Lav et billede af jer to sammen og forær hende – eller hav det stående hos dig selv. Det varmer mit hjerte når jeg ser at mine veninder, har billeder af os to sammen.
  • Inviter hende på film maraton med hendes yndlings film. Sørg, selvfølgelig, for bland selv slik.
  • Stil en vin foran hendes dør hvis du ved, at hun har haft en lorte dag.
  • Besøg hende når hun er syg med frokost, slik og blade, suppe og godter fra apoteket.
  • Lav en playliste og del med hende – med sange som minder dig om jeres venskab eller med sange som du ved at hun godt kan lide.
  • Lav ekstra lasagne og frys en portion ned i hendes fryser – så har hun til en dag, hvor hun er for træt til selv at lave mad.
  • Lav et klippekort til middag, gåtur, kaffe, bland selv slik, film aften, varm kakao.
  • Besøg hende og forkæl hende med fodbad, læg neglelak, giv hende en ansigtsmaske, en hårkur.
  • Lav en fotostream og del jeres fælles billeder og billeder af hinanden. Det kan hjælpe på en grå dag.

Har du flere? Del endelig! Jeg elsker at få inspiration!

OG! Har du brug for flere eller nye veninder? Så husk min facebook gruppe “Find en veninde #dueraldrigalene” – den er for piger og kvinder og der er næsten 12.000 medlemmer. Så du er ikke alene – og du kan være helt dig selv i gruppen. Ansøg hvis du har brug for det <3

Tøj til vinterløb

running

Jeg er blevet glad for at løbe – ja, det skete. Selvom at jeg har kæmpet siden jeg var meget ung for, at komme til at holde af det. Det gør jeg nu og jeg løber gerne 3 gange om ugen, gerne 9-11 kilometer hver gang. Jeg er glad for løb fordi jeg godt kan lide den friske luft (tegn på at jeg er ved at blive rigtig voksen), det er hurtigt og jeg kan gøre det lige når det passer i min travle kalender. Jeg løber helst med min veninde Louise, som presser mig og som er god at tale med. Hende er jeg rigtig glad for. Vi løber gerne klokken 6 om morgenen (!), da hun skal på arbejde. Det passer mig fint, for jeg er i den grad a-menneske og jeg er alligevel oftest vågen ved 5.30 tiden (!).

Fordi jeg ofte deler mine løbeprogrammer bliver jeg ofte spurgt ind til, hvad jeg løber i – særligt på denne årstid. Og derfor denne collage og tips til tøj og indpakning. Trods dette indlæg – men bare fordi jeg holder købefri, behøver du jo ikke. Og det er jo vigtigt at holde varmen, hvis du gerne vil i gang med løb. Ellers er der sku’ ikke meget ved det.

Jeg løber i vinter tights, tykke sokker, en sports bh, en langærmet, en vindtæt jakke, pandebånd og handsker. Er det rigtig koldt, så løber jeg med halsedisse (voksentegn nummer 2). Men det er faktisk nok – både på de korte og de længere ture:

Tights: Craft til 450 kroner, Nike 450 kroner eller dette par også fra Nike er gode bud på tights, som du kan holde varmen i – uden at svede tran.

Sokker: jeg løber bedst i korte strømper, som lige går op til der hvor buksen starter, så der ikke er noget med bart. Jeg løber selv i enten i Master, Nike eller Asics.

Langærmet: Jeg løber som skrevet i en langærmet og en jakke udover. Den langærmede ejer jeg ikke mange af, men de jeg har er denne, denne og denne og dem er jeg glade for. De holder mig varm selv når jeg løber 15 kilometer i frostgrader. Trøjerne holder desuden meget længere, end mit crossfit tøj. Der er ikke så meget slid på det, som når jeg ligger på gulvet og karter rundt. Og selvom at det bliver vasket ofte, så holder det facon og funktion. Særligt dem fra Nike og Adidas er jeg begejstret for!

Vindtæt jakke: Jeg ejer faktisk kun to vindtætte jakker, og bruger mest den ene, da den sidder som den skal og holder mig varm. Jeg har dog forelsket mig i denne fra Nike, denne fra Adidas og særligt denne fra Nike som er mega pæn jo! Og selvom vi sjældent møder andet end hundeluftere og håndværkere klokken 6 om morgenen, så vil jeg stadig gerne have noget pænt på – for min egen skyld. Man er vel pyntesyg. Jakken til vinterløb er nok den dyreste post – men altså uundværlig. Den jakke jeg har, har jeg haft i snart 4 år og løbet aktivt i den i et års tid. Og den er stadig som ny – så det kan godt betale sig at købe noget ordentligt.

Sports bh: der kan du bare bruge dem du har – jeg er mest glad for bh’er fra Nike, da de bliver siddende hvor de skal og holder på mine små bryster trods bakkeløb.

Pandebånd: Kolde ører giver mig hovedpine og så er løb altså ikke særlig festligt. Jeg løber med det som lige er rent – dette pandebånd er et godt bud, da det koster 100 kroner. Pandebåndet holder samtidig styr på håret, hvilket er rart når man er så langhåret, som jeg er.

Handsker: Disse fra Nike er et fint bud – jeg løber selv med handsker fra Salomon, men har haft fra Nike før og de er fine og gode til prisen.

Halsedisse: Fordi halsen er blottet og det duer altså ikke i vind og frostvejr. Den kan ryge lige i vaskemaskinen samme med alt det andet og jeg er glad for min, når det er virkelig koldt. Tjek udvalget her!

Jeg løber med lys når vi løber steder, hvor der ikke er belysning. Men typisk løber vi på store veje og på villaveje og der er lys. Vi er glade for løbe i parker og rundt om f.eks. Damhussøen, men ikke på denne årstid.

Har du flere tips til vinterløb?

   

Om at turde igen

kiss

Efter at jeg lagde dette billede ud på min instagram, er spørgsmålene væltet ind. Og mange, mange søde beskeder. Tak for det hele, jeg er helt overvældet over, hvor glade I er på mine vegne. Virkelig.

Mere om hånden i min på billedet, lidt senere. Dét er jeg ikke helt klar til, endnu. Men – jeg har fået mange spørgsmål (og gode bud på, hvem håndens ejermand er) og jeg vil forsøge at svare på det spørgsmål, som jeg har fået stillet flest gange:

Hvordan tør du igen?

Et godt spørgsmål. Hvis du har fulgt med herinde eller på mine andre medier, så ved du nok, at jeg har sejlet i kærestesorgens sø i nogle år. Det har været decideret hjerteskærende, hårdt, modbydeligt og det hårdeste, som jeg har prøvet i mit liv – at blive forladt. Så hvordan tør jeg igen? Risikoen for at blive knust, eksisterer stadigvæk – du får nemlig ikke tildelt en “helle-plads“, bare fordi du én gang før har fået dit hjerte knust. Sådan hænger livet ikke sammen. Det ville nok også være forfærdelig kedeligt, hvis du kendte drejebogen over dit liv.

Før jeg mødte ham, som er i mit liv lige nu, så havde jeg opgivet. Jeg gik rundt og troede, at jeg aldrig ville lukke en ny mand ind i mit hjerte. Jeg var faktisk overbevist om, at det ikke kunne lade sig gøre. Fordi jeg var bange og fordi jeg ikke turde. Mine forældre sagde, at jeg var hård og mine veninder sagde det samme. Fordi jeg aldrig lod mændene komme tæt på. Så snart de spurgte om min fortid, hvad jeg godt kunne lide at spise eller hvad mine drømme var, så lukkede jeg i. Jeg kunne ikke. Det var som om, at jeg ikke bestemte over det selv. Det var en mekanisk proces, som gik i gang indeni. Jeg kunne bare ikke igen. Jeg ville ikke. Jeg turde ikke. Og jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville ende alene. Og at det ville være okay. Selvom at jeg gerne vil have familie og en mand, min bedste ven, ved min side. Jeg jokede med, at jeg ville få katte (jeg har i øvrigt et semi anstrengt forhold til katte) og blive crazy catlady og bo mellem kattetræer og kattebakker og gro sammen forneden. Måske lære at strikke. Jeg kunne strikke karklude og sælge dem på loppemarkeder som søndagen. Dream big – ikke sandt?

Sådan gik der næsten 3 år. Jeg havde opgivet. “Alle” de mænd jeg fandt interessante, var ikke interesserede i mig. “Alle” de, som ville mig, gad jeg ikke. De som jeg var interesserede i, evnede jeg ikke at åbne op for. De som ikke var interesserede i mig, evnede alligevel, at træde voldsomt på mig flere gange. Jeg hadede mænd som ikke var min far og jeg anså mænd, som værende lort. Måske du kender det. Eller har en veninde, som kraftig overvejer at anskaffe kat(te).

Men så stod han der. Og den mur, som jeg havde bygget op, faldt sammen. Da jeg så ham i øjnene for første gang. Virkelig. Det lyder pladder romantisk og for bare én måned siden, havde jeg kastet op i min mund. Men det er altså sandt. Hvis du har fulgt med herinde de sidste 3 år, så ved du at jeg har haft et forfærdeligt forhold til det modsatte køn. Douchebags med kærester og klamydia, gifte mænd (!), mænd som henkastet kiggede på billeder af min afdøde bror og spurgte “hvem er ham duden?” og mænd som sagde “nu har jeg knaldet Helse Matilde” har været i mit liv. Har jeg selv tiltrukket dem? Måske nok. Måske jeg ikke tænkte, at jeg var mere værd. Måske var jeg ikke klar til andet. Måske er det en fase, som vi alle skal igennem. Singlekvinder er seriøst de stærkeste jeg kender!

Så hvordan turde jeg? Hvordan turde jeg, at kaste mig ud i dét igen? Satse mit hjerte og mit liv? Satse hele baduljen i livets fucking lotteri? Sidst jeg gjorde dét, kostede det mig livsglæden i et par år, en tur på psykiatrisk, alt for meget alkohol, alt for mange ulykkelige byture, alt for mange usunde mænd, ensomhed og en fuldstændig ligegyldighed overfor, om jeg blev kørt ned i trafikken. Fordi jeg vitterligt intet følte indeni. Og ikke ville føle noget.

Svaret? Jeg kan ikke lade være. Og det er fordi, at han er den, som jeg har brug for. Og sådan hænger det sammen. Det ved jeg nu. Jeg ved ikke, om jeg tror på den eneste ene, det tror jeg ikke, at jeg gør. Men lige nu lader jeg mig falde, jeg svømmer ud hvor jeg ikke kan bunde, jeg åbner fuldstændig og jeg har for længst lagt mit prøvede hjerte, i hans hænder – fordi der ikke findes andre muligheder. Fordi jeg tør, når det er ham. Det er fantastisk og dejligt og livsbekræftende. Og det er angstprovokerende, svært, rodet og jeg er ude af træning. Men jeg kan ikke lade være. Jeg har overgivet mig.

Der er håb. Jeg lover dig det. Jeg lover dig det! Hvis ikke – så laver vi en kennel sammen. Med katte. Og aften-strikning.

Ting du kan lave alene

livingalone

Bor du alene som jeg? Så mangler du måske ideer til, hvad du kan lave, når du er alene? Måske du ikke bor alene, men stadigvæk mangler inputs til, hvad du kan lave, når du har huset for dig selv? I har været så søde at hjælpe mig med ideer, som jeg søgte på fake snapchat (på instagram). I er fandeme episke. Find inspiration nedenfor og byd endelig ind i kommentarfeltet hvis du har flere! Du kan f.eks:

  • Læse – måske du har en god anbefaling? (Båven om Gud af Hella Joof er episk!)
  • Ordne dit hjem og gøre det hyggeligt. Måske købe lidt fine blomster eller planter?
  • Tage et fodbad.
  • Snuppe en ansigtsmaske.
  • Male i malebog, det er mindfulness har jeg hørt! Der er mange fine lige her!
  • Kigge på drømmeboliger på nettet – dagdrømmeri er tilladt og det gør jeg ofte selv!
  • Lytte til podcast – se mine anbefalinger lige her.
  • Gøre rent i alle hjørner, mens du lytter til musik eller podcast.
  • Ordne din sokkeskuffe eller sortere dit undertøj.
  • Gå en lang tur, eventuelt med en ny veninde? Gruppen “Find en veninde #dueraldrigalene” på facebook runder snart 12.000 medlemmer, så der er mange som mangler nye bekendtskaber – også i dit område.
  • Lav en liste over de ting, som du er taknemmelig for. Hæng den eventuelt op og kig på den, det hjælper at visualisere tingene.
  • Lav kryds og tværs.
  • Ryd op i din indbakke.
  • Sortér i dit instagram feed – læs her hvorfor du måske bør gøre dét!
  • Tag natbukser på og dans til det musik som du elsker allermest. Skidt pyt med naboerne!
  • Giv dig god tid til en hårkur – lad den eventuelt sidde natten over.
  • Læs hvorfor langt hår er møg irriterende!
  • Netflix, tv2 play, viaplay, hbo…
  • Tag neglelak på.
  • Prøv nye frisure af. Krøl det, glat det, sæt det op. Der er mange videoer på youtube!
  • Sorter dine billeder på din telefon.
  • Se alle dine favorit film. The Notebook, Pretty Woman og Ringenes Herre skal snart ses hos mig!
  • Læg et puslespil. Dét kunne jeg faktisk godt overveje – det må sku’ da være mindfulness!

Har du flere?

 

Hvad er din drøm?

Annonce for Ferratum

Det er januar, jeg kan nærmest ikke skimte mine fregner længere og jeg trænger – som så mange andre, til solskin, frihed og lyse nætter. Jeg drømmer om at rejse langt væk. Til Hawaii, Bali eller Thailand. Sidste år på denne tid var jeg på vej til Thailand og vinteren virkede så kort og overskuelig. Fordi jeg skulle afsted ned i varmen. Jeg duer ikke til kolde ture på cyklen, frostsprængte læber og kolde fingre. Jeg gider ikke at drikke te for at få varmen og have uldstrømpebukser på. Jeg vil have bikini på. Og jeg vil høre havet bruse og have en kold drink i min hånd. Tak. Helst igår!

Hvad drømmer du om? Hvis du uploader DIN drøm, din personlige drøm – så kan du være heldig at Ferratum vælger dig og din drøm og realiserer den!

 

Annonce for Ferratum

 

   

Tynd & lykkelig?

img_9075

Billedet er 4 år gammel, jeg vejede omkring 54-55 kilo.

Jeg ved ikke hvad jeg vejer. Jeg ejer ikke en vægt og jeg tænker sjældent over, hvad jeg egentlig vejer. Der er en vægt i mit træningscenter og min mor har vist også en vægt derhjemme, som jeg snildt kunne stille mig på. Men det kunne ikke interessere mig mindre. Engang gik jeg op i tallet og engang var det vigtigt for mig, at veje under 60 kilo. Jeg husker tydeligt den dag, da jeg steg på vægten og den sagde 60,5 kilo. Jeg var begyndt til crossfit og tog næsten 10 kilo på, på 1½ år. Ret meget på sådan en lille krop. Jeg er 164 centimeter på en (rigtig) god dag og nok 162 i virkeligheden. Det tog mig lang tid at vænne mig til, at vægten gik opad. Musklerne voksede og mine bukser sprang i syningerne, men jeg anede ikke, hvordan jeg ellers skulle komme igennem krisen og sorgen.

Men før det, et års tid efter at krisen ramte, tabte jeg mig gevaldigt. Jeg tror at jeg vejede omkring 55 kilo, hvilket betød at jeg tabte mig 5 kilo på kort tid. Jeg spiste ikke rigtig, trænede konstant cardio og jeg havde det af helvedes til. Jeg fik tit at vide, at jeg så sund og stærk ud, slank og i kontrol. Sandheden var, at jeg sejlede. Det sagde jeg ikke højt, på det tidspunkt. Jeg blev stolt, når andre kommenterede på vægt og sagde, at jeg var tynd. Jeg var på intet tidspunkt i sundhedsfare, men jeg vejede mindre end godt var og jeg var ikke glad. Jeg brugte i hvert fald 3 timer om ugen på crosstraineren. Jeg hadede det og jeg hadede den, men jeg ville gerne have kontrol med min vægt. Det var det eneste, som jeg kunne kontrollere.

Det sker ofte, at piger og kvinder kontakter mig, som gerne vil tabe sig. Fordi de gerne vil være glade og lykkelige. Piger og kvinder som med mit blotte øje ikke ser ud til, at have noget at tabe sig af. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer overfor – jeg ved, at ligegyldigt hvad andre siger til dig, så ændrer det intet, hvis du selv har det på modsatte måde. Men. Det bekymrer mig. Og derfor skriver jeg dette indlæg. Fordi jeg gerne vil fortælle dig, at der nødvendigvis ikke venter lykke, for enden af vægttabet. Jeg har været så tynd, at jeg ikke kunne lide at se mig selv i spejlet og jeg var ikke lykkelig. Selvom at de, som så mig udefra sagde, at jeg aldrig havde set bedre ud. Den følelse jeg havde i min krop på det tidspunkt, var hverken rar eller behagelig. Jeg kæmpede for at undgå, at mærke efter. Jeg havde mistet min bror og mit parforhold var så småt ved, at slutte. Og måske du også kiggede på mig dengang og troede, at jeg havde det hele? Måske du kigger på piger og kvinder på de sociale medier, og tænker det samme om dem? At flad mave, tynde ben og synlige kraveben er lig med glæde i maven? Det kan det nok godt betyde, men jeg ved at der skal meget mere til.

Tynd og lykkelig hænger i min verden ikke sammen. I dag vejer jeg vel tæt på 66-67 kilo og jeg har ikke haft det bedre, i mange år. For mig handler det ikke om tallet på vægten, om folder hist og her eller om jeg kan passe et bestemt par bukser. Det handler for mig om, at jeg griner så meget som muligt og er glad. For når jeg er glad, så betyder min krops udseende nemlig ingenting. Det er dét, som er så fandes med kure og diæter og hård træning – hvis det ikke gør dig glad, hvorfor så byde dig selv det?

Når jeg engang ligger og skal sove for evigt så ved jeg, at jeg ikke vil tænke på de stunder, hvor jeg kunne have bikini på, uden at være ked af, at vise min krop frem. Eller tænke på alle de dage, hvor min mave var stram og flad. Jeg håber og jeg tror på, at jeg vil tænke på de dage, hvor jeg grinede og var glad – sammen med de som jeg elsker. Der er så meget mere i livet, end vægt og kalorier og fucking chiafrø. Heldigvis!

Irriterende ting ved langt garn

chefen

I er bomben. Jeg efterlyser nederen ting ved langt hår på min fake snapchat og det vælter ind med gode bud – tak for jer! Hvorfor sådan et indlæg? Er det vigtigt? Ændrer det verden, kurerer det uhelbredelige sygdomme eller får Trump væltet af pinden? Nej. Men du kan læse det mens du venter på førnævnte:

  • Kombinationen tyggegummi og vindstød.
  • Når det hænger fast i lynlåsen.
  • Når det tager noget nær en time at føntørre.
  • Når det klistrer fast til kroppen under træning eller når hestehalen pisker dig hårdt i ansigtet eller i nakken.
  • Når man får lukket bildøren og håret sidder fast og du først opdager det, når du river hovedet til dig og dermed mister adskillige hårstrå.
  • Når det tager en evighed at vaske. Og der aldrig er balsam nok i verden.
  • Når andre ligger på dit hår. Eller du selv gør.
  • Når du støvsuger og halvdelen af det du suger op, er dine efterladte, lange hår.
  • Når du sveder tran om sommeren fordi håret fungerer som en varmehjelm.
  • Når knolden bliver så stor og tung, at den falder ud.
  • Når hår finder vejen til balderevnen i badet og du skal stå og fiske dem ud, efter badet..
  • Når det bliver elektrisk i syntetisk sweater.
  • Når det tager 16 minutter bare at rede ud.
  • Når du har løst hår og spiser og dypper håret ned i kaffen, suppen og i kagen.
  • Elastikmærkerne efter en hestehale.
  • Når afløbet stoppes til.. flere gange om måneden.
  • De ufrivillige dreadlocks som kommer i nakken, hvis du har haft håret løst og en frakke på.
  • Kombinationen lipgloss og langt, løst hår.
  • Når du skal krølle det med krøllejern..
  • Når man får hår i munden, mens man kysser.
  • Når det sætter sig fast i din taskestrop.
  • Når håret sidder fast i armhulen i den netop påførte deodorant.
  • Når man skal have tørklæde på og håret skal ud af tørklædet og tasken skal på skulderen og håret igen sætter sig fast i stroppen. Mini workout inden du skal du af døren.

Har du flere?

Ting du gerne må sige til hende, som godt vil have en kæreste

kaereste1

Efter søndagens indlæg hvor jeg skrev en liste, med ting du ikke skal sige til en pige, som gerne vil have en kæreste – kommer efterfølgeren: Ting du gerne må sige til en pige, som godt vil have en kæreste. Fordi jeg har modtaget mange henvendelser fra jer, som gerne vil have gode råd til, hvad man så må og kan sige, når man taler med en pige, som forfærdelig gerne vil have sig en kæreste.

Jeg skal derfor forsøge, at hjælpe med en liste, som du kan vise til den du kender, som savner en kæreste:

  • Min veninde sagde engang, da jeg frustreret beklagede mig over min singlestatus, at jeg skulle cykle ned af Gammel Kongevej med en “jeg har en kæreste” attitude. Altså lade som om og ikke tænke så meget over, at jeg ikke havde en kæreste. Det har jeg prøvet adskillige gange og det er faktisk rart. Jeg tror at det er en god attitude at have, selvom at man gerne vil have en kæreste. Fordi det fjerner fokus. Fokus fra dét, som man savner. Så næste gang du cykler, så prøv at tænk at du har en kæreste og ikke leder.
  • Jeg kan huske, at jeg konstant så barnevogne og ammende kvinder, da jeg gerne ville være gravid. Det fyldte hele min verden. Sådan kan det også være, hvis du gerne vil have en kæreste. Pludselig kysser alle og holder i hånd. På cykelstien, ovenikøbet. Pisse irriterende. Prøv at rette dit fokus hen på andre ting. Naturen, for at være total i zen mode. På butikker, på kvinder med flot tøj, som du kan lade dig inspirere af. Prøv at kigge på de kærestepar du ser og tænk, at det får du engang. At det en dag er dig. Men at du lige nu er dig og at det er, som det skal være. Det kan være svært, men prøv. Jalousi og misundelse kan du sjældent bruge til noget – tænk at alt det som er til dig, nok skal blive dit når tid er. Det sagde Hella Joof engang i Mads & Monopolet og dét har jeg tænkt meget på siden. Det var klogt sagt.
  • Hvis din veninde er ked af, at være single – så tag hende med i byen. Så hun kan se, at der findes mange søde, flotte mænd. Ikke at man nødvendigvis skal tage én af dem med hjem – eller at man finder en kæreste på byturen, men det kan være rart at se, at ikke alle mænd er taget og at der findes mange derude. Det gælder sommetider om, at lede de rigtige steder.
  • Overvej dine dating apps. Virker Tinder for dig eller er den nærmere et symbol på alt det, du ikke har? Sådan fik jeg det med Tinder og Happn. Hver gang jeg fik en notifikation eller en besked på én af de apps, så mærkede jeg savnet efter en kæreste og en mand i mit liv. Og det blev usundt for mig. Så jeg slettede dem begge og jeg har ikke savnet dem. Det er meget individuelt tænker jeg, men i mit tilfælde var det bedst, at slette dem.
  • Forsøg, bedst muligt, ikke at tale så meget om dét. Tal om det, når behovet opstår. Men prøv at lade være med, at nævne det hver eneste dag. Jeg kom til det, i en periode. Fordi det fyldte. Så kom jeg til at tale om det, hver dag. Vendinger som “jeg er fucking single“, “jeg køber sku’ bare et par katte og bliver hende den mærkelige med katte og kattetræer” og “jeg har opgivet” blev faste i min verden. Og det forstærkede bare min tro på, at jeg aldrig ville få en kæreste. Så det er jeg stoppet med at sige. Eller jeg forsøger. Det sker stadigvæk sommetider, men jeg forsøger at lade være med, at i tale sætte det.
  • Hvis folk kommenterer din civilstatus negativt eller spørgende – så prøv ikke at gå i forsvarsposition. Prøv at tale om din status med glæde, selvom at du måske ikke føler glæden. Folk spørger mest fordi de er nysgerrige – eller undrer sig, fordi du sikkert er en dejlig pige og det udefra godt kan virke mærkeligt, at du er single. Det er sjældent ment som kritik – husk på det, selvom at det kan være svært.
  • Lykken er ikke altid parforhold – selvom at du ligger alene på din sofa om søndagen, og tænker, at det er dét. Jeg kender mange i parforhold, hvis ikke alle, som også har deres problemer. Det er ikke lig med lykke, at være i et forhold. Det er godt at huske på, når man savner det. Der er mange fordele ved, at være alene. F.eks. kan du selv bestemme, hvornår du skal vaske op, støvsuge og gå i bad. Du kan spise i sengen og krumme alt det du vil, du kan lade være med at handle ind, hvis du hellere vil leve af slik fra kiosken og du kan droppe at barbere ben om vinteren, så dine ben er ekstra godt pakket ind. Skriv en liste med de ting, som du værdsætter ved, at være single. Hæng den et synligt sted i din lejlighed – kig på den dagligt.
  • Alt det som er til dig, skal du nok få. Husk det.

Hvad kan man ellers sige til en pige, som savner en kæreste? Del dine bedste tips i kommentarfeltet!

   

P-pille abonnement

Annonce for Practio

blogindlaegsbillede

Selvom at jeg ikke er en som har massevis af abonnementer tegnet forskellige steder, så har jeg alligevel fundet ét, som jeg finder anvendelig og praktisk. Især fordi jeg lige for øjeblikket kan glemme, hvor mine nøgler er – selvom at jeg har dem i hånden.

Jeg tager, som så mange andre kvinder, p-piller og det har jeg gjort i mange år. Det er ikke noget, som jeg skal gøre for evigt, men som min situation ser ud lige nu, passer det perfekt.

På trods af, at jeg har taget p-piller i mange år, så er jeg en hat til at få fornyet min recept. Dels fordi jeg glemmer, at jeg er i gang med min sidste pakke. Derfor har jeg flere gange oplevet, at jeg mangler eller er liiige ved at mangle. Og så ryger ideen lidt med prævention. Da jeg var i Australien havde jeg glemt at få fornyet min recept, men så oprettede jeg mig som bruger af Practios p-pille-abonnement. Derfor kom pillerne automatisk ind af døren, da jeg kom hjem, og jeg skulle ikke bekymre mig om andet end at sove mig igennem det voldsomme jetlag. Der gjorde p-pilleabonnementet virkelig mit liv lettere!

Derfor er jeg blevet glad for Practios p-pilleabonnement, som er med til at klare det praktiske for mig. Jeg kan nemlig anmode om mine p-piller igennem deres abonnementsservice via deres hjemmeside  – og få dem tilsendt med posten af apoteket. Det kan ikke blive meget nemmere, i min verden.

Når du tilmelder dig, skal du svare på et spørgeskema, som lægen bruger til at vurdere om din recept kan fornyes, og om du så kan få et abonnement. Du vælger også selv hvilket samarbejdsapotek, der skal sende pillerne til dig. Her får du også mulighed for at vælge samme mærke, som du plejer at bruge, eller at få det billigste mærke. Nøjagtig som de spørger dig om, når du fysisk går på apoteket for at hente dine p-piller.

P-pillerne koster det samme, som når man handler fysisk på apoteket. Forsendelsen er gratis. That’s it.

Et krav er, at du skal være over 18 år og allerede bruge p-piller for at kunne benytte abonnementet.

Practios p-pilleabonnement bliver officielt lanceret i dag, og jeg kan virkelig anbefale det. Det gør at jeg skal tænke mindre over, om jeg har prævention. Og dét sætter jeg pris på – for det er netop sådan noget jeg kan glemme, hvis jeg har for meget at lave og se til. Og sådan er det lige nu. Læs mere her!

Mit nytår

25037202_967424906745060_4458360126956371968_n1

Nytårsaften gik ikke, som den ellers plejer. Jeg plejer nemlig, at fejre nytåret med Maja, gerne i nattøj, gerne fuld i god rødvin (og andet) og kun os to. I år blev det noget andet. Dog stadig sammen med Maja, hvilket er obligatorisk. Men vi valgte i år at hoppe ind i det nye år, på Stella Maris, som ligger i Svendborg, hvor Maja bor.

Det fineste hotel, lige ved vandet. Vi fik den lækreste menu og god vin og vi nød hinandens selskab. Vi sad i restauranten, med udsigt over vandet – vi blev betjent af det sødeste personale, vi fik vin som passede til menuen og vi manglede ingenting. Det var en fantastisk aften og et fantastisk sted. Svendborg er i den grad undervurderet. Det er en smuk og vældig hyggelig by – og jeg nyder at komme dertil. Alting er mindre og mere afdæmpet i Svendborg – og dét er ikke så tosset, når jeg ellers befinder mig i byen, hvor der er fart, larm og masser af mennesker. Svendborg er sund for mig på mange måder. Og det var sundt for mig, at holde nytår i netop Svendborg.

For mig var det skelsættende, at holde nytår på dén måde. Jeg har det anstrengt med nytårsaften – læser du ofte med herinde, så ved du hvorfor. Ellers kan du læse mere her. Og nu, hvor det er fem år siden, at min lillebror døde – så trængte jeg ærlig talt, til at prøve noget nyt. Jeg trængte til at komme ud af al det sorte og triste, som jeg forbinder nytår med. Det vil altid være en svær aften for mig, men i år var den anderledes. Knap så sort, knap så trist, mere festlig, mere lys. Jeg havde endda spenderet, en mindre formue på en ny kjole og trukket i de høje sko.

Jeg havde min lillebror med mig i tankerne, hele aftenen og hele natten. Men han fyldte ikke på en negativ måde. Han var bare til stede, var med mig. Som han altid er. Jeg glemmer ham aldrig, jeg savner ham for evigt – men nu, efter fem år, er han med mig på en lettere og nemmere måde. Jeg kan rumme savnet lige nu. Jeg kan rumme smerten. Og jeg er glad på mine egne vegne over, at jeg er kommet igennem det værste. At jeg har taget ansvar for min egen lykke og for mig eget liv – og jeg er lykkelig for, at jeg kan mærke lykke igen. Endelig.

Ting du ikke skal sige til en pige, som gerne vil have en kæreste

single

Nå, venner. Årets første liste. Ting som du ikke vil høre, når du ikke har en kæreste. Fordi jeg ikke har en kæreste og fordi det er ting, som jeg selv skal høre på. Ofte. Og det er semi pres, hvis man nu gerne vil have en kæreste, på et tidspunkt. Folk siger det i den bedste mening, men det kan virke modsat. Sådan kan jeg i hvert fald godt få det, når min civilstatus kommer til debat, i en social kontekst.

Hvorfor er det egentlig sådan? Jeg kunne da aldrig finde på, at sidde overfor et kærestepar til en middag og bramfrit spørge: “Nå men hvorfor er I så kærester? Er i gået på kompromis med hinanden? Blev i trætte af, at lede og så tog i den første og den bedste?“. Men når man er single, så hører det åbenbart med, at man skal spørges om alle mulige og umulige ting og stikkes til. Måske fordi det er mere velset, normalt og rigtigt, at have en kæreste, end ikke at have en? Måske fordi det er mærkeligt i vores kultur, at være single som voksen kvinde? Jeg er jo trods alt ikke den sidste single. Endnu.

  • Det kommer når du mindst venter det“, mens du står med snot ned af overlæben og endnu engang vræler over, at du er single as fuck og er fucking træt af det (måske er du stødt på endnu en douchebag..). Måske er det søndag, du har tømmermænd og gik alene hjem og du føler dig ensom og alene. Og du taler måske ovenikøbet med din søde veninde, som er i et veletableret parforhold. Og hun forstår dig jo ikke helt. Selvom hun engang selv var single.
  • Jamen tænk på al den frihed du har, som single. Du kan gøre lige hvad du vil, uden at stå til ansvar overfor nogen som helst“. Jo jo, det er da meget rart at være single og have frihed og bla bla bla, men hvis man nu gerne vil have en kæreste, så er friheden lig med alenefølelse og måske ensomhed. Frihed er rart og dejligt, men ikke hver eneste dag, i hvert fald ikke, hvis du gerne vil være to.
  • Hvordan kan sådan en sød pige som dig, ikke have en mand?“. Fordi jeg ikke har fundet ham. Ganske enkelt. Denne sætning er faktisk én af dem, som jeg ofte hører at mine singleveninder også får serveret. Som om mændene ligger i kø ude foran vores døre og vi træder over dem, når vi går på arbejde om morgenen. Man skal jo ikke have en kæreste, bare for at have en kæreste, tænker jeg?
  • Du kan jo sagtens få børn alene, man kan så meget i dag“. Tak for oplysningen. Donorbørn coming up. Mine æg er åbenbart ikke noget værd, efter jeg er fyldt 30 år.
  • Måske er du til piger?“. Tja, det kunne da være man skulle give det et forsøg – kan jeg godt finde på at svare, hvis jeg er i mit provokerende hjørne.
  • Min kollega’s datter’s veninde fik jo barn med et bøssepar, det fungerer så fint for hende! Ligesom ham der fra Vild med Dans“. Super.
  • Du må være kræsen, siden du ikke har en kæreste“. Hvis du også får denne, så kan du prøve at svare, hvad jeg svarer – for den plejer at (s)lukke folk: “Ja jeg er kræsen, det tænker jeg gerne at jeg må, når nu jeg skal dele spyt og seng med ham“.
  • Wow du har været single længe, hvordan kan det være?“. Fordi jeg ikke vil nøjes og fordi en kæreste ikke er lig med lykke. Og hvornår har man egentlig været single længe? Hvem definerer det?
  • Han venter på dig derude et sted“. Oh really.
  • Måske du leder de forkerte steder?
  • Har du prøvet Tinder?“. Fuck ja jeg har og jeg vender aldrig tilbage. Jeg er done med at swipe.
  • Jeg har hørt rigtig godt om scor.dk og dating.dk – der er flere seriøse mænd, når nu du er kommet op i den alder, som du er..“. Tak for online tips. Og for at minde mig om, at jeg er 30 og single. Jeg havde sku’ helt glemt det.

Del endelig dine – også hvis du nu har en kæreste og hører irriterende ting alligevel.