Du ved at du er ved at ramme de 30 når..

thirty

Én af mine bedste veninder hedder Vibe (i kender hende sikkert fra både snapchat og instagram, hvor jeg flittigt deler hendes kønne ansigt med jer). Hun er lige blevet 23 år. Det har jeg det med at glemme. Jeg mærker ikke alders forskellen som er 5,5 år. Det kan så diskuteres om det er fordi Vibe er moden eller jeg er umoden. Jeg siger tit ting som Vibe griner af – fordi hun synes jeg er mormor-agtig. Og dér går det op for mig, at jeg lige om lidt fylder 30 år. På det seneste har jeg:

  • sagt: “har du cykellygter med? Det bliver hurtigere mørk nu skal du huske på. Skriv når du er hjemme“.
  • googlet min skraber (altså den der man fjerner vand i brusekabinen med) fordi den virkelig er god og det ville jeg gerne dele med mine veninder.
  • sovet med et plait. Og jeg kunne godt lide det.
  • haft vasketid en lørdag aften. Og været svært tilfreds med at få dét ordnet.
  • sagt: bevares, gudfrimigvel, tøv en kende og husk nu at det er nemt at få reddet sig en blærebetændelse.
  • sat en ordentlig slat ind på min opsparing, fordi det er rart at have noget på kistebunden.

Jep. I virkeligheden bliver jeg nok 67 i november. Men jeg elsker faktisk min alder, jeg hviler meget mere i mig selv nu, end jeg gjorde i starten af tyverne. Hvordan oplever du at blive ældre? Siger du også mærkværdige ting som jeg? (ja, ordet mærkværdig er også et tegn..).

Uden at blive interiør-blogger-agtigt.. men du kan altså få 25% på det!

moddings

Kalender, urtepotte, plakat, vasketøjskurv, knager.

(affiliate links).

Min far har knoklet og lavet mit køkken og min gang og sågar lavet mig et walk in. Hvad mere kan en pige ønske sig? Jeg er så glad for min lejlighed og særligt mit helt nye patroleums farvet gulv – som er specielt og virkelig kønt. Jeg mangler dog de sidste detaljer og dé er svære at få på plads. Jeg har købt en kobberrammer herinde (affiliate link) med en fin Storm P. plakat i. Nu mangler jeg knager, nips, pynt og andet. Jeg har lavet en ønskeseddel ovenfor – hvad synes du? Moodings har lige nu 25% på alt! Gældende fra i dag og til og med d.31 august. Der er altså rig mulighed for at hapse lækre ting til hjemmet. Du skal bruge koden SUMMER25 for at opnå rabatten. Kys og god dag!

affiliate links.

Om at kunne træne klokken 6 om morgenen

13627253_10208408651826361_3310816140247288637_n

Jeg gør det. Gerne 2-3 gange om ugen. Sætter vækkeuret til 05.15, trækker i træningstøjet, skovler havregryn ind og cykler ned i Værkstedet og får mit pump på. Og hvorfor, tænker du måske? Det er der mange grunde til. For det første er det på et hold, hvor jeg kender rigtig mange af deltagerne og det er altid skide hyggeligt og sjovt at træne sammen med dem. For det andet kan jeg godt lide at få træningen i hus, inden dagen rigtig går i gang. Det er ikke fordi jeg som sådan vil have det overstået – men jeg har lange, travle dage og derfor er det rart at have styr på træningen. Så kan jeg lave alle mulige andre ting, når jeg har fri fra arbejde om eftermiddagen. Og så er jeg også et morgenmenneske udover det sædvanlige. Jeg sover aldrig til længere end højst 8.00 – kun hvis jeg har været i byen og dalret hjem i morgentimerne. Jeg synes faktisk at det er enormt kedeligt at sove og jeg føler ofte at går glip af mange timer, hvor jeg kunne have lavet noget effektivt. Men søvn skal der til. Jeg kan træne på alle tidspunkter af døgnet, men jeg foretrækker at starte dagen med det. Måske er du anderledes indrettet?

Der er mange træningscentre som har morgentræning og hold på programmet – og hvad holder dig tilbage? Hermed nogle gode råd til dig, som gerne vil have jern på tidligt om morgenen (høhø):

  • Læg alt det du skal bruge frem, inden du går i seng og læg det et sted hvor du ser det når du åbner øjnene. Træingstøj, vanddunk, sko, nøgler, musik, håndklæde etc. Dét hjælper altså og du magter ikke at pakke klokken 05.45 om morgenen og hvis du gør – så glemmer du garanteret en masse ting. Jeg har været nødsaget til at tage på arbejde uden: a) bh, b) trusser, c) efter at have duppet mig tør med toiletpapir fordi jeg havde glemt håndklæde. Det er bare en dum start på dagen..
  • Gå lidt tidligere i seng end du ville have gjort, hvis du ikke skulle op og træne inden skole/arbejde. Det kan godt betale sig og du indstiller langsomt dig selv på, at du altså skal tidligt op og træne.
  • Planlæg hvad du og om du skal spise morgenmad. Stil det eventuelt frem. Så kan du nærmest hoppe ud af sengen, trække i tøjet, spise og smutte ud af døren. Jeg spiser altid havregryn – så det hælder jeg gerne op inden jeg går i seng om aftenene – så skal jeg bare hælde mælk på og skovle ind næste morgen.
  • Spiser du ikke morgenmad inden træning, så sørg for at have noget med dig som du kan spise, når du har trænet. Det er ikke fedt at starte dagen med at være sulten som en løvinde!
  • Lok nogle af dine veninder med – hvis du kan. Det er dejligt at starte med at svede og det er også dejligt at starte dagen med søde piger.

GOD TRÆNING!

3 for 2’s pris på en kedelig søndag

capacitycheryl_cd35ddb62a0a449ab752eb76baba535e

Shit et kedeligt og mærkværdigt vejr. Efterårsagtigt. Jeg mangler sports bh’er og smuttede ind på Sportamore og så tilfældigvis at de i denne weekend kører en kampagne, hvor du kan hapse 3 af deres produkter og kun betale for 2! Der er virkelig nogle gode kup at lave og jeg er allerede i fuld gang med at fylde kurven. Jeg tænker at finde noget med farver på – det bliver snart koldere, mørkere og mere nederen og der hjælper farver altså bare. Du kan f.eks. købe 3 sports bh’er og kun betale for 2! Se dem her!

Rigtig god søndag, i søde mennesker!

Affiliate links.

Tights til 149 kroner!!

7325600012257_001_39855bd8929a4746879d7ca12016dc9b_2-0_c1469de7de66446e_4xQjt4i

 

Du er under mit niveau. Ses.

enhanced-buzz-13260-1382635800-28

..arrogant, ikke? Ikke destomindre fik jeg dén melding serveret for nylig. Og jeg blev virkelig ked af det. Det skar i hjertet og i min stolthed, det må jeg indrømme. Jeg faldt i snak med en sød og flot mand en lørdag aften og vi udvekslede facebook og skrev lidt efterfølgende. Nogle dage efter fik jeg beskeden: “Jeg er ikke interesseret. Du er under mit niveau“.  Av for satan.

Jeg græd. Det skammer jeg mig ikke over at skrive og jeg håber at den pågældende mand læser dette. For han (du!) gjorde mig virkelig ked af det. Jeg var ikke ked af det så længe, men han (din idiot!) fik mig til at græde. Og jeg blev faktisk vred på mig selv – fordi jeg tillod mig selv at græde over en mand, som tydeligvis var (og er) en kæmpe idiot. Og et dårligt menneske, får jeg lyst til at skrive. For jeg græd også over, at man kan behandle et andet menneske på den måde. Dét ville jeg aldrig byde et andet menneske, om jeg så kunne se os sammen eller ej.

Dét er dét som er pissehamrende hårdt ved at være single. Jeg sad alene i min lejlighed og gik fra at være glad og fuld af energi til at sidde i min lænestol og glo ud i luften. Og tænke: “skal endnu en mand få mig til at græde?”. Fandeme nej. Jeg ringede til min gode veninde og tudede kraftigt og havde ondt af mig selv i 12 minutter. Så tog jeg mig sammen. Jeg slettede ham på facebook og forsøgte at slette ham fra mit hovede. Det gik ret hurtigt. Jeg er god til at fjerne dårlig energi fra mit system, det har jeg lært af kærestesorgen. Den har gjort mig hård, nuvel – men også stærk. Og han fik ikke lov til at sprede meget dårlig energi i mit liv. Han fik nogle timer og så var han væk igen.

Indlægget er ikke (kun) skrevet for at få det ud af systemet og for at kunne svine ham lidt til. Det er også lavet til dig som er single og som synes at det er hårdt til tider. Jeg synes det er hårdt! Benhårdt! Folk vælger og vrager og det gør sku’ ondt når det sidste overkommer dig. Jeg er i samme båd. Jeg synes det er hårdt og sommetider ubarmhjertigt at være single #and forever alone. Agtigt. Jeg kan godt miste troen på, at det nogensinde vil ske for mig. At jeg nogensinde vil blive forelsket igen og om jeg skulle være så heldig at den udvalgte også er forelsket i mig. Og sådan en idiot som ham jeg uheldigvis stødte på – han skal fandeme ikke have lov til at slukke håbet i mig. For jeg tror og jeg håber at det sker. Når tiden er rigtig. Lige nu har jeg det godt alene og som singlekvinde i byen. Jeg har det godt der hvor jeg er lige nu. Og det skal han ikke lave om på. Og han skal ikke pille mig ned. Når jeg engang finder ham, som får mig til at smile for mig selv, ved tanken om ham, så vil han også vide at jeg er det værd.

Hold ud – vi er mange og vi holder sammen <3