Det må ikke være kompliceret at være sund

IMG_2606

Der er en grund til at jeg ynder at bruge #detskalværesjovtatværesund og ovenikøbet også har kaldt min bog det. Det skal være sjovt, lystbetonet og det må aldrig blive en straf eller en forhindring eller en grund til at hade dig selv eller blive ked af det. Det er det simpelthen ikke værd. At være sund er at du er glad – ikke hele tiden, men det meste af tiden. At du er i balance, glad og gør de ting som gør dig glad og som giver dig energi. Det skal ikke besværligt at være sund. Det er slet ikke meningen. Du behøver ikke at bage dit eget glutenfrie brød, spise chiagrød hver morgen eller leve af økologiske og biodynamiske grøntsager. Slap af. Træk vejret. Lad være med at sætte barren for højt – for at er svært og pisse hårdt at skulle leve op til.

Jeg lever sundt. For det meste. Der er plads til det hele i mit liv. Jeg spiser grøntsager, jeg spiser havregryn, jeg træner gerne 5-6 gange om ugen, jeg prøver at få sovet 6-7 timer om natten, jeg drikker godt med vand, men jeg drikker også rødvin og jeg spiser gerne fastfood og bland selv slik. Der er ikke som sådan noget som er forbudt i min verden. Det gider jeg ikke bruge min tid og energi på.

Forleden var jeg hamrende sulten, men jeg magtede ikke at handle. Jeg rørte en dåse tun op med et par skefulde skyr, lidt salt og peber og kastede det på knækbrød og skar en semi-moden avokado og lagde ovenpå. Perfekt frokost, nem og hurtig og sund. Det behøver ikke at være så svært og det skal aldrig blive kompliceret.

Om at kunne træne klokken 6 om morgenen

13627253_10208408651826361_3310816140247288637_n

Jeg gør det. Gerne 2-3 gange om ugen. Sætter vækkeuret til 05.15, trækker i træningstøjet, skovler havregryn ind og cykler ned i Værkstedet og får mit pump på. Og hvorfor, tænker du måske? Det er der mange grunde til. For det første er det på et hold, hvor jeg kender rigtig mange af deltagerne og det er altid skide hyggeligt og sjovt at træne sammen med dem. For det andet kan jeg godt lide at få træningen i hus, inden dagen rigtig går i gang. Det er ikke fordi jeg som sådan vil have det overstået – men jeg har lange, travle dage og derfor er det rart at have styr på træningen. Så kan jeg lave alle mulige andre ting, når jeg har fri fra arbejde om eftermiddagen. Og så er jeg også et morgenmenneske udover det sædvanlige. Jeg sover aldrig til længere end højst 8.00 – kun hvis jeg har været i byen og dalret hjem i morgentimerne. Jeg synes faktisk at det er enormt kedeligt at sove og jeg føler ofte at går glip af mange timer, hvor jeg kunne have lavet noget effektivt. Men søvn skal der til. Jeg kan træne på alle tidspunkter af døgnet, men jeg foretrækker at starte dagen med det. Måske er du anderledes indrettet?

Der er mange træningscentre som har morgentræning og hold på programmet – og hvad holder dig tilbage? Hermed nogle gode råd til dig, som gerne vil have jern på tidligt om morgenen (høhø):

  • Læg alt det du skal bruge frem, inden du går i seng og læg det et sted hvor du ser det når du åbner øjnene. Træingstøj, vanddunk, sko, nøgler, musik, håndklæde etc. Dét hjælper altså og du magter ikke at pakke klokken 05.45 om morgenen og hvis du gør – så glemmer du garanteret en masse ting. Jeg har været nødsaget til at tage på arbejde uden: a) bh, b) trusser, c) efter at have duppet mig tør med toiletpapir fordi jeg havde glemt håndklæde. Det er bare en dum start på dagen..
  • Gå lidt tidligere i seng end du ville have gjort, hvis du ikke skulle op og træne inden skole/arbejde. Det kan godt betale sig og du indstiller langsomt dig selv på, at du altså skal tidligt op og træne.
  • Planlæg hvad du og om du skal spise morgenmad. Stil det eventuelt frem. Så kan du nærmest hoppe ud af sengen, trække i tøjet, spise og smutte ud af døren. Jeg spiser altid havregryn – så det hælder jeg gerne op inden jeg går i seng om aftenene – så skal jeg bare hælde mælk på og skovle ind næste morgen.
  • Spiser du ikke morgenmad inden træning, så sørg for at have noget med dig som du kan spise, når du har trænet. Det er ikke fedt at starte dagen med at være sulten som en løvinde!
  • Lok nogle af dine veninder med – hvis du kan. Det er dejligt at starte med at svede og det er også dejligt at starte dagen med søde piger.

GOD TRÆNING!

3 for 2’s pris på en kedelig søndag

capacitycheryl_cd35ddb62a0a449ab752eb76baba535e

Shit et kedeligt og mærkværdigt vejr. Efterårsagtigt. Jeg mangler sports bh’er og smuttede ind på Sportamore og så tilfældigvis at de i denne weekend kører en kampagne, hvor du kan hapse 3 af deres produkter og kun betale for 2! Der er virkelig nogle gode kup at lave og jeg er allerede i fuld gang med at fylde kurven. Jeg tænker at finde noget med farver på – det bliver snart koldere, mørkere og mere nederen og der hjælper farver altså bare. Du kan f.eks. købe 3 sports bh’er og kun betale for 2! Se dem her!

Rigtig god søndag, i søde mennesker!

Affiliate links.

Tights til 149 kroner!!

7325600012257_001_39855bd8929a4746879d7ca12016dc9b_2-0_c1469de7de66446e_4xQjt4i

 

Ting dig som træner ikke kan leve uden

13686520_10208459632100836_4011808188237428553_n

…eller ting som jeg i hvert fald ville have svært ved at leve uden. Jeg sveder tit, træner mange gange om ugen og der er bare visse ting, som gør det lidt nemmere at være en træningspige:

  • Tørshampoo. Har reddet min manke utallige gange. Jeg kan bedst lide denne og bruger den kun i tørt hår og når jeg f.eks. ikke har svedt nær så meget (f.eks. hvis jeg kun squatter eller træner teknik). Træner jeg “almindeligt” så skal håret vaskes. Jeg vasker i øvrigt altid mit hår to gange. Det har jeg lært af min frisør. Første omgang shampoo fjerner det beskidte, om man vil og knalder du endnu en omgang shampoo i efterfølgende, så kan den rent faktisk få lov til at do it’s thing. Jeg har gjort det i mange år og det virker altså. Og så balsam hver eneste gang og en hårkur én gang om ugen. Slut med hårtips for denne gang.
  • Hårelastikker som duer! Jeg har så mange gange sprunget en elastik enten før eller under træning og jeg magter ikke at træne med løst hår. Det er alt for langt og alt for tykt og det ser sku’ også dumt ud. Derfor har jeg altid 3-4 af de her i tasken – jeg har ekstremt tykt hår og de her holder bare. Og de holder længe. Varm anbefaling herfra!¨Og så koster 8 stk. 29 kroner.
  • Tights som er højtaljede, ikke flasher dine balder når du er nede i en dyb squat – og sådan et par behøver ikke at være dyre. De her koster f.eks. 299 kroner og består testen hos mig. Nike plejer også at være et godt valg, men test dem eventuelt i prøverummets utaknemmelige lys, inden du tager dem med hjem.
  • Jeg har en lille barm og den er jeg faktisk glad for. På grund af størrelsen på mine bryster, har jeg ofte tænkt om sportsbh overhovedet var nødvendigt. Det testede jeg i min sommerferie, hvor jeg løb en tur rundt om søerne uden. Det kan man altså ikke. Trods min lille barm gjorde det nas og det så sikkert også skægt ud – hop hop hop, op og ned og op og ned. Derfor er sportsbh altså et must hos mig og jeg er glad for dem fra H&M som typisk koster 199 kroner. Ellers køber jeg min bh’er her og sådan en som den her holder på sagerne, om man så må sige.
  • Jeg bliver kaldt for Bruseren til træning og det er ikke uden grund. Jeg sveder som en sprinkler og det kommer allerede til mig under opvarmningen. Jeg elsker at svede (og jeg har som sådan heller ikke et valg..) men når jeg skal cykle hjem, kan jeg godt komme til at fryse. Så plejer jeg at smide trøjen og lyne en hoodie på. Den her er jeg svært begejstret for og jeg bliver aldrig træt (eller for gammel, I hope) til grå hoodies.

Hvad har du svært ved at leve uden?

affiliate links.

Jeg har ikke opskriften – men det her virkede for mig

13718577_529648777226500_2700302920745635929_n

Jeg får mange mails fra jer, søde følgere og læsere. Jeg læser dem alle, svarer de fleste (“du har en flot fisse” får altså ikke svar, sorry!). Jeg er glad for at I skriver – og jeg håber at mine svar kan bruges.

Henover sommeren har jeg fået flere mails end jeg plejer. De fleste handler om selvværd og hvordan vi har det i vores krop, bikini-sæson og appelsinhud. Det er ikke fordi at jeg altid hviler i min egen krop og bare synes at den er the shit. Slet ikke. Men jeg har i den grad mærket en forskel indenfor det seneste år. Jeg er ligeglad med hvad andre tænker. Hvad kan jeg bruge det til? Der vil altid være nogen der tænker noget om en – og hvad så? Jeg nægter at lade være at have bikini på (eller bade nøgen på Bellevue) fordi jeg er nervøs for, hvad andre tænker om min appelsinhud, mine kraftige ben, min lille barm og fyldige bagdel. Det er nu engang sådan jeg ser ud. Det bliver ikke meget anderledes, uanset hvordan jeg træner og spiser. Og i virkeligheden vil jeg nok ikke have den anderledes. Det er min krop, den er hamrende stærk og jeg har aldrig fået nogen klager. I Eat, Pray, Love siger Julia Roberts noget a la: “har du nogensinde taget tøjet af foran en mand som så er løbet skrigende væk? Han er i rum med en nøgen kvinde, han har allerede vundet lotteriet“. Og dén sætning elsker jeg.

Men hvordan har du lært at elske din krop? bliver jeg spurgt pr. mails og på instagram. Jeg har ikke en opskrift som sådan. Jeg er ikke ekspert. Det som virkede for mig var, at være ligeglad med hvad andre måske og måske ikke tænkte. Helt fysisk at smide tøjet på stranden og i omklædningsrummet og bare være nøgen eller i badetøj. Løbe op og ned af stranden, plaske med vand, sole mig som jeg er skabt. Det er svært i starten men det bliver hurtigt nemt og jeg fandt ud af, hvor dejligt det egentlig er. Og afslappende. Og rart. Det er f.eks. virkelig rart at bade nøgen. Det skulle du prøve. Det er enormt grænseoverskridende, men også virkelig rart og sundt at prøve. Det lyder så nemt og “elsk-dig-selv-som-du-er” agtigt og det er det vist også. Men det er det som virker. Hold op med at give en fuck – gør hvad der passer dig. Skal andre menneskers mening holde dig tilbage? Det er livet altså alt for kort til, i min verden. Og jeg vil også gerne have solskin på balderne og min barm. Og det får jeg i år og det er pisse befriende.

Du er mere lækker og langt smukkere end du selv tror. Kys!

Older posts