Top 30 kærestesorgs numre + én

Jeg deler ofte min musik på instagram – og jeg får ofte feedback på, at I vil have mere. Jeg spurgte om I var interesserede i, en liste over de numre, som er på min “kærestesorgs-liste“. Svaret var ja – so here it goes. Jeg gik efter at finde 30 numre, men jeg fandt 31 og kunne ikke skære én eneste fra. Så listen hedder 31. Og jeg kunne nemt lave en top 100.

Tilføj endelig flere i kommetarfeltet. Musik kan noget – det kan hele hjerte lidt. Det med at høre en kunstner, som synger de følelser, som du selv har, dét hjalp mig.

  • The Weekend As you are
  • OneRepublic Apologize
  • INCOGNITO As Long As It’s You
  • The Minds of 99 Hurtige Hænder
  • Alicia Keys Fallin
  • Rihanna Stay
  • All Saints Never Ever
  • Dido White Flag
  • Katinka Før jeg mødte dig (MEN ALT ER GODT!)
  • Feit’t Fra Kolbotn Noe Bedre
  • Sia Unstoppable
  • Maja og De Sarte Sjæle Os To
  • Suspekt feat. Benal Linen Ud
  • Sinéad O’Connor Nothing Compares 2 U (obligatorisk!)
  • Taylor Swift Last Kiss (ja..Taylor er på listen. Man kan mene om hende, hvad man vil. Men teksten er rigtig fin).
  • Roxette It must have been love
  • Neil Young Harvest Moon
  • Michael Kiwanuka Cold Little Heart
  • Saybia The One for You
  • U2 With or Without You
  • Coldplay The Scientist
  • Calum Scott Dancing On My Own
  • Coldplay Gravity
  • De Dødelige Sig det
  • Maria Sejer Jeg Er
  • Highasakite Lover, Where Do You Live?
  • A Fine Frenzy Almost Lover
  • Sam Smith Life Support
  • Quadron Herfra Hvor Vi Står
  • Sade No Ordinary Love
  • Lykke Li Possibility

Har du flere? Skriv dem endelig i kommentarfeltet <3 Og husk, du er aldrig alene. Søg på “kærestesorg” her på bloggen, hvis dit hjerte lider lige nu.

 

At rejse alene

Annonce for Tysk Turist Information

Sidste weekend tilbragte jeg, i Tyskland. Nærmere bestemt i Spreewald, som ligger en times tid fra Berlin. Jeg har aldrig været der før – og jeg var ret spændt på, at jeg skulle være helt alene, i et fremmede land, i en hel weekend. Jeg har rejst alene før. Både i USA og i Australien, så en weekend i Tyskland, virkede som en ret tilforladelig udfordring.

Jeg startede med en tur, på vand. Jeg skulle sejle i kajak, helt alene. Spreewald er kendt for, at være Tysklands svar på Venedig. Uden at jeg nogensinde har været i Venedig (på min bucketlist!), så kan jeg godt se, hvad de mener. Der er 1500 kilometer kanaler, i byen. Jeg fik udlevet et kort – og jeg er mere end elendig til, at gennemskue kort. Jeg fik udleveret en kajak og så havde jeg ellers to timer til, at finde ud og hjem igen. Ikke sammen vej, men en runde. Jeg svedte og jeg fandt det meget, meget grænseoverskridende. Jeg er ikke særlig glad, for vand. Og jeg er ikke særlig glad for, at sejle. Men jeg tog mig sammen, holdt tårerne tilbage og tænkte, at det var en god udfordring. Og en passende udfordring, som jeg kunne mærke, at jeg godt kunne magte. Og det gik godt. Jeg satte musik på, det var 32 grader varmt og jeg havde det meste af turen, for mig selv. Der var smukt og jeg var så stolt over, at jeg kunne. Da jeg fandt tilbage (der var mange, mange kanaler af vælge imellem), blev jeg pavestolt. Jeg voksede virkelig, af dén oplevelse. Du kan læse mere her, hvis du overvejer en kajaktur i Spreewald.

Jeg udgav indlægget om at spise alene, i sidste uge. Det indlæg måtte jeg selv lige læse igen, da jeg om aftenen, skulle ud og spise alene. Én ting er, at spise frokost alene. Med middag, som ovenikøbet foregik på et gods – dét har jeg ikke prøvet før. Det var ret grænseoverskridende (temaet for denne weekend, åbenbart!), men jeg tog mig sammen, rettede mig op og jeg spiste 3 retter, drak vin og hyggede mig i 2,5 time – helt for mig selv. Da jeg rejste mig, for at gå, så jeg så kvinder, som også sad alene og spiste middag. Så blev jeg igen stolt over, at jeg turde – det bliver nemlig nemmere og nemmere, hver gang jeg krydser dén grænse. Jeg spiste her og kommer du forbi Spreewald, så er det altså besøget værd!

Lørdag lånte jeg en cykel – og cyklede rundt i området. Området er kendt for, at have mange gode vandreruter – og selvom, at jeg ikke er den store outdoor type, var det nu alligevel meget rart at cykle alene, i fred og ro. Dét trængte jeg til. Lørdag aften spiste jeg igen alene, hvilket var langt nemmere, end aftenen før. Alting har sin start, alting bliver nemmere jo flere gange, du gør det. Ikke matematik og tysk i mit tilfælde, vil jeg dog lige notere.

Der er mange af jer, som har skrevet til mig og spurgt, hvordan jeg tør, at rejse alene. Det har jeg tænkt meget over. Jeg tror at mit bedste råd er, at du bare skal gøre det. Selvom det føles angstprovokerende. Start eventuelt med en weekend, hvor du er alene. En hel uge, kan være overvældende. Eller start med, at spise en frokost – alene. Øv dig i det små på, at være alene – i det offentlige rum. Mange af jer skrev, at grunden til at i ikke rejste eller spiste alene var, frygten for hvad andre tænker. Det kan jeg godt forstå. Men når den tanke rammer mig, hvilket den ofte gør, så tænker jeg altid: “skal andre, helt fremmede mennesker, have indflydelse på, hvordan jeg skal leve mit liv?“. Svaret er altid nej. Skidt pyt med, hvad folk tænker. De tænker noget, ligemeget hvad. Sådan er vi indrettet. For mig handler det om, hvad der er godt for mig, hvad jeg vokser af, hvad jeg mangler at udfordre. Og jeg overlevede jo faktisk en hel weekend, helt alene. Og selvom, at det var en smule ensomt, til tider – så klarede jeg det, jeg voksede af turen og nu ved jeg, at jeg kan gøre det igen. Og det giver tryghed og vigtigst af alt – det giver selvværd. Og det kan du aldrig få for meget af.

Annonce for Tysk Turist Information

Aldrig.

Lillebror og jeg, i starten af 90érne.

Det skal ikke handle om sorg. Jeg har skrevet så meget, om sorg. Og jeg er så glad, i øjeblikket. Sorgen bor i mig, jeg kan finde dem frem lige så nemt, som at trykke på en kontakt. Men jeg vil godt lade den ligge, for en tid. Den har fyldt (for) meget, i min ungdom og i mine voksne år allerede. Nu vil jeg leve igen. Men det kommer nok unægtelig til, at handle lidt om sorg.

Jeg havde Far-dag med min far (overraskende nok), i torsdags. Vi cyklede rundt i København og jeg viste ham blandt andet Cykelslangen, Islands Brygge, Christiansborg Tårnet, vi spiste smørrebrød og meget andet. Jeg laver et indlæg med de ting, som vi lavede, da det har været meget efterspurgt.

Min far voksede op på Nørrebro. Nærmere bestemt i Tjørnegade. Han har mange, mange røverhistorier fra den tid. Jeg elsker at være sammen med min far. Han er min bedste ven. Vi kan være os selv, når vi er sammen. Vi elsker begge to at tale om livet, døden og om dybe reflektioner. Han er der, altid. Når jeg ringer, så kører han ind til siden, hvis han kører bil. Han slukker fjernsynet, hvis han ser et program (med mindre det er en bjerg etape, i Tour De France), han vil altid hente og bringe mig og han er, i min optik, definitionen på den bedste far. Ham får jeg meget svært ved, at leve uden. Men han har heldigvis lovet, at blive 100 år. Så jeg har 30 år med ham, endnu.

Vi sad på Blågårdsgade og talte, om min lillebror. Det gør vi tit. Faktisk er min far en af de få, som jeg taler om min lillebror med. Vi talte om ordet aldrig. At vi først rigtig har forstået dét ord, efter at have oplevet, at have mistet. Så græd vi lidt sammen, hvilket lyder enormt trist, men føles forløsende. Og siden da, har jeg ikke kunne få ordet ud, af hovedet.

For hvor er det et fint ord. Og et brutalt ord. Jeg kan huske, at jeg som barn sagde: “jeg vil aldrig være venner med dig igen” eller “jeg taler aldrig til dig mere“. Når jeg var sur, over et eller andet håbløst. Det kunne være, at min lillebror ikke havde ventet på mig, da vi cyklede hjem fra skole, eller hvad ved jeg. Ordet aldrig, betød mest en time. Eller et par timer, hvis bølgerne rigtig var gået højt. Aldrig dage. Jeg kastede om mig, med ordet. Det gør man jo, ofte som barn. Men i mit voksenliv, har jeg også brugt det. Hvis en veninde har gjort mig ondt, så har jeg måske sagt, at jeg aldrig, vil lukke hende helt ind i hjertet igen. Men nu forstår jeg ordet. Aldrig er aldrig. Aldrig er for evigt. Aldrig er uendelighed.

Jeg skal aldrig se min lillebror igen. Jeg skal aldrig tale med ham. Jeg skal aldrig kramme ham. Jeg skal aldrig skændes med ham, grine med ham, jeg skal aldrig mere kigge på ham. Jeg skal aldrig høre hans stemme igen. Jeg skal aldrig høre ham grine. Jeg skal aldrig se ham græde. Ordet aldrig, bliver pludselig hjerteskærende.

Men ordet aldrig er ikke kun hjerteskærende, når jeg sætter det sammen, med ordet lillebror. Jeg skal aldrig været barn igen. Jeg skal aldrig slå mit knæ, sidde på skødet af min mor og få sat plaster på. Altså det kunne jo godt arrangeres, men det ville virke lidt skørt, ikke? Aldrig er også en del af fortiden. Jeg skal aldrig forelske mig, for første gang igen. Jeg skal aldrig kysse igen, for første gang. Jeg skal aldrig flytte hjemmefra, igen. Jeg skal aldrig have sat studenterhuen på, igen. Jeg skal aldrig have kærestesorg, for første gang, igen. Jeg skal aldrig holde 30 års fødselsdag igen. Når jeg sætter ordet aldrig på sætninger som disse, så bliver de også pludselig lidt triste. Fordi det er en del af fortiden.

Til gengæld er ordet igen, et rart ord. Jeg skal forelske mig, igen. Jeg skal grine igen. Jeg skal holde fester, igen. Jeg skal kysse igen, jeg skal græde igen, jeg skal dumme mig igen, jeg skal se mine veninder igen, jeg skal trøstes af mine forældre, igen (nok bare ikke på skødet), jeg skal virkelig mange ting, igen. Og jeg har mange, mange ting til gode. Livet er jo knap startet. Jeg agter at blive over 100 år.

6 dates jeg gerne vil på

Jeg var i Tyskland, i weekenden. Alene. Indlæg om dét, på søndag. Jeg havde mange timer, helt alene. Derfor tænkte jeg, på alle mulige (og umulige) ting. Én af dem var, hvilke dates jeg godt kunne tænke mig, at komme på. Altså dates fra episke film. Episke film, i min optik. Du er måske uenig. Her er min liste, som opstod, da der ikke rigtig var wifi på min telefon, dybt inde i den tyske skov:

Kærlighed ved første hik (1999, jeg var 11 år gammel, da den udkom). Jeg ejede filmen på VHS (klik her, hvis du ikke ved/ikke kan huske, hvad det er). Inde i låget, havde jeg sat en post-it. Hver gang jeg så filmen, satte jeg en streg. Jeg kan huske, at jeg talte 42 streger. Jeg kunne alle replikkerne. Måske stadig, egentlig. “Undskyld er det skjult kamera, eller sagde du lige “hej piger”?”. Episk film, i mine øjne. Daten, som jeg gerne vil på er den, hvor de sejler i en robåd. Det ser så hyggeligt ud, romantisk og jeg forestiller mig at ligge på langs, mens min udkårne langsomt, sejler/roer os ud, i det blå. Minus: at jeg skal tisse mindst én gang i timen, hvilket bliver en kort tur. Eller en akavet tur, hvis jeg skal tisse udover rælingen. 

Pretty Woman (1990, jeg var altså 2-3 år gammel). Den film ejede jeg også, også en god VHS’er. Og jeg så den, heftigt. Jeg var vist forelsket i Richard Gere, i en periode. Før Leo D. kom ind fra højre, men mere om ham lidt længere nede. Daten, som jeg gerne vil med på (tak!), er den, hvor Richard lige invitere et smut i Operaen. Og har lånt en vold dyr halskæde, som Julia lige kan have på. Sammen med vold flot, rød kjole. Scenen hvor Julia græder, fordi hun bliver berørt af musikken, er så fin. Den måde, som Richard kigger på hende, på. Det kunne jeg egentlig godt, tænke mig.

Titanic (1997, jeg var 10 år gammel). Jeg kendte ikke til kærlighed, før jeg så Titanic. Jeg faldt pladask for Leonardo – og betagelsen varede 3-4 år. Jeg havde en plakat af ham, på min dør. Hver aften i (alt for) lang tid, kyssede jeg ham godnat. Christ. Min lillebror drillede mig, med det. Hvilket jeg ikke betænker ham i, den dag i dag. Daten jeg vil på, er den, hvor Leo tegner Kate. Mest fordi sætningen: “Draw me like one of your french girls“, er legendarisk. Og den har jeg faktisk, engang scoret på. Ja, sand historie. Muligvis blandet med alkohol og kombineret med tungekys, men den gik hjem. Du kan jo teste den, ved lejlighed. Han fik i øvrigt, aldrig tegnet mig.

Bridget Jones Dagbog (2001, jeg var lige blevet teenager). Ingen liste som denne, uden Bridget. Daten, som jeg gerne vil på er den, hvor Mr. Darcy (som jeg også havde, et heftigt crush på) spontant kommer forbi – og hjælper Bridget med at lave, en usandsynlig dårlig middag. Han er så sød og vigtigst af alt: han dømmer ikke hendes manglende evner, i et køkken. Hvilket også ville være, til min fordel. Og så vil han møde hendes venner. Dét er så sødt. Og afslappet. Den “date” vil jeg gerne på!

The Notebook (2004, jeg var 17 år gammel). Hvad havde du regnet med? Selvfølgelig skal denne film, være med. Den er jo FILMEN, når det kommer til romantik. Jeg har grædt til den, et utal af gange. Jeg er ikke færdig med, at græde til den. Jeg elsker alting ved den. Jeg ser den flere gange om året, og jeg græder de samme steder, hver eneste gang. Daten, som jeg gerne vil på (gerne med Ryan, egentlig), er dem alle sammen! Den hvor han hænger i ballongyngen, den hvor de ligger på gaden, den hvor de spiser is, den hvor de bader, den hvor de cykler, den hvor han lære hende, at køre bil, den hvor de er sammen, for første gang, i det som bliver deres hus, den hvor de sejler, det regner og de finder hinanden igen. FUCK. Jeg vil være med i filmen, faktisk. Én af mine yndlingsfilm. På en liste, som ellers indeholder Ringenes Herre, Kill Bill, Hobitten, The Godfather (mest 2’eren) og Inglorious bastards. Der må gerne være lidt romantik. Bare en smule.

Mig før Dig (2016, jeg var…28 år). Jeg voldgræd til bogen. Jeg hulkede mig igennem den. 2’eren, ramte mig også. Dog ikke på samme måde. Det er farligt, at læse en god bog, for så at se filmen. Det lever aldrig rigtig op til, hvad man har forestillet sig. Men filmen er nu god. Og jeg elsker Emilia. Daten, som jeg gerne vil på er den, hvor de er til bryllup. Hvor de danser. Eller, hvor hun sidder på hans skød, og han kører stolen rundt, et par omgange. Det er mest stemningen, som jeg godt kunne tænke mig, at prøve. Der findes ingen andre, end de to i det rum. Det må være den perfekte date, ligegyldig om man er i Rødovre Centrum, for at bowle eller om man, er på en hvid sandstrand, på Maldiverne. Jeg ved godt, hvad jeg helst vil og det er ikke bowling, kan jeg afsløre. Men der er også noget ved en date, som foregår på en brun bodega, en tirsdag, med en håndfuld bajere. Dét kan altså også noget. En totalt afslappet date. Sådan en havde jeg, for kort tid siden. Den kan du læse mere om her. Eller, du kan i hvert fald få et hint.

Hvilken date kunne du godt tænke dig, at komme med på?

Older posts