GUIDE: HOW TO EAT ALONE

I tirsdags spiste jeg frokost – med mig selv. Jeg kunne ikke få avokado, på ristet brød med mayonaise, rødløg og pomfritter ud af hovedet. Det får man i øvrigt på The Laundromat, som ligger et par steder herinde i byen. Den hedder en Latin Avokado, hvis du skulle få lyst til, at smage.

Så sad jeg der. Ved et bord alene. Alle andre på cafeen, sad sammen. Jeg smækkede fødderne op på modsatte stol, drak en iskold cola og spiste pomfritter og rigeligt med mayonaise. Jeg syntes fandeme, at det var lækkert! Det var rart at spise i fred og ro (man ved i øvrigt at man er i 30’erne, når man synes dét!) og det var rart, at gøre hvad jeg havde lyst til: spise frokost og latin avokado. Så delte jeg en story og spurgte dig, om du nogensinde spiser frokost alene. Og jeg blev positiv overrasket – for det er der mange af jer, som gør. Hvorfor er det sejt? Fordi der er mange, som ikke tør (43% som du kan se, på billedet). Min indbakke blev hurtig proppet med beskeder – fra piger og kvinder, som ikke tør at spise alene. Eller som ikke tør, at drikke en kop kaffe alene. Dét skal vi gøre noget ved. For det er dejligt. Og det føles sejt. For selvværdet. Derfor denne guide. How to eat alone. Første gang kan være svær, næste gang bliver nemmere. Alting har sin start. Sådan er det, med alting.

Og hvorfor så ikke turde? Det spurgte jeg de, som skrev, at de ikke turde. Hvad gør, at du ikke tør at gå ind og spise på en restaurant alene? Eller drikke en kop kaffe på en café, hvis du virkelig trænger til en pause og til koffein? Mange af jer som jeg spurgte, svarede det samme:

  • Hvad vil folk ikke tænke? At jeg er ensom, en taber, ikke har nogen venner, altid er alene, er skør.
  • Folk får måske ondt af mig, fordi de tænker, at jeg er helt alene og fortabt og ikke har nogen, at spise sammen med.

Jeg får helt ondt i maven, når jeg læser beskederne. Tænk at vi ligger så meget under for, hvad andre tænker om os. Læs de sidste sætninger af dette indlæg, et par gange i dag. Sig dem højt. Skriv dem ned. Livet er for kort.

Så hvordan øver du dig på, at spise alene? I har givet mange gode råd, tak for jeres evige gode hjælp:

  • tag en bog eller et blad med, så du har noget at se på.
  • skriv i en notesbog.
  • tag din computer med, så kan du gemme dig lidt bag den, indtil du er klar til, at “smide” den.
  • øv dig i udlandet – der er der ingen, som kender dig og det gør det nemmere!
  • tomandsbord kan hjælpe, da det er mindre. Eller ved disken eller i vinduet, hvor der er enkelmandspladser.
  • spis samme sted, hvor du plejer at komme, med andre. Så kender personalet dig og du kan trøste dig med, at de ved, at du normalt kommer sammen med andre.
  • sid udenfor, det kan virke mindre grænseoverskridende.
  • vælg et sted, som er et stykke fra din bopæl, så du mindsker risikoen for, at møde nogen som du kender.
  • hør en podcast.
  • start med at drikke en kop kaffe eller en cola. Det kan du gøre på ti minutter – så kan du gå igen. Så starter du blidt. En frokost eller en middag, kan være mere grænseoverskridende.
  • sæt dig for, at gøre det. Sæt en dato i din kalender. Riv plasteret af, prik hul på bylden, tag første spadestik – bare gør det. Måske sveder du uhæmmet under armene, måske får du ondt i maven, måske er det totalt udenfor din comfort zone. Men gør det. Du kan godt. Det ved jeg, at du kan. Og følelsen som du får bagefter, den er det hele værd.

Prøv lige at tænk, hvad du tænker, når du ser en pige eller en kvinde, som sidder alene og spiser eller drikker en kop kaffe? Tænker du, at hun er ensom? Eller tænker du, at hun er sej og modig? Jeg tænker nemlig, at det er sejt. Måske er hun ensom? Og hvad så? Så er det sgu da endnu sejere! Derfor er det også en personlig sejr for mig, når jeg endelig får taget mig sammen til, at gå ud og spise alene.

Og sidst, men vigtigst: Fuck hvad folk tænker. For ved du hvad? De tænker noget, uanset hvad du gør. Sådan er vi mennesker. Vi tænker noget om dig, ligeså snart at vi kigger på dig. Og hvad så? Når jeg bliver usikker, så plejer jeg at tænke: “skal fremmede mennesker, som ikke kender mig eller mit liv, have indflydelse på, hvad jeg skal gøre i mit liv?“. Svaret er altid nej.

Har du flere tips, tricks, erfaringer eller indskydelser? Så kast dem i kommentarfeltet <3

Lange nederdele

Gestuz 560 kroner // Tommy 700 kroner // Mango 299 kroner

Gestuz 700 kroner // Stine Goya 1200 kroner // Noa Noa 600 kroner

Lange nederdele – jeg er vild med dem. Dels fordi at de, komplimenterer min krop godt – dels fordi jeg synes, at de er så fine at style, med korte toppe. Sådan så man lige akkurat kan ane, et stykke mave. Måske jeg skal finde korte toppe og bluser til formålet, til næste collage?

 

Sådan dater du seriøst

Nuvel, jeg vil ikke ligefrem kalde mig selv for en ekspert, når det kommer til dating. Det er jeg langt fra. Jeg har jo ikke en kæreste, selv efter snart fire år som single (AF). Det burde man måske have, hvis man var “datingekspert”? Men altså – jeg har fået et nyt syn, på dating. Og der er mange af jer, som skriver til mig og spørger, hvordan jeg gør, hvad der virker for mig og så videre. Derfor dette indlæg. Med den sparsomme viden jeg har, vil jeg forsøge at nedskrive, hvad jeg selv gør, hvad der har været en succes og hvad der ikke har.

Tinder. Kan jeg skrive et indlæg om dating, uden at nævne Tinder? Næppe. Tinder, Tinder, Tinder. Jeg hader dig og jeg elsker dig. Swipe kultur. Nyt nyt nyt. Jeg har selv Tinder for tiden, jeg bruger det dog ikke aktivt lige pt. Jeg har haft Tinder flere gange, sidst for halvandet år siden. Jeg blev så gevaldig træt af, at være på den app. Jeg gad ikke, jeg gad ikke at investere tiden, jeg gad ikke på date med de, som jeg matchede med. Så røg pointen lidt med dén app – men jeg hentede den igen, for et par måneder siden. Og så skrev jeg, kort og godt: “Jeg leder ikke efter den perfekte mand, jeg leder efter den perfekte mand for mig“. Du må gerne nuppe den (jeg er selv ret glad for den). Den tekst sorterede ligesom de mænd fra, som leder efter et hurtig knald. Bilder jeg mig ind. Jeg modtog i hvert fald ingen beskeder med: “Ude?” (jeg elsker den. Den er så dum. Jeg har da selv hoppet på den, jeg har også selv brugt den, men altså.. beskeder med ét ord. Come on! Gør dig da i det mindste umage og skriv lige “hej“), “Hej søde” eller “Hvad så frække?“. Jeg er i øvrigt ikke fan af, at de skriver søde i de første beskeder – de aner sgu da ikke, om jeg er sød. Men derfra tog jeg Tinder seriøst.

Jeg swipede virkelig grundigt – tjekkede hele profilen, inden jeg swipede til venstre eller højre. Og jeg skrev først – det kan man faktisk godt, selvom at man er pigen (chok!). Hvis de ikke svarede, pyt. Så var det bare ikke lige dét. Jeg brugte en rum tid på platformen – jeg brugte Tinder, som den var tiltrængt (formoder jeg), nemlig til at finde en sød mand. De findes.

Dates. Jeg har ikke været på særlig mange dates, i mit liv. Jeg har en veninde, som er date-queen. Hun dater derud af. Hun tager det hverken højtidligt, eller bliver nervøs. Hun mødes med de mænd, som hun skriver med, ret hurtigt. Ikke alt det der skrive frem og tilbage, i en uendelighed. Jeg ser op til hende – på mange områder – og derfor ville jeg gerne være bedre til, at gå på afslappede dates. På en helt almindelig hverdag. Uden alt for meget pres, uden for mange forventninger, uden middag og høje sko. Sommeren er varm og nærmest uendelig – inviter ham (eller hende) med ud og bade. Det er afslappet og en virkelig rar måde, at mødes på. Eller en tur på rulleskøjter, spis en is, brug at du kan være udenfor, denne episke sommer. Det gør alting mere afslappet – i min optik.

Hvad hvis han ikke kan lide mig?“, spurgte jeg en veninde, da jeg skulle på date. Hun svarede: “Det kan jo også være, at det er dig, som ikke kan lide ham“. Dén sætning har hjulpet mig meget. Det behøver jo ikke ende med, at jeg bliver afvist. Det kan jo også være mig, som ikke føler den. Og hvad så, hvis den ikke er der? Der er proppet med mænd i byen (og hvis du ikke bor her i København..så kom på besøg og swipe lidt!). Ej, der er søde mænd i hele landet – tænker jeg?

Hvad virker ikke? Det virker ikke, at sidde og vente på, at et match skal skrive til dig. Det virker ikke, at spille spil. Det virker ikke, at være passiv og gå og sukke over, at du gerne vil have en kæreste. Det kræver arbejde – ligesom det gør, hvis du gerne vil have en ny veninde. Det virker ikke, at spille kostbar. Det virker ikke, at læne sig tilbage – og vente. Eller jo, måske for nogen. Ikke for mig. Jeg har aldrig mødt en kæreste, i Netto. Det sker mest på film, de der romantiske, tilfældige og spontane møder. Er min erfaring. Det virker ikke, at tænke for meget. Du kan tænke det ihjel, inden at det overhovedet er startet.

Så hvordan dater du seriøst? Du kaster alt over bord. Fortid, gamle sorger, gamle brud, lorte ekskærester, søde ekskærester, one night stands som gjorde dig ked af det, one night stands som gjorde dig godt, drømme, fremtid, ønsker om børn, ønsker om en stor, hvid kjole. Kast alt væk. Start på nul. Gå ind i den nye relation med åbne arme, tag én dag (date) af gangen. Se en date som en mulighed for, at møde et nyt menneske. Måske at det ikke bliver din nye, store kærlighed. Men så har du mødt et menneske, som måske har givet dig noget med, på vejen. En sjov oplevelse, noget voldsomt akavet, noget hyggeligt, en tirsdag som du alligevel ikke anede, hvad du skulle bruge til. Læs eventuelt også indlægget her. Vær modig – gå hen til ham i toget, som ser pisse sød ud. Inviter ham fra træningscenteret, på en øl. Tag på dates. Der vil være nogle, som er fuldstændig rædselsfulde. Der vil være nogle, som er gode. Der vil nok også være et par stykker, som er vidunderlige. Tag magten i din hånd. Din nye kæreste kommer ikke, og banker på din dør. Du må selv ud over stepperne – og hvis jeg kan, så kan du også.

Something blue

Toppen er fra Lovechild, men jeg kan ikke længere finde den online.

Min tøjstil har ændret sig voldsomt, de sidste par år. Jeg gik altid i sportstøj. Så havde jeg livskrise og gik kun i sort. Uden sminke og med håret i hestehale. Så kom jeg ud af krisen – nu kan jeg ikke få nok af farver, mønstre, prikker og det skal helst ikke matche. Jeg ejer meget lidt sort – mest træningstøj og et par kjoler. Jeg køber det meste af mit tøj online. Det kan jeg bedst lide. Jeg hader prøverum, kø og varme butikker. Jeg kan godt lide at sidde hjemme, tage mig god tid og hente pakker i min kiosk. Min kioskmand spørger altid: “hvad er det?” og så fortæller jeg glad om min nye kjole eller nederdel eller hvad det nu er. Jeg har fundet fine, blå ting – som jeg enten selv ejer eller som jeg sukker lidt efter. Nederdelen fra Stine Goya er nyeste skud på stammen i mit skab. Og jeg elsker hende. Ja, elsker.

Stine Goya 1200 kroner, Mango 169 kroner, Becksøndergaard 499 kroner (læs hvordan jeg styler en badedragt i min hverdag)

Stine Goya 250 kroner, Gina Tricot 299 kroner, Gina Tricot 99 kroner.

Stop playing

Efter at jeg skrev og udgav indlægget her, har jeg fået spørgsmål omkring, hvordan jeg har opgivet spillene. Om man så må sige. Nu har jeg aldrig været så god til, at spille de spil der. Hvis jeg er vild med en mand, så vil jeg gerne vise ham det. Jeg har kun været vild med få og de har vidst det. De to som jeg har været forelsket i, har ikke været i tvivl. Men jeg har selv været i “jeg svarer ham først efter en time” fælden, af uvisse årsager. Det er dog nogle år siden, at jeg legede med på dén leg.

Men hvordan dropper man så spillene? Og hvorfor? Fordi de er latterlige. Og fordi at de ødelægger mere, end de gavner. I min optik. Måske er det fordi, at jeg er 30’erne (gosh!) og er blevet for gammel til, at spille spil. Jeg har hverken tid eller overskud til det. Hvis jeg kan lide en mand – så må han gerne vide det. Der er selvfølgelig en idé med, at spille lidt spil. Jagten i starten, er jo sjov. Og den kan vi nok alle sammen godt lide. Til en vis grænse. Du må gerne være kostbar (du er kostbar!), men der er en grænse – og her er hvad jeg gør, tænker og forsøger at efterleve:

  • skidt pyt med, at det var mig, som sidste spurgte om vi skulle ses. Det behøver ikke at betyde, at det er hans “tur” til at spørge. Hvis jeg har lyst til at ses, så skriver jeg eller ringer og spørger ham. Det værste der kan ske? At han ikke kan. Eller ikke vil – og så kan du jo ligeså godt, finde ud af det nu og komme videre.
  • dine sociale medier behøver ikke, at være fyldt med mennesker og planer, bare så at han (eller hun) kan se, at du har et mega fedt og mega travlt liv. Jeg ved at mine veninder ser en fyr, når deres insta-game ændrer sig. Jeg forstår det godt. Det er nok ikke kun i dating verdenen, at vi gerne vil have at folk ser, at vi har venner og netværk og mange planer. Jeg sad hjemme i fredags. Og det sagde jeg, til ham, som jeg ser. Hvis han kan lide mig mindre af dén grund, så er han alligevel ikke det værd. Og det er faktisk ikke så tosset, at sidde hjemme en fredag. Jeg stenede netflix og fik en god søvn. Apropos at jeg er i 30’erne.
  • vær ærlig. Jeg taler ofte med mine veninder om det – det der med, at være lidt for overbærende og lidt for large. Det er selvfølgelig aldrig et dårlig træk, at være large, men du skal også sætte grænser. Hvis din date f.eks. kommer to timer for sent – det er så nemt at være flinkepigen og sige “det gør da iiiinnngenting“, mens sandheden er, at du har været tæt på at græde og gå op i limningen. Der må du gerne sige “en anden gang må du gerne skrive til mig, når du er forsinket og jeg ville sætte pris på, at du overholdt vores aftale“. Det kan også være andre ting – f.eks. hvis du har brug for at vide, om i har en aftale. Skriv eller sig det som det er: “Jeg har brug for at vide om du kommer i weekenden“. Det er der ingen skam i. Der er nærmest intet værre end, at befinde sig i limbo i datingland.
  • hør denne podcast – afsnit 2 har ændret mit syn på dating. Jeg hørte den så sent som igår, fordi den i den grad sætter hovedet på sømmet. Mette Holm, som er psykolog, siger mange kloge ting i podcasten. F.eks. når det kommer til, at han ikke svarer på dine beskeder. Afviser han dig? Nej. Du afviser dig selv, hver gang du vender din telefon og der ikke er en besked fra ham. Men det skal eller kan du ikke tage, som en afvisning. Mette forklarer det bedre, end jeg. Lyt nu! Hvis du er single, er det en del af pensum.
  • tag det tøj på, som du plejer. Grin så højt, som du plejer. Men det, som du mener og stå ved dig selv. Det kan ikke nytte noget, at lave om på dig selv. Han skal jo kunne lide dig, som du er. Ikke lide en eller anden person, som du har skabt.
  • én dag af gangen. Jeg tænker ikke længere, end dét. Det kræver træning, nuvel. Men jeg forsøger at være i nuet – og ikke tænke katastrofe tanker og tænke flere skridt frem. Det dejlige ved dating er, at det er så utrolig spændende i starten. Angstprovokerende og med svedige armhuler måske, men også spændende. Alt er jo nyt – nyd det. Forsøg at nyd det. Og vid, at du ikke dør af et knust hjerte – selvom at det kan føles sådan. Mit hjerte har været splittet i atomer, men jeg overlevede. Så overlever jeg det nok igen, hvis det skulle overgå mig.

Har du flere tips til, at være en god dater? Del dem endelig i kommentarfeltet. Jeg tror at vi er mange, som øver os på, at blive bedre til og mere afslappede med, at date.