Danke Schön!

Reklame for Tysk Turist Information

Jeg har fået så mange spørgsmål omkring det at rejse alene. Og jeg har jo – som skrevet her – lige været 3 dage alene afsted. Nærmere bestemt Bremen, som var ret så fint. Bremen har nemlig ét af Tysklands smukkeste julemarkeder – og jeg kom næsten helt i julestemning, selvom at jeg er julehader. Ish.

3 dage går hurtigt – men jeg fik oplevet en masse. Jeg fik shoppet i det kæmpe shoppingcenter, som du kan finde lige her. Det ligger cirka 30 minutter væk fra Bremen’s centrum i bus – og det er turen værd. Det er et kæmpe outlet og der er virkelig mange sportsforretninger – hvis du som jeg elsker at træne!

Derudover fik jeg en guidet tur i Bremen og set enormt mange ting. Blandt andet besøgte jeg et kafferisteri, Tysklands ældste vinkælder og set byen, som er utrolig smuk. Jeg har ikke forstand på arkitektur – men hold fast Bremen er en smuk by. Iskold, men smuk. Og alene Julemarkedet er fantastisk. Det er så hyggeligt og du kan købe nærmest alting. Og få gløgg. I lange baner. Og det var altså ikke dumt med en kop varm rødvin, i noget der føltes som minus 10 grader.

Hvis du er blevet nysgerrig på Bremen, kan du finde mere info her!

Jeg nåede dog ikke det hele – men lovede også min søde guide, at jeg ville vende tilbage med K. Men til sommer. Jeg vil gerne se Bremen med solskin på. Hvis jeg kommer igen, vil jeg enormt gerne på besøg i Rhododendron parken, som ser så smuk ud. Jeg savner duften af friske blomster og sommerfugle. Dét behov kan man få stillet i den park – tænker jeg!

Jeg kunne også godt tænke mig, at smage mere tysk mad – for jeg blev overrasket over, hvor god mad de har. Ærlig talt! Jeg besøgte Kühle 13, som er i Michelin guiden og dét var lækker mad. Jeg kunne godt tænke mig, at smage mere. F.eks. i Vinkælderen, som jeg besøgte – den var simpelthen så hyggelig at sidde i. Og maden var god. Men jeg fik ikke nok – og jeg vil gerne afsted med K eller en anden som jeg har kær. Jeg nåede heller H.C. Andersen udstillingen, som står på Rådhuset og er en del af UNESCO verdensarven. Jeg var kun inde i kigge hurtigt, men nåede ikke selve udstillingen – og det ærgrer mig. Der var flere af hans private papirsklip, som jeg gerne ville have set in real life.

Der er mange oplevelser at få i Bremen – tjek bare her. Som jeg har skrevet og sagt tidligere – så er Tyskland en god destination, hvis du gerne vil øve dig på, at rejse alene. Jeg har gjort det to gange nu. Der er noget mentalt over, at du kan køre hjem, hvis det bliver for ensomt. Det har jeg nu ikke været tæt på, men tanken er rar at have. Jeg kan i hvert fald anbefale Bremen, som var mere charmerende end jeg havde forudset og hyggeligere, end jeg havde turde at håbe på.

Reklame for Tysk Turist Information

Mad i 5 dage for 254,45 kroner

Reklame for Forbrugerrådet Tænk

Hvis du kender mig og følger med herinde ved du, at jeg ikke laver særlig meget mad. Jeg klikker meget mad hjem, jeg køber meget mad med hjem og jeg får min kæreste til, at lave mad. Det er sandt. Men madlavning og jeg har ikke været særlig gode kammerater, de seneste par år. Da jeg sidst have en kæreste (for 4 år siden), lavede jeg usandsynligt meget mad. Jeg elskede det. Jeg bagte endda mine egne honninghjerter og skrev navne med glasuren. Waw.

Meget vand er daffet gennem åen siden. Jeg blev single og lysten til at lave mad, forsvandt sammen med min ekskæreste. Men nu vil jeg prøve at leve for 250 kroner – i forbindelse med kampagnen “Tyg på det”, som Forbrugerrådet Tænk at sat i værk. 5 dage med morgenmad, mellemmåltider, frokost og aftesmad. Jeg har lige svedt lidt, mens jeg handlede ind. Men det lykkedes faktisk – uden den helt store planlægning og jeg tror faktisk ikke, at jeg kommer til at spise kedeligt. Du kan se på billederne, hvad jeg endte med at få for 254,45 kroner. Jeg købte faktisk en plastik(!)pose, så jeg ramte virkelig tæt på de 250 kroner.

Du kan nemlig godt spise godt og dejligt – for få penge. Dét er muligt! Jeg har selv lige opdaget det, mens jeg handlede ind! Jeg gjorde mig dog lidt forberedelser inden, at jeg trådte ind i supermarkedet. Jeg vidste at jeg skulle have ymer til morgenmad (for det har K lært mig at holde af). Og noget topping, af en art. Så jeg startede med at hente de ting jeg skal bruge til morgenmad, så gik jeg videre til mellemmåltiderne og så fremdeles. Hvis jeg var vant til at handle efter en indkøbs seddel/madplan, ville jeg sikkert have et bedre overblik, men alting har sin start.

På Tyg på det’s facebook kan du få flere tips til, hvordan du kan få god mad uden at bruge for mange penge. Her kan du også deltage i en konkurrence om et gavekort på 500 kr. til et supermarked (som du helt selv bestemmer!)

Jeg snoldede for 254,45 kroner og jeg fik (ret meget økologisk, faktisk!):

  • økologisk skummetmælk,
  • 1 kg æbler (øko),
  • økologisk ymer,
  • økologisk leverpostej,
  • økologiske kiwi,
  • kokosmælk
  • økologiske havregryn
  • clementiner i net,
  • blåbær,
  • økologiske æg,
  • wok mix,
  • salat mix,
  • økologiske gulerødder,
  • økologisk hytteost,
  • nudler,
  • torskerogn,
  • økologiske bananer,
  • rugbrød,
  • squash.

Jeg vil spise ymer med blåbær, æbler og kiwi til morgenmad. Til mellemmåltid har jeg bananer, æbler, clementiner og eventuelt et æg eller lidt hytteost eller havregryn med mælk (som jeg også kan spise om morgenen). Rugbrød til frokost med torskerogn, leverpostej, æg, hytteost og gulerødder i stave. Til aftensmad vil jeg lave en stor wok med wok-mix og nudlerne og kokosmælken. Jeg havde faktisk råd til kylling, men kunne ikke finde noget friland. Og dét vil jeg ikke gå på kompromis med. Så jeg købte lidt flere grøntsager i stedet – det kan jeg godt spise i to dage og så spæde op med friske grøntsager i form af salaten på den sidste dag. De to andre aftner spiser jeg ude – hvilket passer meget godt på en gennemsnitlig uge.

Hvad ligger dit madbudget på, om ugen?

Reklame for Forbrugerrådet Tænk

Det kalder jeg ham for

Jeg kalder Kristian for K – hvilket flere af jer er utilfredse med. Det er for “blogger-agtigt”. Nu er jeg altså blogger. Men jeg forstår godt hvad I mener. Men han hedder altså bare K. Mine forældre kalder ham det også. Men jeg kalder ham mest for “Kammerat”. Og “Skat”. Meget sjældent for Kristian.

Og derfor dette indlæg – for jeg spurgte jer, hvad I kalder jeres kærester/mænd(eller kvinder) i laver kæreste ting med. Og her er budene. Måske du kan finde et nyt til din udkårne? Måske du bare kan grine lidt. Det gjorde jeg ved flere lejligheder:

  • baby,
  • sweetie,
  • skat,
  • my love,
  • crazy chicken,
  • makker,
  • ven,
  • vense,
  • slambert,
  • bas,
  • homie,
  • gamle dreng,
  • gamle jas,
  • gamle svinger,
  • hon,
  • dude,
  • sukkerrumpe,
  • skovens frækkeste dyr,
  • hunni,
  • musse,
  • skipper,
  • mussi,
  • mulle,
  • kæreste,
  • kær,
  • kaptajnen,
  • chefen,
  • bossen,
  • nullergris,
  • müsli (fordi han indeholder så meget godt. Ret sødt, synes jeg!),
  • bamsen,
  • laps,
  • mand,
  • ven,
  • musling,
  • sol,
  • stjerne,
  • mølle,
  • dusen,
  • pølsen,
  • fister,
  • min egen,
  • moffe,
  • dejlige,
  • lamse,
  • fætter,
  • Mr Grey,
  • har du flere bud?

 

Alfa omega for mig

Annonce for JBL 

Jeg elsker musik og jeg elsker at træne. Og de to ting hører sammen, når jeg sveder. Jeg er blevet tæppebombet med beskeder om mine høretelefoner – og jeg forstår godt hvorfor! De er nemlig virkelig gode og så synes jeg også, at de har en god og rimelig pris. Måske et julegave ønske?

Jeg træner helst med andre – men sommetider er jeg nødt til, at træne alene. Særligt på mine rejser, som oftest er alene. Musik er alfa omega når jeg træner! Jeg kan ikke træne, hvis der ikke er høj, god musik. Og det skal helst være dakke-dak musik, altså elektronisk-techno-værk.

Musik får mig motiveret, det gør mig glad og det kan også gøre, at jeg kan give mig fuldt ud. Jeg glæder mig også til at tage mine høretelefoner med, når jeg snart rejser til Paris med K. Jeg har planer om, at jeg skal løbe et par gange i Paris – for det er den smukkest by at løbe i, efter min mening!

Der findes et utal af mærker og modeller på markedet – jeg er særlig glad for JBL fordi de lever længe. For jeg bruger dem hver eneste dag og jeg bruger dem meget. ​Med bluetooth kan du streame lyd i 10 timer og holde musikken kørende fra morgenturen i træningscenteret og gennem en hel dags arbejde. Batteriet kan genoplades på et kvarter – så har du en time på battieret. Dét er den vigtigste faktor for mig – og derfor at jeg er så glad for JBL.

Jeg har ødelagt ret mange høretelefoner, fordi jeg sveder som et svin. De her er svedtætte – og derfor lever et par længe. Jeg har engang ødelagt et par på én svedig løbetur – og det undgår jeg, med mine høretelefoner fra JBL. Vigtigt for et svedsvin som jeg!

Udover at de er svedtætte – så sidder de rart i ørerne og de er lette, hvilket er fedt når jeg løber og render rundt i byen til møder. Jeg kan tale i telefon med dem, da de har mikrofon og der er en lille fjernbetjening på de, så jeg kan skifte musiknummer, tage telefonen (selvom at den ligger i min taske) og skure op og ned for lyden. De er nemme at betjene og de får min varmeste anbefaling! Og så synes jeg også, at de er ret flotte. Det betyder også noget, for mig!

Find mine høretelefoner lige her!

Annonce for JBL

Når kærlighed ikke er nok.

Jamen så længe i elsker hinanden. Så skal alting nok løse sig!“. Sådan sagde en veninde til en anden veninde, for et par uger siden. Og jeg har tænkt på den sætning, mange gange siden. For jeg ved, at det ikke passer. Det gjorde det i hvert fald ikke for mig. Der var kærlighed og den var stor og den var intens og den er evig, for han vil for evigt bo i mit hjerte. Men kærligheden var ikke nok.

Kærlighed er ikke nok. Kærlighed er meget, men ikke alt. Sådan ser jeg i hvert fald på det. For jeg elskede min ekskæreste og han elskede mig, men det var alt for svært for os, at forblive sammen. Kærligheden imellem os, var ikke nok. Og det var hårdt at indse og hårdt at mærke – brutalt, faktisk. Jeg har skrevet meget om kærestesorg, sorg generelt og det at miste – du kan altid søge efter det, her på bloggen (helt oppe i toppen). Og jeg skriver om netop dette, fordi der er så mange af jer, som får jeres hjerte knust for tiden. Der er i hvert fald mange af jer, som skriver til mig at jeres hjerte er sprunget til atomer. Jeg føler med dig. Jeg kender udmærket følelsen og jeg kan, så nemt, finde tilbage til dét sted. Jeg glemmer det aldrig. Følelsen af, at blive valgt aktivt fra, af et andet menneske, som før har været hele din verden. Av. For. Satan. Du er ikke alene. Husk det! Jeg har kæmpet og jeg kæmpede længe – nu er jeg på den anden side. Men jeg husker tydeligt hvordan det føltes, at være på den anden side.

Mange skriver om jeres knuste hjerte – bliv endelig ved med det. Jeg vil forsøge at svare alle, men jeg får så utrolig mange beskeder, hver eneste dag – men jeg vil virkelig gøre mit bedste for, at svare dig.

En del af jer spørger også, hvordan jeg kom videre og hvordan jeg tør at stole, på en mand igen. Det kræver næsten et indlæg for sig selv – og det skal dette indlæg ikke handle om.

Så for at gå tilbage til, hvor jeg startede. At kærlighed ikke er nok. Det lyder så uromantisk og hårdt og måske også bittert og pessimistisk. Men det er min erfaring. Kærlighed skal kombineres med timing, med prioritering og med hengivenhed. I starten af året havde jeg en hæsblæsende romance. Der var kærlighed, men ikke hengivenhed. Derfor gik det itu. Eller, derfor gik det også itu. For der var eddersparkemig også mange andre ting, som ikke fungerede. Hengivenhed er blevet et vigtigt ord for mig – når det kommer til mit eget parforhold. At turde at give sig hen. Det er ægte kærlighed for mig. For mig handler det ikke kun om forelskelse og kærlighed – men også om hengivenhed og tillid. Men måske hører de to ord sammen med kærlighed? Måske er det kærlighed, når man elsker, har tillid og giver sig hen? I så fald – så er det netop dét, som jeg oplever lige nu. Jeg ved, at kærlighed ikke er nok. Der skal vilje til – du skal kæmpe for det. Du skal prioritere. Du skal ville det.

Da jeg var helt ung, tænkte jeg at kærlighed altid var nok. Jeg er blevet klogere – og det er faktisk rart. For jeg ved også, at det ikke er nok for K og jeg, at jeg er hamrende forelsket i ham og at jeg elsker ham, men jeg skal også have tid til ham, skabe tid til ham. Jeg skal også give mig hen. Og dét er måske den største udfordring. Det er faktisk nemt at forelske sig – har jeg fundet ud af. Det var i hvert fald nemt (og umuligt andet) med K. Men at give mig hen, til et nyt og semi-fremmed menneske, der ligger udfordringen! Og netop dén udfording, er mange af jer nysgerrige på – og jeg vil hurtigst muligt lave et indlæg, med dét tema.

Hvad tænker du? Er kærlighed nok?