Æble og Banan muffins med (min store kærlighed) peanutbutter

muffins

Jeg elsker peanutbutter. Helt alvorligt. Peanutbutter er virkelig noget som har hjulpet mig i min krise – der er sku’ ikke noget som peanutbutter på en lækker bolle, når jeg er trist. Det trøster. Og sådan er det. Man må godt spise sine følelser væk engang imellem, så længe man er bevidst om, at det er det man gør.

De her muffins fik jeg en smagsprøve af, da søde Lisbeth havde bagt nogle til mig. Det er vejen til mit hjerte – noget jeg kan spise. Og de er virkelig lækre, bløde og saftige. Og så er der peanutbutter i. Ren kærlighed. Opskriften er oprindeligt herfra, men jeg har lavet en smule op på opskriften. Der er til 10-12 stykker og de holder sig saftige i flere dage fordi de indeholder æble og banan.

Du skal bruge:

  • 1 æble
  • 1 banan
  • 3-4 spsk. peanutbutter (de har lige nu den store, cremede peanutbutter fra Urtekram på tilbud i Netto til 40 kroner)
  • 3 dl. skyr/yoghurt neutral
  • 2 dl. havregryn
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 spsk. HUSK
  • 1 tsk. honning

Riv æblet, mos bananan. Blend resten af ingredienserne sammen og tilsæt frugten. Fordel dejen i formene og bag dem ved 175 grader (varmluft) i 15 minutter eller til de er gyldne. Spis dem med en kop varm te eller spis dem kolde dagen efter – så bliver de mere faste og er det perfekte mellemmåltid.

Og når man er så stor fan af peanutbutter som jeg, så er det ikke første gang jeg laver mad med peanutbutter – find peanutbuttercups her (de er ekstreme!!).

Vinderen af ½ års medlemskab til Urban Fitness blev:  Veronika – tillykke! Du får en mail 🙂

Hvis du også er en idiot til at lave æggekage på panden

11231850_10206295402436447_3439992837871822531_n

Så smid den da i ovnen. Dét er nemmere og du slipper for at spise røræg i stedet for den planlagte æggekage. Min mor er mester til at lave æggekage og min far og jeg har flere gange ønsket hjemmelavet æggekage, frem for restaurant besøg. Hun har prøvet at lære mig det, men jeg fatter det ikke. Jeg har det ikke i hænderne eller også mangler jeg tålmodighed eller også er min pande for stor. Og måske en blanding af alle tre. I hvert fald er jeg glad for æggekage, men da jeg ikke bor sammen med mine forældre længere, kan jeg jo ikke bare få mor til at lave den i tide og utide (dammit!). Derfor prøvede jeg at lave den i ovnen, ligesom jeg gør med mine muffins, og det gik overraskende godt! Den er næsten lige så god som mors!

Jeg bager min æggekage i en rugbrødsform – så er der også til frokost dagen efter og måske en omgang aftensmad igen. Jeg bruger 5-6 hele æg, salt, peber, en håndfuld finthakket løg, lidt feta (hvis jeg har), og så kaster jeg ellers bare i hvad jeg har. Jeg kan godt lide at bruge asparges, kogte kartofler, ærter og cherrytomater. Jeg lægger altid grøntsagerne i bunden af fadet (husk at smøre med fedtstof eller bruge bagepapir), så pisker jeg æggene og lidt mælk (mindre end 1 dl) sammen og hælder ovenover. Den skal bages til den er fast, selvfølgelig, i min ovn tager det omkring 45 minutter ved 175 grader (varmluft).

Jeg lader æggekagen køle meget af, da jeg synes den bliver meget nemmere at skære i. Nogle gange er jeg så sulten at jeg nærmest spiser den fra fadet, men har du tålmodig så vent til den er kølet lidt af. Smager godt på rugbrød med smør på!

Quinoagrød

quinoa-porridge-1200x800a

Hvis du nu lige har en rest tilbage eller bare gerne vil skifte de velkendte havregryn ud, så prøv at lav grød med quinoa. Denne sommer har været kold! Derfor har jeg spist en del grød på det sidste, gerne som aftensmad, fordi jeg simpelthen har haft for travlt til at lave andet/jeg gad ikke.

Quinoa skal koges med lidt salt i 15-20 minutter. Når den er kogt kan du røre det meste i. Jeg er fan af vaniljepulver, lidt kokosolie, en skefuld peanutbutter, lidt kardemomme hvis du har, friske bær og lidt nødder på toppen. Hvis du er lækkersulten kan du røre lidt mørk chokolade i – det giver en smuk grød som også smager rigtig godt. Peanutbutter i grød er virkelig undervurderet! Prøv det hvis du kan lide peanutbutter. Ellers er en banan i skiver og lidt honning ovenpå altså heller ikke en dårlig kombination 🙂

The Cookie Monster

FullSizeRender (1)

Jeg er og bliver aldrig typen der takker nej til kage. Det skulle da lige være kage med bagt frugt, drømmekage eller købe citronmåne. Men ellers – så spiser jeg alt. Særligt småkager eller cookies som man vil ligger mit hjerte nært. Og jeg har faktisk lavet en del opskrifter efterhånden. Har du f.eks. prøvet mine chocolate chip cookies?

Ellers kan du prøve en af disse:

Husk at opbevare dine cookies i tætsluttende beholder, så de er sprøde så lang tid som muligt 🙂

Det spiser jeg efter træning

  post1 post2

Der er rigtig mange af jer som skriver og spørger mig, hvad jeg spiser efter træning. Og det er svært at svare på – for det svinger utrolig meget. Jeg går ikke så højt op i, at få protein indenfor de første 30 minutter efter endt træning. Jeg bliver oftest først sulten efter 1 times tid og så spiser jeg (selvfølgelig) først på det tidspunkt. Jeg kan rigtig godt lide æg, jeg elsker frugt og jeg er vild med tun. Tunmoussen kan du finde opskriften på her – på de andre billeder er det nemt at lure ingredienserne af. Jeg bruger oftest 2 hele æg og 1 ekstra hvide når jeg laver noget med æg. Frugtsalaten består kun af frugt – du kan med fordel tilsætte skyr hvis du gerne vil booste proteinindholdet.

God dag 🙂

Older posts