Thriller/chop chop/gysere

Jeg har aldrig været så god, til det der gyser-halløj. Da jeg for mange år siden så The Ring, med min daværende kæreste, måtte min mor sove inde hos mig. Jeg kan ikke lide genren. Men alligevel kan jeg godt. Kender du ikke det? Jeg kan godt lide at være lidt bange, spændt og svede lidt. Og det kan Kristian heldigvis også. Så i søndags havde vi lyst til et gys. Det kommer nok af, at vi i sidste uge åd hele første sæson af “You” på Netflix. Hvis du ikke har set den, så kom i gang. Den er SÅ god!

Jeg efterlyste film (gysere, thrillere, psykologisk mind-fuck) på instagram – og vanen tro, væltede det ind. Jeg bliver sgu stadig forbavset, når jeg beder om jeres hjælp. I hjælper altid. Tak! Mange af jer skrev, om jeg ville dele forslagene. Og dét vil jeg! Byd endelig ind med flere i kommentarfeltet, så kan vi få så mange med som muligt! De fleste kan vist findes på Netflix!

  • Shutter Island,
  • A Quiet Place,
  • The Hauting of Hill House,
  • Dark,
  • Bag facaden (legendarisk!),
  • The assisination of Giovanni Versace,
  • Julias Eyes,
  • Gone Girl,
  • Split (den her skulle være vanvittig god?),
  • The Butterfly Effect,
  • Black Swan,
  • Secret Window,
  • Summer of 84,
  • Memento,
  • The Gift,
  • The Fall,
  • Birdbox (jeg har set den og føler den ikke helt, men den skal ses. Om ikke andet så du kan grine af de memes, som huserer på instagram!),
  • Annihilation,
  • The Fourth Kind,
  • Anon,
  • American Psyko (jeg glemmer aldrig den motorsav…),
  • Case 39,
  • The Frozen Ground,
  • Silence of the Lambs,
  • Seven,
  • Zodiac,
  • The Burning,
  • Don’t Breathe,
  • Hush (den så vi i søndags og den var sgu klam!),
  • The River,
  • Number 23,
  • Eden Lake,
  • Clinical,
  • Would you rather,
  • You get me,
  • The Shining,
  • Hide and Seek,
  • Uro,
  • Killing Eve (serie på HBO),
  • Døden på trappen,
  • Making a murderer (jeg skal simpelthen i gang med at se den!!),
  • Sharp Objects,
  • Mother,
  • Gothika,
  • Saw,
  • The Snowman,
  • Kvinden i toget (dén er god!!),
  • White Noise,
  • Prisoners,
  • A 12 year night,
  • Law Abinding Citizen,
  • A Strangers Call,
  • Lights out,
  • Conjuring,
  • The Orphan,
  • Sindssygelægen,
  • Never talk to Strangers,
  • What lies beneath,
  • Nådeløs Hævn,
  • Primal Fear,
  • The 9th gate,
  • Headhunterne (legendarisk film!),
  • Copycat,
  • The Ritual,
  • Dismissed,
  • Truth or dare,
  • American crime story,
  • Inden vi dør,
  • Disturbia,
  • The invisible guest,
  • The Hitcher,
  • Bates Motel (serie på Netflix),
  • Ozark,
  • Perfume,
  • Child44,

Har du flere?

Instagram guide

Om jeg fatter det der redigerings og photoshoppet lort. Jeg ville blive ulykkelig ved følgende scenarie (som jeg har hørt andre influencer-piger har oplevet. Selvforskyldt, hvis du spørger mig).

Ej du ser helt anderledes ud på dine billeder!” eller “jeg kunne slet ikke kende dig fra din instagram“. Fuck.

Som et slag i ansigtet. Sådan ville jeg i hvert fald have det. Jeg vil ligne mig selv. Jeg vil ikke lave mig selv om. Jeg kan slet ikke se pointen? For du ser jo ud, som du ser ud. Uanset Photoshop skills. Jeg er tilfreds med den måde, jeg ser ud på. Hvordan jeg nåede dertil, er en længere fortælling. Hvis du har fulgt med, ved du måske at jeg har mistet og at jeg i et par år, ikke så meningen med livet. Jeg var ligeglad. Jeg ville dø, uden at gøre modstand. Da jeg befandt mig nede i dét hul fandt jeg samtidig ud af, at jeg ikke vil være slave for mindreværd og for selvhad. Livet er for kort.

Måske netop derfor, bliver jeg ofte spurgt hvordan jeg opretholder et sundt selvværd og en stærk selvtillid. Det kommer med alderen, ved jeg nu. Jeg blev sgu mere ligeglad, efter de famøse 30 somre på bagen. Men. Jeg tager også aktive valg. Hver eneste dag. I sidste uge brugte jeg (holdt fast, sid ned) 13 timer på instagram. Jo jo, jeg lever primært af de sociale medier. 13 timer er fucking meget. Hvor meget tid bruger du?

Og derfor har jeg også brug for, at have et par regler. Som jeg skal efterleve. Og derfor dette indlæg. For det er én af de “regler“, som indlægget her skal handle om. Det er (også) dit ansvar, at fået godt forhold til dig selv. Du skal ikke regne med, at det kommer henover natten. Sådan fungerer det ikke. Du kan ikke købe en pille-kur på apoteket og efter 14 dage elske dig selv. Det kræver arbejde. Og det første skridt, kan du nemt tage i dag, sammen med mig.

Du bruger sandsynligvis meget tid på de sociale medier. Måske ikke hele 13 timer, men mon ikke det er der op af? Ligegyldigt hvad, så er instagram et godt medie til at få dig ned med nakken. Få til at føle dig tyk. Forkert. Få dig til at kigge dig i spejlet og tænke, at du ikke er lige så flot, pæn, smuk, har lige så flot hud, flot hår, flotte albuer – som de andre på instagram. Hvis du lader instagram gøre det. For du har faktisk noget at skulle have sagt! Og du kan faktisk tage magten. Tag de første 5-10 profiler som du følger – én efter én. Og mærk efter. Giver han/hun dig glæde i maven? Motivation? Et grin? Eller: mindreværd? Får du en følelse af, at du ikke er nok? Ikke er god nok? Mangler noget i dit liv? Så ram “unfollow“.

Jeg har det med profiler på instagram, som jeg har det med en flot kjole, i en butik. Jeg tester tanken om kjolen. Tænker jeg på kjolen, når jeg kommer hjem? Hvis jeg gør, så går jeg tilbage og køber den. Jeg venter gerne en dag eller to. For rigtig at teste mig selv (og kjolens værd). Men hvis jeg kommer hjem og har glemt alt om kjolen – så lader jeg det være ved dét. Sådan har jeg det også med profiler på instagram. Jeg trykker unfollow og tænker jeg så på dem efterfølgende, så kan jeg revurdere om hvorvidt, at jeg skal følge dem igen. Men hvis jeg glemmer dem – så følger jeg, naturligvis, dem ikke igen. Lav den test. Unfollow de (dejlige) mennesker, som sikkert er søde og rare – men som altså alligevel formår, at få dig til at føle dig mindre værd. Prøv det. Det er rart. Og det er godt for dig, som har det svært med dig selv. Du kan gøre noget. Kun dig. Tag magten tilbage <3

Noget om ham K

Hørsholm, K, Kristian, kammerat. Jeg kalder ham mange ting med K og pigerne kalder ham Kristian med K.

Jeg får dagligt mange beskeder, primært på instagram, og på det seneste har de omhandlet Kristian. Og jeg forstår det godt. For han fylder mere og mere i mit (insta)liv. Derfor dette indlæg, hvor du kan lære ham (og os) lidt bedre at kende.

Vi mødtes på Tinder (!). Jeg oprettede Tinder (igen, igen, igeeen) i maj og besluttede mig for, at date fuldstændig amok. Jeg ville gerne have en kæreste og jeg vidste jo godt, at min kommende kæreste nok ikke ville komme og banke på min dør. Derfor måtte jeg handle. Så jeg oprettede Tinder og skrev i profilteksten: “Jeg leder ikke efter den perfekte mand, jeg leder efter den perfekte mand for mig“. Bare for at sortere one-night-stands fra. Dér har jeg været og det er lidt ligesom at slå en prut i en sovepose. En kort fornøjelse. Jeg datede den samme mand det meste af sommeren – med et slutresultat som du kan læse om her.

Efter fadæsen besluttede jeg mig for, at jeg måtte græde i 48 timer. Vibe fik mig dog overtalt til, at jeg kun græd en enkel aften – og det gjorde jeg så. Og så huskede jeg Kristian. Ham havde jeg tænkt på flere gange, siden jeg matchede med ham i starten af sommeren. Men da jeg jo datede fadæsen, havde jeg ghostet ham i to måneder. Det er så dårlig stil, at der ikke rigtig findes nok gloser for dét. STOP GHOSTING! Det er ultra nederen.

Jeg ledte efter ham på Tinder, men han havde slettet vores match. Dét forstod jeg egentlig godt. Men inden at jeg begyndte på at ghoste ham, havde vi startet en samtale på Messenger. Noget med, at han skulle sende mig et billede af nogle kager – og har du haft gang i Tinder ved du, at man ikke kan sende billeder til hinanden. Jeg fandt samtalen frem på Messenger og skrev til ham. Undskyldte og lagde mig fladt ned (ikke bogstaveligt. I hvert fald ikke lige på dét tidspunkt) og han var sød, men datede en anden. Satans! Det var træls. Mere end træls, faktisk. For jeg fortrød helt vildt, at jeg ikke havde drukket den kaffe med ham i maj.

Der gik heldigvis ikke længe, før Kristian igen skrev til mig. Og jeg inviterede ham en tur på Tinderruten (rundt om søerne), en søndag sidst i august. Det var ikke kærlighed ved første blik. Men vi talte uafbrudt og tog alle søerne, hvilket altid er et godt tegn på en Tinder date. Vi fandt hurtigt ud af, at vi delte samme skæbne. Kristian og jeg har begge mistet vores søskende og er blevet enebørn. På vej hjem fra daten tænkte jeg, at han kunne blive en rigtig god ven. For vi talte så godt sammen. Men jeg var ikke tiltrukket af ham, som sådan. Men da han kyssede mig en uges tid efter, blev jeg ret så nysgerrig på ham. Han kyssede mig midt på Nørreport station, mens jeg var i fuld gang med at gøre antræk til, at kramme ham farvel. Jeg grinede for mig selv, hele vejen ned i metroen og tænkte, at der måtte være noget ved ham.

Og det var der. I oktober spurgte jeg ham, om han ville være kærester. I november sagde jeg til ham, at jeg elsker ham. I december tog vi til Paris, for at holde jul sammen. Han har nærmest ikke været hjemme i Hørsholm, siden vi mødtes. Han er 29 år, han er ingeniør, han har spillet ishockey i mange år og han er flot i nattøj og med morgenhår. Jeg er meget, meget forelsket i ham. Han behandler mig som er jeg hans kæreste eje. Dét havde jeg glemt, hvordan føltes.

Der skal nok komme mere om Kristian. Og tak fordi at jeg får så mange søde beskeder, det er overvældende og meget, meget dejligt. Tak for den gode energi!

Ting jeg bare ikke får gjort.

Jeg stod i mit køkken i morges. Klokken var 5.35 og jeg skulle træne 5.45. Jeg kunne ikke finde havregryene i nederste skuffe fordi lyset i min emhætte, er gået. Og jeg får jo ikke skiftet den pære. Det er der flere årsager til:

  • jeg aner ikke hvordan jeg åbner plastiklågen for at komme ind til pæren.
  • jeg aner ikke hvor mange køber emhætte-pærer.
  • jeg aner ikke hvordan man tager den ud (tænker jeg, uden at have set under plastik lågen).
  • jeg gider ikke.

Og der er flere ting, som jeg aldrig får gjort. Selvom at jeg er 31 år gammel, har boet ude siden jeg var 17 år og gerne skulle forestille at være en form for voksen. Lad mig lave en liste over de ting, som jeg aldrig får gjort. Og del gerne dine i kommentarfeltet..

  • jeg får ikke pudset mine vinduer. Det tager vitterligt en time for mig, jeg er ret god til det, det bliver så pænt og der kommer meget mere lys, ind i min lejlighed. Men jeg orker ikke. For jeg har tænkt over mine beskidte ruder siden i september.
  • jeg får ikke rengjort min ovn. OKAY – det er måske ikke den mest brugte ovn i København. Men alligevel. Jeg har haft den i nogle år. Og ikke rengjort den. Jeg gider ikke. Det virker enormt kedeligt.
  • jeg får ikke startet min kalender på min telefon. Det er så smart. Jeg får af en eller anden grund, bare ikke brugt den. Jeg har en fysisk kalender. Oldschool. Den virker, nuvel. Men det er irriterende at jeg aldrig kan lave aftaler, når jeg er ude i byen. Fordi min kalender ligger derhjemme.
  • jeg får ikke ryddet op i mit tøjskab. Jeg har været møg irriteret over det, længe. Jeg kan ikke finde tingene, jeg glemmer hvad jeg har, jeg har mistet overblikket. Men jeg orker simpelthen ikke, at gå i gang. Kan man hyre en til at gøre det?
  • jeg får ikke pumpet min cykel og den trænger gevaldigt. Og det har den gjort siden slutningen af sommeren sidste år. Dækket foran er ret fladt, men jeg får ikke taget mig sammen. Jeg ved i øvrigt ikke helt, om jeg overhovedet kan finde ud af, at pumpe en cykel..
  • jeg får ikke rengjort mit køleskab. Fordi det er besværligt og fordi at det er kedeligt.
  • jeg får aldrig pyntet op til jul. Jeg synes ikke at det er pænt og jeg synes at det er spild af arbejde? Det skal jo ned få uger efter, at det er kommet op. Næ nej, dét gider jeg ikke.
  • jeg får bare ikke handlet ind og lavet mad. Jeg har intentionen. Det har jeg. Men det sker ikke. Jeg håber dog at Kristian kan give mig lyst til, at lave lidt mad igen.

Har du ting som du aldrig får gjort?