Jeg er bare pædagog.

Annonce for Københavns Professionshøjskole

Jeg er bare pædagog.

Sådan har jeg hørt det mange gange. Sådan har jeg selv sagt det, når jeg er blevet spurgt. Kun få gange – for jeg har fået ondt i maven hver gang, at det er kommet over mine læber. Måske du også har hørt det? Fået det smidt i hovedet? Måske du har en uddannelse som bare er en uddannelse? Hvorfor er det sådan? Skal det være sådan? Nej. Ikke i min optik. Du skal være stolt af dit fag – uanset hvad du uddanner dig til.

Jeg er stolt af at være pædagog. Jeg blev uddannet, da jeg var 23 år gammel. Det er snart et årti siden, men jeg husker stadig dagen tydeligt: jeg fik 12 (jeg er ellers en 4-pige, om man vil) og mine forældre stod ude på gangen, da jeg fik karakteren. Helt student-agtigt. Med røde roser, glædestårer og kage på gangen efterfølgende. En dag, som jeg aldrig vil glemme.

At være pædagog er for mig det vigtigste arbejde du kan have – i hele verden. Jeg er som pædagog med til at give gode værdier videre til børn, unge og voksne. Støbe, forme, skabe mennesker. Møde dem hvor de er – som de er. Jeg arbejdede i næsten 7 år på en skole, hvor jeg hver eneste dag passede på forældres dyrebareste eje. Og formede børnene, drog omsorg og viste dem hvordan jeg er som voksen – autentisk, ærlig og meget omsorgsfuld. Jeg savner at være pædagog. Eller – at arbejde som pædagog. Jeg lever lige nu af bloggen og har gjort det i et par år. Men jeg er ikke færdig med at være pædagog. Det bliver jeg aldrig færdig med. Lige nu prøver jeg dét her af – men engang skal jeg igen arbejde som pædagog. Med børn, helst. Jeg elsker at tilbringe tid sammen med børn. Gerne i indskolingen, hvor børnene tilbringer mange timer. Jeg er god til at give børn den tryghed de har brug for, for at kunne lære.

Jeg kommer fra en pædagog-familie – og som teenager skulle jeg selvfølgelig ikke være pædagog. Jeg forsøgte at gøre modstand, sådan rigtig teenage-agtigt. Jeg aner ikke hvorfor, for dét jeg holder allermest af er, at være sammen med andre mennesker. Gøre en forskel. Drage omsorg. Og da jeg ikke kan tåle at se på nåle, var sygeplejerske et dårligt valg for mig. Det blev pædagog og min mor græd da hun fandt ud af, at jeg alligevel havde ansøgt. Hun blev så stolt.

Jeg synes det er vigtigt at tale om, at alle uddannelser er vigtige. Det er vigtigt at være stolt af sit fag – også som pædagog. Man er ikke bare pædagog – man gør en kæmpe forskel og man er vigtig. Der er trends i uddannelser og status i, hvor du læser og hvad du skal lave. Det er forkert i mine øjne – alle uddannelser er vigtige, særligt dem som involverer mennesker. Lærere, sygeplejersker, pædagoger. For eksempel. Og alle mulige andre uddannelser som du kan lære meget mere om, ved at tage til åbent hus d. 26.-29. februar.

Der er åbent hus på en masse andre spændende og seje uddannelser på Københavns Professionshøjskole i uge 9. Du kan se dem alle her!

Du kan også hoppe over og læse om Cecilies, Carolines og Maries erfaringer med deres uddannelser.

Savn.

Jeg befinder mig på Costa Rica. Klokken er 20.21 her og 03.21 hos dig. Eller mens jeg skriver dette indlæg, er klokken 03.21. Jeg udgiver det først imorgen tidlig (dansk tid). Forvirrende. Vi (Maya og jeg) har været længe undervejs. Jeg tog afsted søndag morgen klokken 3.00 og vi endte her næsten to døgn senere.

Først tog jeg metroen til lufthavnen for at flyve til Amsterdam. Der ventede jeg i næsten 3 timer før jeg tog videre til Panama – en tur på næsten 12 timer. Ankom til lufthavnen med let-dampende armhuler for at flyve videre til San José, en tur på halvanden time. Endelig ankom vi til lufthavnen, blev gennemtjekket og fik lov at komme ud til en kødrand af mennesker og taxachauffører som råbte op. Vi fandt endelig en taxa (blev taget i røven med betalingen, som ventet), fandt hotellet og gik helt kolde. Vi stod tidligt op for at tage en taxa (som kom for sent og chaufføren kunne ikke vejen, så vi måtte ringe efter ny taxa), vi kom 15 minutter for sent til stedet, hvor vi skulle mødes med de andre. Bussen kom dog først lidt senere, så vi kom med og kørte to timer ned af bjerge (semi nervepirrende), tog videre med en færge (som vi ventede en time på) som sejlede i en times tid for igen at køre med bus i halvanden time. Den mest nervepirrende tur, jeg nogensinde har kørt. Grus, nærmest lodret op af bjergsider med god fart og køretøjer foran bussen, som jeg ikke stolede på. En transport med køer (se 15 køer stå foran dig, på et lad af en lille lastbil). De køer væltede rundt og jeg kunne næsten ikke holde ud, at kigge på det. Da chaufføren endelig overhalede kom vi bag en lastvogn med mursten. Der var 5 lag mursten på ladet. To af de lag var spændt fast med et bånd. Resten “lå i spænd”. Jeg var rædselsslagen. Jeg svedte. Jeg var totalt ude at comfortzonen. Som jeg i øvrigt ikke har været i, siden jeg befandt mig i Danmark. Jeg plejer at være god til at møde disse udfordringer, og jeg har rejst meget. Det her er den længste tur nogensinde – og jeg har endda været i Sydney.

Men jeg er også mere sårbar nu, end jeg var da jeg tog alene til Sydney. Eller da jeg rejste alene til San Diego. Eller da jeg tog helt alene til Tyskland, hvor ensomheden bed heftigt i mit hjerte og hvor jeg vitterligt var alene. Jeg er god til at omstille mig. Jeg er god til at være væk hjemmefra. Men jeg savner. Jeg har nemlig fået en kæreste – og det havde jeg ikke i Sydney eller i USA eller i Tyskland. Det gør en kæmpe forskel for mig. Jeg føler mig ekstremt sårbar, som aldrig før. Jeg har grædt flere gange undervejs, er grådlabil og jeg savner Kristian voldsomt. Og jeg tager mig selv i, at synes at det er dumt. For det er kun 8,5 dag (ja, jeg tæller også i halve dage) og jeg har prøvet at være længere tid væk fra ham. Men det er som om, at der er noget over denne tur. Jeg er 500 kilometer længere væk, end jeg var i Thailand, hvor jeg kom hjem for et par uger siden. Jeg var i Thailand i to uger, hvilket jo er længere tid end denne rejse. Men savnet borer i mit hjerte, i min mave og jeg kan næsten ikke rumme det.

Det er blevet bedre. For nu er vi her. Imorgen skal vi surfe, vi skal nyde solen og de 30 grader. Jeg skal kun surfe to timer – resten af dagen har jeg fri. Jeg er her nu og min veninde skrev: “Nyd det nu, hvem ved om du kommer til Costa Rica igen“. Og det hjalp. Og jeres søde beskeder på instagram hjalp. Som de altid gør. Tak for jer!

Jeg forsøger at være i savnet og rumme det. Og jeg forsøger at glæde mig over at jeg endelig har en mand derhjemme, som jeg savner så meget, at jeg græder midt i en lufthavn foran en masse fremmede mennesker – og er ligeglad, i øvrigt. Gråd er sejt – som en anden sød pige skrev til mig.

Jeg er i søvnunderskud, jeg har ikke fået så meget at spise, jeg har været på rejse i mange, mange timer, jeg er i et fremmede land, jeg kan ikke sproget, jeg kender ikke stedet vi bor, jeg aner faktisk ikke rigtig hvor vi er – andet end det jeg kan huske, fra mit store landkort, som hænger i vores lejlighed. Men nu er jeg her. Jeg vil få det bedste ud af det. Surfe lidt imorgen, få sand i mit hår (og alle andre steder), facetime med K og nyde at jeg savner. Og at han savner mig. Det er en ny følelse, en grænseoverskridende følelse – men den er også dejlig. Og lige om lidt står jeg i lufthavnen i Kastrup og krammer min K (og tuder nok også lidt).

Livet skal være udfordrende – det her er en god, sund udfordring for mig. Jeg lærer virkelig meget om mig selv og det kan altid bruges. Jeg kan godt. Jeg har prøvet værre end det her. Jeg glæder mig til at tage hul på rejsen for alvor imorgen. Nu skal jeg sove i hundrede år og surfe i solopgangen imorgen tidlig.

Sexet på en rar måde

Annonce for sloggi

Sidste år skete der mange gode ting – én af de var, at sloggi valgte at have mig som ambassadør. Det var og er jeg mægtig stolt af. Og de har sørme valgt mig igen i år. Dét er jeg så glad for! Det er jeg af mange årsager – én af de er, at jeg elsker at være ambassadør for et brand, som jeg kan stå indefor og som er så mega rart at have på, at det nærmest ikke kan mærkes. En anden årsag er, at jeg er stolt over at være ambassadør for et undertøjsfirma – som helt almindelig kvinde. Med former og strækmærker og folder og en bagdel som gør at jeg altid sidder (enormt) blødt. Dét er jeg stolt af!

Jeg har jo netop mødt K. Eller, vi mødtes i august, men vi har ikke været kærester så længe. Han er lige flyttet ind – alt er nyt. Den der fase hvor alt er nyt, hvor jeg helst ikke vil have, at han skal høre mig tisse (helt latterligt, da han nok godt kan regne ud, at jeg går på toilettet fra tid til anden) og den fase, hvor jeg gerne vil tage mig så godt som muligt – mere eller mindre konstant. Jeg forsøger. Men det er også hverdag, ham og jeg har begge travlt med vores, jeg når ikke altid at barbere mine ben og jeg går primært rundt, i hans tøj hjemme. Det er bare så stort, blødt og lækkert. Sådan bliver det hurtigt, du kender det måske fra dig selv. Det bliver hurtigt afslappet (heldigvis).

Det er også en af årsagerne til, at jeg er glad for samarbejdet med sloggi. For jeg føler mig sexet MEN afslappet. Og jeg føler mig smuk. Jeg kan finde på at sove i det, så rart er det. K ser dog helst at jeg sover nøgen, men sommetider falder jeg i søvn i sloggi ZERO Feel og det er så lækkert. Og så behageligt, at det er til at sove i. De nye farver som er kommet er så smukke. Jeg har en tan kørende lige nu og jeg synes at den blå farve er så fin til min brune kulør. Men begge farver er så smukke og jeg er meget, meget glad for dem. Jeg skal have sloggi på, på søndag, hvor jeg skal flyve helt til Costa Rica. Det tager 20 timer. Og det bliver så dejligt med ZERO feel undertøjet, en hoodie og et par løse bukser. Jeg glæder mig nærmest allerede til, at tage det på.

Tjek kollektionen ud her!

Annonce for sloggi

Den længste vinter + snot

Reklame for A. Vogel

Sådan her så jeg ud i sidste uge. Der befandt jeg mig i Thailand, sammen med min elskede veninde. Derfor den brune kulør og det smørrede smil – vi havde netop drukket en stor øl til frokost.

Nu er jeg hjemme igen. Hjemme i 5C, hvor jeg igår blev hostet direkte i ansigtet. Og en dame nøs voldsomt i metroen og jeg ved jo udmærket godt, at de bakterier vælter rundt. Til glæde for alle i metroen. Sådan er det jo. Sådan er det på denne årstid. Snot, nys og tungt hovede. Jeg har ikke tid til at blive forkølet. Jeg gider ikke at være forkølet. Jeg hader at være snottet – og det ville i øvrigt være virkelig upraktisk, da jeg for tiden jo er nyforelsket og spenderer en del tid med, at kysse. En eventuelt forkølelse ville jo nærmest være tortur.

Derfor: Echinaforce. Altid Echinaforce. Jeg har gjort brug af produktet i mange år – og det redder mig fra snot og nys år efter år. Jeg skrev om produktet sidste år, du kan lige læse det her – hvis det er gået forbi din næse.. (høhø).

Jeg bruger dråberne i vand – altid om aftenen, hvis jeg kan mærke at der er noget på vej. Sådan hvis min næse begynder at kilde, ganen kilder og næsen måske endda er begyndt at løbe lidt. Jeg knalder 20 dråber i et glas vand, som jeg drikker inden sengetid. Dette gentager jeg så om morgenen, hvis jeg stadig ikke føler mig helt på toppen dagen efter.

Echinaforce er det eneste (natur)lægemiddel på markedet der lindrer en forkølelse. Hos mig er det et must have. Og noget som K også ofte får, særligt på denne årstid. Han har dog et jernhelbred, men alligevel får han dråberne fra tid til anden. Echinaforce (som er lavet på udtræk fra blomsten echinacea purpurea) aktive stoffer har en positiv indvirken på vores immunforsvar.

Echinaforce øger modstandskraften overfor forkølelse, da echinaforce er rig på de aktive plantestoffer alkylamider, cikoriesyre og bioflavonoider, som kan måles i blodet allerede 15 minutter efter indtagelse. Niveauet af alkylamider, som spiller en vigtig rolle for immunforsvaret, er 3 gange så højt, når tinkturen fremstilles på friske planter. Det placerer Echinaforce i en liga for sig i forhold til dråber af tørrede planter.

Jeg har altid en flaske stående – for jeg har ikke tid til at være forkølet. Og jeg gider faktisk heller ikke..

Echinaforce® Orale dråber (udtræk af Purpur solhat), pakningsstørrelser 50 ml/100 ml/ 2 x 100 ml. Læs omhyggeligt indlægssedlen. Indikationer: Naturlægemiddel til brug ved lindring af lettere forkølelsessymptomer. Styrker kroppens immunforsvar og øger derved modstandskraften overfor forkølelse. Dosering: Voksne: 30 dråber i et glas vand 3-5 gange dagligt i højst 8 uger. Må kun efter aftale med læge anvendes til gravide, ammende eller børn under 12 år. Særlige advarsler og forsigtighedsregler inden brugen: Bør ikke bruges sammenhængende i mere end 8 uger af gangen. Kontakt læge ved forværring af symptomer eller høj feber. Allergiske patienter skal kontakte lægen inden brug. Præparatet indeholder ethanol (65 % Vol.) og må derfor ikke anvendes hvis du er i behandling med antabus eller metronidazol (mod betændelse). Kontraindikationer: Overfølsomhed over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. krysantemum eller bynke). Tuberkulose, leukæmi, bin- devævssygdomme og andre autoimmune sygdomme. Dissemineret sklerose. HIV-infektion, anden immundefekt eller immunosupressi- on. Sygdomme relateret til hvide blodlegemer. Bivirkninger: Ingen almindelige bivirkninger er registreret.

Reklame for A. Vogel

Hårvækst

Annonce for New Nordic

Hårvækst. Det er skægt (høhø) med det hår der. Det er ønsket visse steder – og virkelig ikke inviteret andre steder. Områderne sydpå må i hvert fald gerne – i min optik – daffe. Men dette indlæg skal handle om det hår, som jeg har på hovedet. For det er tykt som ind i helvede. And it runs in the family. Det er så tykt, at det halve kunne være nok. Hår mangler jeg ikke (!), men det betyder jo ikke nødvendigvis, at jeg ikke også skal passe på det. Og det betyder bestemt heller ikke, at jeg tager for givet at mit hår for evigt, vil være lige så tykt, som Rapunzel’s.

Hormoner, alder og hvad ved jeg kan jo have en effekt på, hvad der sker med garnet. Og det vil jeg sgu ikke risikere. For jeg elsker altså mit hår. Det gør jeg virkelig. Det er et helvede til træning – fordi det er så tungt, at det kan slå mig ud når jeg f.eks. sjipper. Det er et helvede at style, fordi der er så meget. Det er et helvede at vaske, tørre og rede ud. Hver eneste dag. For jeg vasker hår hver eneste dag, fordi jeg sveder som en hest til træning og nej, tørshampoo er ikke en mulighed i garnet hos UT.

Derfor har jeg sat gang i et samarbejde med New Nordic, som er et kosttilskud med blandt andet æble, hirse, padderokke og zink. Hair Volume tabletterne tilfører næringsstoffer til hovedbunden og til hårsækken, hvor håret jo dannes.

Indholdet af biotin og zink hjælper med at vedligeholde et normalt hår og en normal hud. Zink bidrager desuden til at vedligeholde normale negle. Kobber bidrager til en normal pigmentering af håret. Produktet har til hensigt at supplere kosten og bør ikke træde i stedet for en varieret kost og sund livsstil. Det bidrager til vedligeholdelsen af normalt hår, og tilfører næringsstoffer til hovedbund og hårsække.

Hair Volume er gluten- og dairy free (hvis dét skulle interessere dig..). Jeg tester nu produktet af og jeg giver en melding løbende. Jeg glæder mig til at se, hvad produktet kan udrette – stay tuned!

Annonce for New Nordic