Hele historien - del 2

560820_4670999205454_1766662245_n

Læs første del her. Billedet er taget d.18 januar 2013. Jeg fandt min lillebror død på sit værelse d.2 januar 2013. Min mor og jeg fik taget billedet da vi var ude og spise med min moster. Det var første gang vi var ude af huset, ude af den lille by vi boede i. Jeg husker ikke rigtig dagen, husker bare at jeg kæmpede for at synke maden, for jeg var slet ikke sulten. Jeg spiste i lang tid for at overleve og kun hvis det blev serveret for mig. Jeg kørte min lillebror til nytårsfest. Jeg havde ondt og mange smerter, men jeg gjorde det fordi jeg elskede min lillebror og fordi jeg aldrig rigtig kunne sige nej til ham. Et faktum han udmærket kendte og til tider udnyttede. Slambert. Min bror og jeg ringede altid sammen når klokken slog 00.00 til nytår. Det var en fast tradition. 2012/2013 var anderledes. Jeg kunne ikke få fat i ham trods utallige forsøg. Ligeledes kunne mine forældre heller ikke få fat i ham. Den første januar tænkte jeg over det, men ikke mere end dét. Jeg vidste at han sikkert havde tømmermænd, og min dag gik med at komme helt ovenpå igen efter den medicinske abort, som jeg havde været igennem nogle dage forinden. 2.januar blev jeg bekymret. Det vendte sig i maven på mig og jeg kunne ikke skyde tanken væk fra mig. Mine forældre var også bekymrede, men de ville ikke køre hen til ham, han var jo voksen og det kunne jo være at han havde fundet en sød pige, havde smidt sin telefon væk eller noget helt tredje. Som søster følte jeg at jeg bedre kunne besøge ham. Min kæreste og jeg besluttede os for at tage i biografen, mest for at komme lidt væk fra huset og den triste stemning, som herskede efter at baby drømmen var gået itu. Vi kørte forbi min lillebror på vejen og jeg gik ind i huset hvor han boede sammen med to andre piger. Min kæreste blev i bilen, for jeg havde en intention om at skælde min bror ud. Skænde ham ud fordi han havde gjort mine forældre bekymrede og det følte jeg ikke at min kæreste skulle være vidne til. Da jeg trådte ind i huset kunne jeg straks mærke det: der var noget galt. Helt galt. Pigerne som min bror boede sammen med, var ude og rejse. Jeg gik langsomt hen til min lillebrors værelse. Bankede på, flere gange. Tog til sidst i dørhåndtaget, døren var låst. Det undrede mig, for min lillebror låste aldrig døren. Jeg gik ud af huset, hvor min kæreste kom mig i møde. Han undrede sig over hvor jeg blev af. Kunne måske mærke at der var noget galt. Jeg fortalte ham at der var noget galt. Jeg løb rundt om huset, om i baghaven, løb hen til min lillebrors vindue. Gardinet var ikke trukket helt ned og da jeg kom helt hen til vinduet kunne jeg se min elskede lillebror. Han lå så fint og fredeligt på sengen, med hænderne foldet på brystet, sådan som han altid sov. Men han sov ikke. Han var død. Det så jeg med det samme. Jeg skreg. Jeg skreg på en måde som gjorde min kæreste så forfærdelig angst. Han var angst i mange måneder efter. Jeg satte mig ned, skreg og skreg. Min kæreste ringede til mine forældre, til ambulance, til politiet. Mens jeg sad og skreg. Mine forældre kom før ambulancen og før politiet. Min far og min kæreste sparkede døren ind til min lillebrors værelse, mens jeg forgæves prøvede at holde fast på min mor udenfor. Jeg ville ikke have at hun skulle se det. Jeg vidste at hun ville være forandret for altid, at jeg aldrig ville få min mor igen. Hun rev sig løs og løb ind til min lillebror. Gav ham dyne på, nussede ham. Ambulance og politiet kom. Jeg sad på jorden og skreg. Jeg græd ikke. Jeg skreg og skreg. Råbte af min lillebror, spurgte hvordan han kunne gøre det imod min mor. Min lillebror begik ikke selvmord. Min lillebror var ikke misbruger. Min lillebror eksperimenterede med stoffer, nok mere end gennemsnittet. Og til den nytårsfest havde han taget for meget. Lagt sig til at sove hjemme og sovet stille ind. Det trøster mig, trods alt. Han har ikke været i smerter, han har ikke opdaget hvad der var ved at ske. Han så fin ud, rolig, han lignede sig selv og så alligevel slet ikke. Den dag blev jeg voksen. Den dag forlod alt naivitet mig. Den dag forsvandt en stor del af mig, som aldrig nogensinde kommer igen. Den dag ændrede min familie sig for altid. Vi forandrede os, alt forandrede sig. Og det skulle vise sig at ulykkerne slet ikke var slut for min elskede familie. Langt fra. Del 3 kommer, når overskuddet er til det. Tak fordi du læser med. Tak fordi i altid er så søde når jeg er hudløs ærlig. Det betyder mere end i aner.