Risotto

12552856_10207148271917651_5711748152372002632_n Min mor laver det bedste mad i verdenen. Sådan har du det måske også med din mor? Måske er det fordi hun laver det med kærlighed (cheesy, i know) - men jeg føler virkelig kærligheden når jeg spiser hendes mad. At hun så kommer med små fryseposer med lækker mad til min fryser og min mave - det gør det kun bedre. Forleden kom min far forbi med risotto og jeg klappede i min hænder. Jeg elsker risotto! Min mors version er med rødbede og gorgonzola og varmer hele kroppen. Til 4 personer skal du bruge:
  • 400 gram risottoris,
  • 1,5 liter grønsagsbouillon,
  •  2 store rødbeder,
  • 2 skalotteløg,
  • 125-150 gram gorgonzola,
  • 125 gram parmesan,
  • 3 spsk. fløde/sødmælk,
  • 1,5 dl. hvidvin,
  • 80 gram smør + lidt til stegningen,
  • Salt, peber, friske krydderurter til pynt.
  Skræl rødbederne og riv dem. Hak løgene fint og steg dem i smør indtil de er bløde og gennemsigtige. Tilsæt rise og svits dem i 2 minutter. Hæld hvidvinen på og lad det koge ind, tilsæt salt og peber. Tilsæt rødbederne. Hæld bouillonen i, til det dækker risene. Det skal hele tiden holdes i kog. Bliv ved indtil al bouillonen er brugt og risene har kogt i 20 minutters tid. Rør parmesan i og smag til med salt og peber. Gorgonzolasaucen laves ved at smelte den over vandbad sammen med fløden. Rør gorgonzolaen sammen med risotto'en og pynt eventuelt med krydderurter og mere parmesan (som man som tommelfingerregel aldrig kan få for meget af!). Tak for mad elskede mor - den må du gerne lave igen snart ;)