Kefir uden laktose - til min sarte mave

Sponsoreret

IMG_0613 IMG_0618  

Jeg har før skrevet om det her på bloggen - min mave har ikke så godt af mælkeprodukter. Det er ikke sådan at jeg betegner mig selv som værende laktose-intolerant - men jeg kan ikke bare spise løs af mælkeprodukter, så får jeg ondt i maven og uren hud. Jeg havde mælkeallergi som barn og jeg tror stadig at noget af den overfølsomhed hænger ved. Derfor er jeg glad for laktosefrie produkter, som der heldigvis kommer flere og flere af og de bliver nemmere at få fat i. Dengang jeg var barn lavede mine forældre hjemmelavet soja-is til mig, som lå i fryseren på min skole - så jeg fik sojais når de andre fik flødeboller, is og kage. De smagte virkelig godt. Jeg må lige få opskriften til jer en dag!

Valio laver mange laktosefrie produkter og jeg har skrevet om nogle af dem før. Valio har lige lanceret kefir. Valio har udviklet en let syrlig, forfriskende og moderne Kefir - mine forældre kender godt kefir, som vist kom frem i 1980érne men ikke har været fremme i mange år. Traditionel kefir fremstilles ved at mælk tilsættes ”kefirgranulat” som indeholder mælkesyrebakterier og gær. Derefter lader man drikken gære. Det lyder måske ikke så lækkert, men kefir er syrlig på en frisk måde og virkelig lækker. Jeg vil klart prøve den med kammerjunker senere på året.. Drys den med müsli eller lav din egen granola.

Kefir er smart at have stående i køleskabet og kan nærmest drikkes direkte fra kartonen (win at være single og ikke skulle stå til regnskab for sådan noget..). Kefir indeholder kun 2,1% fedt og er tilført d-vitamin. Den smager enorm frisk - på trods af at den er laktosefri. Jeg er svært begejstret og det er dejligt at have et alternativ til skyr, som jeg har spist igennem mange år. Kefir er mere flydende og rund i konsistensen.

Sådan så jeg ud da jeg prøvede at hælde kefir ned og min mor skyndte sig at tage et billede:

IMG_0625

Sponsoreret