The Color Run - de gladeste 5 kilometer!

Sponsoreret indlæg

[vidcore vid="erUeX682"]

Jeg er og bliver nok aldrig den store løber. Jeg er for tung og jeg keder mig for hurtigt. Sådan er vi jo forskellige. Jeg løber gerne 1-2 gange om ugen, turene er sjældent længere end 6-7 kilometer og jeg knus-elsker det ikke. Men jeg kan godt lide at komme lidt ud i den friske luft, det må jeg indrømme. Sidste år løb jeg The Color Run for anden gang og jeg var svært begejstret. Jeg har faktisk glædet mig lige siden - for jeg skal selvfølgelig løbe det igen i år. I år skal jeg løbe det sammen med min søde veninde Vibe og jeg glæder mig helt enormt til at være en del af den fantastiske stemning som hersker til løbet. Det er afslappet og ALLE kan vitterligt være med. Sidste år løb jeg blandt barnevogne, ældre, forældre med børn på ryggen, unge med kaninkostumer og store, stærke mænd i tangatrusser og med gummistøvler på. Det er en lang fest og jeg kan kun anbefale det!

Løbet er 5 kilometer langt og undervejs vil der være forskellige farvestationer - hvor du bliver massivt sprøjtet til med farve. Alle stationerne har én farve - så du til sidst er smurt ind i mange forskellige farver. Du bliver sprøjtet med lidt vand først og får derefter kaste farvepulver på dig og så kan du løbe/gå/kravle videre. Løbet slutter med en stor fest med musik, dans og ekstrem hyggelig stemning. Det er en stor oplevelse at løbe The Color Run og jeg kan ikke vente!! Sidste år tog jeg toget hjem med et pink ansigt og blå arme - og jeg frygtede virkelig at jeg var nødt til at slide farven af. Men farven kommer nemt af både hud og tøj og er ikke farligt.

Jeg har fået lov til at udlodde 2x2 billetter - og du er velkommen til at løbe sammen med mig! Jeg smører dig gerne ind i blå farve. Skriv en kommentar med hvem du gerne vil løbe med og hvorfor - jeg finder vinderne om en uge! Held og lykke!

Jeg har desuden fundet to heldige vindere af lækre solprodukter fra A-DERMA og vinderne er:

Signe som skrev: "Mit bedste solskinsminde er helt klart fra forrige sommer, hvor jeg for første gang, ude på Helgoland i dameafdelingen, badede nøgen i havet og efterfølgende lå i solen (dog tog jeg underdel på, da jeg kom op) og tørrede efterfølgende. Efter intensiv opgaveskrivning gjorde den frihed og varme mig glad helt ned i maven" og Julie som skrev: "Mit bedste solskinsminde er fra 2004, hvor jeg efter et år som udvekslingsstudent havde sommeren i Danmark. Den blev bl.a brugt på en sejltur med min kusine og far til en lille ø. Egentlig ikke noget specielt, men turen symboliserer en tid hvor jeg var ubekymret og glad helt ned i maven og hvor verden var for mine fødder. Idag er min far meget syg og mit liv har fået en anden sårbarhed".
TILLYKKE!

Sponsoreret indlæg