F-E-S-T F-A-R-V-E-R F-A-N-T-A-S-T-I-S-K

13406924_10208207723923289_8074954676454799138_n 13423980_10208207723763285_8186887436295382007_n 13445249_10208207724283298_3128206072340479424_n

Sponsoreret

I søndags løb jeg The Color Run med min søde veninde Vibe. Vi mødtes i Valby Parken i spraglet outfit og løb 5 kilometer sammen- Undervejs igennem flere farveposter hvor vi blev sprøjtet til med vand og drysset med pulver. Vejret var lunt og der var næsten ingen vind og det var en helt perfekt dag. Søndag i tylskørt - så kan man ikke andet end at være glad!

Jeg har løbet Color Run de sidste tre år og jeg kan klart se at der var mange flere løbere i år, end det første. Der er en vildt god stemning på pladsen, musik og dans. Alle løberne bliver sendt afsted i store grupper og mens man venter på at blive sendt afsted er der en sød arrangør som kaster med farve og underholder imens. Der er plads til alle - jeg så flere børn i klapvogne, ældre som gik hele vejen (fandeme hipt!), unge som måske kommer direkte fra byen og er i godt humør og kørestolsbrugere. Det er livsbekræftende at være med til et løb, hvor alle kan være med. Vitterligt alle. Mens Vibe og jeg stod og ventede på at blive sendt afsted så vi en dreng på 3 år løbe over målstregen med sin mor. Dét er cool - og det er derfor jeg elsker at løbe Color Run. Det er sjovt, det er en fest og du opdager slet ikke at du laver motion. Jeg er fan og jeg skal klart med næste år! I tylskørter!

Bonusinfo: underholdende at spise på restaurant OG tage toget hjem i tylskørt, pandebånd, pink ben og blåt ansigt. Se mere på min instagram @helsematildedk

Sponsoreret