Du er under mit niveau. Ses.

enhanced-buzz-13260-1382635800-28 ..arrogant, ikke? Ikke destomindre fik jeg dén melding serveret for nylig. Og jeg blev virkelig ked af det. Det skar i hjertet og i min stolthed, det må jeg indrømme. Jeg faldt i snak med en sød og flot mand en lørdag aften og vi udvekslede facebook og skrev lidt efterfølgende. Nogle dage efter fik jeg beskeden: "Jeg er ikke interesseret. Du er under mit niveau".  Av for satan. Jeg græd. Det skammer jeg mig ikke over at skrive og jeg håber at den pågældende mand læser dette. For han (du!) gjorde mig virkelig ked af det. Jeg var ikke ked af det så længe, men han (din idiot!) fik mig til at græde. Og jeg blev faktisk vred på mig selv - fordi jeg tillod mig selv at græde over en mand, som tydeligvis var (og er) en kæmpe idiot. Og et dårligt menneske, får jeg lyst til at skrive. For jeg græd også over, at man kan behandle et andet menneske på den måde. Dét ville jeg aldrig byde et andet menneske, om jeg så kunne se os sammen eller ej. Dét er dét som er pissehamrende hårdt ved at være single. Jeg sad alene i min lejlighed og gik fra at være glad og fuld af energi til at sidde i min lænestol og glo ud i luften. Og tænke: "skal endnu en mand få mig til at græde?". Fandeme nej. Jeg ringede til min gode veninde og tudede kraftigt og havde ondt af mig selv i 12 minutter. Så tog jeg mig sammen. Jeg slettede ham på facebook og forsøgte at slette ham fra mit hovede. Det gik ret hurtigt. Jeg er god til at fjerne dårlig energi fra mit system, det har jeg lært af kærestesorgen. Den har gjort mig hård, nuvel - men også stærk. Og han fik ikke lov til at sprede meget dårlig energi i mit liv. Han fik nogle timer og så var han væk igen. Indlægget er ikke (kun) skrevet for at få det ud af systemet og for at kunne svine ham lidt til. Det er også lavet til dig som er single og som synes at det er hårdt til tider. Jeg synes det er hårdt! Benhårdt! Folk vælger og vrager og det gør sku' ondt når det sidste overkommer dig. Jeg er i samme båd. Jeg synes det er hårdt og sommetider ubarmhjertigt at være single #and forever alone. Agtigt. Jeg kan godt miste troen på, at det nogensinde vil ske for mig. At jeg nogensinde vil blive forelsket igen og om jeg skulle være så heldig at den udvalgte også er forelsket i mig. Og sådan en idiot som ham jeg uheldigvis stødte på - han skal fandeme ikke have lov til at slukke håbet i mig. For jeg tror og jeg håber at det sker. Når tiden er rigtig. Lige nu har jeg det godt alene og som singlekvinde i byen. Jeg har det godt der hvor jeg er lige nu. Og det skal han ikke lave om på. Og han skal ikke pille mig ned. Når jeg engang finder ham, som får mig til at smile for mig selv, ved tanken om ham, så vil han også vide at jeg er det værd. Hold ud - vi er mange og vi holder sammen <3