Om at være forfængelig

14055157_10208793173199155_341850238373169012_n Jeg er forfængelig. Ret forfængelig. Og jeg er klart blevet mere forfængelig, efter jeg er blevet single. Det tror jeg er meget naturligt. Jeg er forfængelig på den måde, at jeg gerne vil i bad hver morgen, gerne vil have mascara og rouge på, mit hår skal være rent, jeg vil have rent og pænt tøj på og være soigneret at se på. Jeg kan godt lide at gøre noget ud af mig selv, bestemt. Da jeg tænkte over min forfængelighed - og forfængelighed generelt kom jeg til at tale med nogle af mine veninder om det. Om de kunne sætte tal på deres forfængelighed. Sådan 1-10 agtigt. Hvor 10 er meget forfængelig. Jeg føler ikke at jeg er på en 10'er. Jeg tænker at man godt kan være mere forfængelig end jeg - hvad med de piger som får sat hår og negle på? Får det der filler eller hvad det nu hedder, i læberne og lavet bryster? Og får permanent make up? Er de mere forfængelig end jeg er? Er der forskel? Det er ikke fordi at det er særlig vigtigt. Jeg er egentlig ret ligeglad med, hvad folk vælger at gøre ved og på deres krop. Men jeg synes alligevel at det er et interessant spørgsmål. Og hvis nogen er mere forfængelige end andre, hvordan kan det så være? Hvorfor? Jeg forstår f.eks. ikke når piger aldrig har make up på, ikke barberer sig på lårene (men på underbenet, vel at mærke) og som går ud med fedtet hår (jeg forstår vist heller ikke det der permanente make up, men det er måske fordi jeg ikke selv har prøvet det?). Men hvorfor er vi forskellige på dét punkt? Omvendt tror jeg ofte at nogle kigger på mig og tænker: "hvorfor handler hun i svedigt træningstøj på?" eller "hvorfor er hun så hudløst ærlig? Det må da være pinligt for hende". For det er vel også forfængelighed - om hvorvidt man er ærlig og hvor meget man lufter sig beskidte vasketøj? Jeg har tænkt meget over det og jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre jeres mening. Hvor forfængelig er du? Og hvorfor? Jeg tror i bund og grund at de fleste af os bruger alt for meget tid på, at tænke over hvad andre tænker om os. Så er vi forfængelige for vores egen skyld eller for andres?