Efter croissanter, rosé, kage og 3-retters hver aften

Sponsoreret

img_3171

Som det har fremgået af min instagram, snapchat og facebook, så har jeg lige været en tur i Paris med én af mine bedste veninder. Vi var fire dage i Paris og det var så skønt! Vi gik blandt andet hele vejen på i Eiffeltårnet, vi prøvede et 70 meter højt pariserhjul og så var vi på julemarked. Det var så dejligt og tiltrængt at komme lidt væk hjemmefra, trække stikket og slappe af. Vibe havde forbudt mig at tage løbetøj med, og det rettede jeg mig efter. Jeg havde ærlig talt også brug for at restituere efter hård træning de seneste par uger. Så jeg dyrkede ingen form for motion, andet end at gå omkring 10 kilometer hver eneste dag. Og dét var sundt for mig og rart at have en længere pause fra det hårde crossfittræning.

Efter en forlænget weekend i Paris med virkelig meget, virkelig god mad - så har min mave brug for at komme lidt tilbage til "normalen". Derfor er kefir kærkommen i min mave, da den skaber en god balance og har en dejlig syrlighed i kontrast til meget fed, meget sød mad.

Jeg går som sådan ikke op i laktosefrie produkter, men har dog erfaring med at det fungerer bedst uden laktose til min mave, de fleste dage. Jeg spiser primært Valio produkterne, fordi jeg synes at de har den bedste smag. Den med banan kan også anbefales, men hindbær er nu min favorit!

Sponsoreret