De perfekte løbesko

loebloeb1 Ja jeg er stadigvæk skadet i dum lænd efter dumt "jeg-er-for-smart-i-en-fart" work out med tung dødløft og ja, jeg er begyndt at løbe. Det har jeg altid elsket at hade, men eftersom at det er det eneste fysiske jeg kan lave (udover at cykle og bed-cardio, undskyld mor), har jeg været nødt til at stramme snørebåndene og komme derud. Til de andre løbere. Som jeg har grint af. Dem med løbevognen, hvor deres stakkels barn er tvangs-sat, mændene med mikroskopiske shorts som klart træner op til maraton nummer 76, mødregruppen der løber langsommere end jeg (hvilket siger en del) og børnene som løber stærkere og mere kækt end jeg. Dem jeg har hånet. Nu er jeg en af dem. Satans. Og de faktisk rigtig søde. Som i lørdags da jeg faldt i skoven omkring Bagsværd Sø og sød, ældre herre stoppede sit løb for at spørge om jeg var okay og "manglede en skulder". På daværende tidspunkt græd jeg på en ikke særlig flot måde, mens jeg febrilsk klemte Josefine om armen, mens jeg desperat prøvede at undgå at gå ind i smerten i min ankel. Så de er ganske flinke, de der løbere. Jeg er langsomt begyndt at kunne lide det skidt, selvom at jeg har smidt mere end 5 kilo og har fået flere kommentarer omkring min vægt, end jeg ellers plejer. Men det gør mig ikke så meget, for jeg føler mig sund. Og det er jo i virkeligheden det eneste som tæller. Men jeg er, i ægte løber-stil, begyndt at kigge på udstyr, sko og hvad jeg virkelig ikke kan leve uden. Indtil videre er det blevet til gode sports bh'er der kan holde de to små på plads og gode løbestrømper (jeg bruger dem her og er meget begejstret!). Men jeg mangler den helt rigtige løbesko. Jeg har flere gode bud i mit skoskab, men de fungerer bedst til de lidt kortere ture og jeg vil jo gerne løbe lidt længere, bare engang imellem. Så jeg har kigget nærmere på denne test, som Sportamore har lavet og fundet 3 sko - som jeg overvejer at teste i den nærmeste fremtid. Dels fordi de har klaret testen godt, men også fordi de er pææne. Og det tæller altså også. Der er faktisk ret mange flotte mænd, som løber hvor jeg gør. Og de må da gerne ligge mærke til mig.. skotest  

Adidas Ultraboost // Nike Air Zoom (bedst i test) // New Balance Fresh Foam

Jeg har været forelsket i ultraboost LÆNGE! Og jeg må eje dem på et eller andet tidspunkt. Jeg kan bedst lide farven på collagen, men de findes jo i et utal af farver. Nike har dog fået de bedste ord med på vejen. Jeg overvejer videre. Indtil videre løber jeg i mine adidas, som jeg er rigtig glad for - men som snart skal udskiftes! Reklamelinks.