Peptalk af kvinden i mit liv

image3-1 Jeg er faktisk ikke særlig glad for det her billede. Min mor tog det af mig i lørdags, hvor vi pre-fejrede Mors dag med loppemarked, besøg hos Bodyshop og på planteskole - nogle af de ting, som min mor elsker. Og det var så hyggeligt. Jeg griner højest og mest med min mor og jeg ved slet ikke, hvordan jeg var blevet som menneske, hvis det ikke var for hende. Ikke et særlig godt menneske, for hun har i den grad givet mig vigtige værdier. Og det gjorde hun igen i lørdags, da jeg stod og var ked af min krop i en parkeringskælder midt i København. Jeg havde taget min fine, nye kjole på - som jeg blev forelsket i lige da jeg så den. Jeg følte mig fin og flot og meget feminin. Efter vores besøg på loppemarked (det ved Frederiksberg Rådhus, det er altså virkelig godt!) tog min mor nogle billeder af mig (hun har jo en blogger-datter, så hun er vant til det efterhånden) og på vej ind til byen kiggede jeg billederne igennem og pludselig følte jeg mig helt forkert. Jeg syntes at min mave var alt for stor til kjolen og jeg følte mig tyk. Selvom jeg godt ved, at jeg ikke er tyk. Så fik jeg følelsen og så blev jeg helt ked af det. Så fandt vi en parkeringskælder og min mor parkerede bilen. Jeg steg ud og kiggede, som det første på mig selv i bilruden. På min mave, som jeg jo havde fået bildt mig ind var både tyk og stor. Da jeg kiggede i bilruden bekræftede jeg mig selv og jeg ærgede mig over, at jeg havde taget netop den kjole på. Selvom jeg få timer før følte mig vældig fin og flot. Jeg kiggede på min mor og spurgte: "Er jeg ikke for tyk til den her, mor?". Hun gav mig en peptalk, som så mange gange før, som altid hjælper mig og hun fungerer ofte som et spejl. Hun har altid ret og det er sommetider pisse irriterende. Men i lørdags hjalp det. Hun sagde: "Nej du er ikke for tyk, du er lige som du skal være. Vil du gerne være modeblogger eller vil du vise piger og kvinder at de er okay, selvom de måske ikke lever op til modelmålene? Det gør du så godt og det er derfor at du gør en forskel. Du ser dejlig ud i den fine kjole. Nu stopper du". Og det gjorde jeg så - stoppede, altså. For hun har jo ret. Jeg vil ikke leve op til noget som helst, for jeg er som jeg skal være. Og usande tanker om mig selv skulle ikke ødelægge min dag med min elskede mor. Det skal ikke have lov til, at ødelægge noget som helst. Tænk hvis jeg havde ladet det ødelægge vores dag. Tænk hvis jeg havde siddet i solen og spist lækker frokost og kun tænkt på min "tykke" mave. Tænk hvis jeg ikke var nærværende i vores samtaler, fordi jeg tænkte på min "tykke" mave. Tænk hvis jeg var gået glip af al den kærlighed og nærhed som min mor gav mig i lørdags, fordi jeg var ulykkelig over min "tykke" mave. Og tænk så, hvis jeg brugte tid på det, hver eneste dag. Livet er for kort. Og du er som du skal være. Altid!