"Jamen du har da ikke noget at være ked af" og om at blive i sine egne sko

img_4768 Det er en klassisk fejl og en fejl vi alle til tider begår. Det der med at tro noget om andre, antage noget - som givetvis ikke er sandt, men som vi tænker er sandt. Vi tager andres sko på, uden at vide hvordan ejermanden egentlig har det, i det par sko. Jeg gør det selv, ofte. Kigger på andre kvinder, tænker at de må have det nemt, sådan som de ser ud. Sådan som deres liv fremstår. Sådan som de smiler på deres billeder. Og hvor er det tarveligt (og naivt) af mig, at tænke sådan. Hvad fanden ved jeg, om deres glæde? Det kan være at de fremstår glade på de sociale medier, men sandheden kan og er tit noget andet. Jeg kender mange bloggere personligt og ved derfor også, at sandheden bag deres billeder og tekster, ofte er noget helt andet end det, de viser frem og skriver. Og det skal eller vil jeg ikke dømme - det er op til dig, hvad du vælger at dele. Hvordan du vil fremstå. Hvordan du vil ses på. Hvad fanden - sommertider falder jeg da selv i. Fremstår mere glad, end jeg egentlig er, i virkeligheden. Pynter lidt, hvis jeg har brug for det. Og nu - hvor jeg befinder mig i Grækenland. Og poster billeder og små snap stories af min ferie, hvor jeg som oftest er iklædt bikini, så oplever jeg at piger og kvinder skriver til mig, skriver søde beskeder til mig. Skriver at jeg har en perfekt krop, som jeg da ikke kan være ked af. Skriver at det må være nemt for mig at tage en bikini på, når jeg nu ser ud som jeg gør. Jeg synes at det er sødt og rart - men det er også forkert. For alle har deres at kæmpe med, alle har noget de ikke kan lide ved dem selv (måske ikke alle, men i hvert fald flertallet af mine læsere og følgere) og der er ingen andre end jeg, som kan have mine sko på. Og det er nemt for mig at tage bikini på - fordi jeg har taget en beslutning om, at det skal være nemt. Den beslutning tog jeg ikke over en nat, det tog mig nogle år. Det er stadig lidt svært for mig at rende rundt i bikini, hvor trusserne aldrig rigtig er store nok, fordi mine balder simpelthen fylder for meget. Hvor mine tydelig strækmærker kan ses på hofterne, hvor min lille barm i den grad flashes. Men jeg gør det. Og det gør jeg ikke, fordi jeg synes at min krop er perfekt. I min verden findes det perfekte ikke, det er en illusion. Om det så er en krop eller et parforhold eller et job. Men min krop er som den er - og så er den sku' ikke meget længere. Det er jo bare en skal, et ydre - som vi har valgt skal betyde så meget for os. For fanden, den betyder da også meget for mig. Det ville være løgn at påstå andet. Min pointe er blot, at alle har deres at kæmpe med og at tro at noget er nemt for andre, det er en illusion. Det er nemmere for mig at tage bikini på, end det var for blot få år siden. Men det er ikke fordi jeg synes at min krop er perfekt - det er fordi jeg har accepteret at den er som den er. Og endnu vigtigere - fordi jeg ved hvor kort livet er, hvor hurtigt det kan slutte - og så er det da tosset at undgå at have badetøj på. Livet er for kort. Og jeg synes ikke at der findes noget smukkere end kvinder, der hviler i deres krop. Og det vil jeg gerne blive ved med, at gøre. Fordi livet bliver nemmere, lettere og sjovere. Når du ikke er hæmmet af din egen krops udseende. Fuck idealet, hvad det så end er, vær dit eget ideal. Du er som du skal være. Altid!