3 ting

19145813_10211517448744341_5957107080988384677_n

Måske er det i virkeligheden det spørgsmål jeg oftest får stillet: Hvordan lærer man ikke at give en fuck?

Her er 3 ting som jeg gør, for at undgå at gøre alt det, som andre forventer. For at undgå at leve op til alt muligt jeg ikke kan eller vil. 3 ting, som fucker med idealet:

  • Åben dit klædeskab om morgenen og tag det på, som først falder dig ind. Uden at tænke på, hvad andre vil tænke, uden at tænke på hvad andre vil mene, uden at tænke på mode og tendenser og sæsoner og hvad ved jeg. Tag det på, som du har lyst til - som kun du har lyst til. Sommerferien er måske en god tid at "øve" sig på, hvis du altså er så heldig at have ferie. Start med at gå rundt hjemme hos dig selv, hvis du lige skal samle mod. Gå en kort tur i Netto. Kør en tur på din cykel. Væn dig langsomt til, at du skal have det tøj på - som du har lyst til og som gør dig glad. Jeg tager altid det tøj på, som jeg har lyst til. Uanset dresscode (fucking hader sådan noget) og andres mulige eller umulige forventninger. Det er mig som skal have tøjet på. Derfor er det også mig som bestemmer.
  • Gå din "følger" liste igennem på instagram. Hvem giver dig glæde, hvem giver dig mindreværd? Vælg fra. Det er dit ansvar. Følg dem som giver dig noget, som giver dig glæde, som får dig til at føle dig okay. Eller som i hvert fald ikke får dig til at føle det modsatte.
  • Jeg griner enormt højt. Så højt at folk vender sig om, på gaden. Seriøst - det er ikke noget jeg finder på. Og jeg lader ikke være med at grine af dén grund. Måske du har noget, som du ikke er så glad for ved dig selv eller den måde du er på. Fuck det. Vær dig selv tro. Grin højt, vær klodset, hav meget sminke på, hav ingen sminke på, løb 100 kilometer om ugen, sid på sofaen 100 timer om ugen. Gør hvad der passer dig - gør det som gør dig glad. Så kan andres mening være fuldstændig ligemeget. Vær dig selv tro - ingen andre kan gøre det end dig selv.