Typer du møder på et fly

fly2 Jeg har lige fløjet kloden tynd. Jeg er lige nu i Australien, nærmere bestemt Sydney og jeg er allerede ret vild med byen. Lige nu er det søndag morgen, klokken er 5.00 og jeg kan ikke sove mere. Så hvorfor ikke skrive et indlæg med de typer, som man typisk møder på et fly (og som jeg mødte nogle stykker af de 30 timer jeg fløj):
  • Typen som gang på gang nakker hele armlænet og nærmest skubber din arm væk. Og lader som om intet er hændt.
  • Barnet der græder og/eller sparker dig i ryggen. Den er efterhånden ret kliché. Men der var nu altså et barn om bord, som græd når han ikke måtte få mere slik og når han skulle sove. Jeg var overbærende indtil vi nåede til mellemøsten. Derfra sendte jeg de ondeste øjne jeg kunne til moderen. Man har vel stil.
  • Hende der skriger lidt/laver en mini scene hver gang der er turbulens. Mange af gangene havde jeg ikke engang registreret at der var lufthuller. Men det var hun sød at gøre mig opmærksom på. Mens hun holdt hænderne knyttet foran brystet. Det må have været en lang tur for hende.
  • Typen der nægter at sætte sin telefon på "flymode" før allersidste øjeblik. Man skulle jo nødigt gå glip af noget på twitter.
  • Typen er falder i søvn før vi er oppe over de første skyer. Og som ikke får en bid af første måltid, fordi han befinde sig i dyb søvn. Måske han havde taget noget beroligende, egentlig?
  • Typen der skal på toilettet hver time. Og hvis det ikke er toilettet, så er det fordi han skal have noget meget vigtigt i sin kabine kuffert.
  • Typen der rigtig gerne vil småsludre undervejs. Jeg er en anden type.
  • Typen der glor på din skærm - enten hvad du ser af film, hvilket vel egentlig er okay. Men skærmen på min telefon og computer? Han var ikke engang dansk!
  • Typen som har forberedt sig på rejsen længe. Som har ørepropper, nakkepude (den dyre slags), håndcreme, støttestrømper og sovemaske med. Og som ifører sig hele baduljen kort efter at vi er lettet. Og som går rundt i flyvet og under mellemlanding - med nakkepuden på nakken. Always prepared.
  • Ham den smarte forretningsmand, som i virkeligheden er liidt for vigtig til at sidde på monkey class.
  • Hende der drikker lidt for meget vin på tom mave, går kold med nakkepude og vågner op savlende og en kende for tæt på sidemand. (Læs: mig).
Har jeg glemt nogen?