Hævn nydes bedst kold

haevn Er hævn for smålige mennesker? Måske. Har vi alle sammen lyst til at tage hævn engang imellem? Du ved det. Er hævn tilfredsstillende? Fuck ja. Og jeg talte om hævn med en pige for nogle uger siden og siden dén snak, har jeg tænkt over hævn. Hævn er spændende at tale om og samtidig enormt pirrende. En rigtig god og saftig hævn historie jeg kender til, er fra en pige, som efter at hendes kæreste havde været en utro, sendte et billede ud på snapchat af hans buttplug + teksten "så slipper jeg for at bruge den her på dig mere". Er det tarveligt? Tja måske. Havde han fortjent det? Det vil jeg ikke gøre mig til dommer overfor. Men hjalp det hende? Ja. Og det er ikke fordi, at jeg er fortaler for hævngerninger. Men hævnfølelsen bor i os alle og jeg tror faktisk at det er sundt, at lukke den lidt ud sommetider. Det hjælper at tage hævn - omend så i kort tid, men det hjælper. Ligesom min veninde, som havde en kæmpe douchebag af en kæreste (læs: utro stodder), og som pissede i hans køkkenskuffer. Semi-barnligt, nuvel. Men det hjalp hende. Jeg hørte også engang om en kvinde, som passede sin kærestes lejlighed, mens han var på skiferie med gutterne. I mens han er afsted finder hun ud af, at han har knaldet med halvdelen af byen - inklusiv hendes bedste veninde. Hun stoppede dåsemakrel ind i hans gardinstænger, tog sine ting og skrev - og sagde aldrig noget. Dét er hævn jeg kan lide. Forestil dig at han går og bliver vanvittig, fordi hele hytten stinker af fisk. Hæhæ. Jeg har efter hævn-snakken tænkt, om jeg nogensinde har taget hævn over nogen. Det har jeg nok. Jeg kan i hvert fald huske, at jeg har haft lyst. Mange gange. Og jeg har vist også hævn på samvittigheden. Engang larmede min nabo helt sygt (en tirsdag) og jeg skulle tidligt op næste morgen. Jeg skrev først en venlig sms, som blev ignoreret. Så bankede jeg på væggen. Først forsigtigt, til sidst hamrede jeg. Intet skete og jeg sov 1½ time og var pisse sur hele den efterfølgende dag. Så da jeg skulle ud af døren (meget tidligt om morgenen) trykkede jeg dørtelefonens-knappen flad indtil mine naboer. Og gentog da jeg kom hjem igen. Og en gang mere, da jeg skulle ud af døren senere på dagen. Småligt, mega barnligt og grinagtigt. Men hold nu kæft hvor det hjalp. Vreden forsvandt lidt, fordi jeg på en måde følte, at jeg fik rådet bod på urimeligheden. Da jeg var helt ung var min kæreste mig utro. Og da jeg fandt ud af det (og slog op), kyssede jeg med hans bedste ven. Og sørgede for, at han fandt ud af det. Det var hævn af første klasse. Vi blev vist kærester igen et par dage senere. Det var sku' så ukompliceret dengang. Så nu vil jeg gerne høre DIN hævn historie - du har garanteret en! Del meget gerne i kommentarfeltet - jeg glæder mig til at læse med!