Profilbilleder du ikke skal sætte på din Tinder

tinder Sidste Tinder indlæg blev læst voldsomt - og jeg fik (selvfølgelig) også en del hate på dét indlæg. Du kan læse det her. Noget med at jeg var for streng og nederen og at det var min egen skyld, at jeg ikke havde en kæreste, fordi jeg er så kræsen. Nu var listen sammensat af jer - søde læsere og følgere. Men jeg er da kræsen. Men må man ærlig talt ikke også gerne være det, når man skal dele spyt og seng med en mand? Jeg kan desværre ikke dele alle de billeder, som jeg fik. Satans. Men noget med censur og privatliv og det er også som det skal være. Billedet ovenfor har jeg googlet. Men her er listen: Billeder du ikke skal have på din Tinder profil:
  • Bryllupsbilleder. Og her tænker du måske, "ej det er der vel ingen som gør?". Og jo. Jeg har selv set flere (endda med dertilhørerende børn) og så fik jeg tilsendt omkring 30, da jeg efterlyste på min instagram. Så det sker. Og stop det. Du må da gerne have været gift, alle har en fortid. Men. Selvom du føler den og har dit nye suit på og en kvinde klædt i hvidt under armen - så hører det ikke til på Tinder. Punktum.
  • Bar-overkrop-billedet. Du har garanteret set det. Jeg kan personligt godt lide det, så længed det ikke bliver for opstillet. Og så længe der ikke flexes. Der må ikke flexes. Please.
  • Mad billeder. Hvorfor? Hvad er ideen bag? Har du selv lavet det og vil vise mig, at du godt kan koge pasta og tage et billede, på én og samme tid? Eller er det din livret? Har du en tallerken fetish? Hvad foregår der?
  • Gruppebillede hvor du står i blandt en masse piger. Ja vi er muligvis usikre på os selv. Men hvorfor har du behov for at vise os, at du står i en menneske sandwich med 3 blondiner?
  • Billeder af dig og den store fisk, som du lige har fanget.
  • Billeder af din bil.
  • Billeder af din motorcykel.
  • Billeder af din havetraktor. Stop med køretøjs-billederne.
  • Billeder af din stive dolk i boxershorts. Du ved jo godt hvorfor.
  • Gruppebilleder - generelt. Hvem er du af dem?
  • Billeder af dig selv i et fitnessworld spejl (ekstra krydderi: i tanktop. Dem der hvor stroppen er så tynd, da man kan se brystvorterne). Det gør ikke noget godt for mig. Jeg har det generelt svært med mænd og selfies, hvilket er dybt dobbeltmoralsk, da jeg selv selfi'er den for hårdt i perioder. Men sådan er det bare.
  • Billeder fra da du var barn eller gik i folkeskole. Vi er ligeglade. Hvordan ser du ud nu?
  • Billeder med Snapchat filtre. Særligt med dyre-effekter. Det er hverken særlig maskulint eller sexet.
  • Billeder af overkrop men uden hovede!
  • Natur- og/eller udsigtsbilleder. Jeg kan nok ikke se hvor det er og jeg er også ligeglad.
  • 6 selfies med nøjagtigt samme udtryk og samme baggrund.
  • Billeder hvor du har solbriller på. Vi vil gerne se dine øjne!
  • Billeder af dig og en flaske Belvedere.
  • Billeder af dig som tydeligvis er taget i en solarie. Måske er det bare mig. Men jeg tænder altså hverken på kunstig sol eller mænd som dyrker det.
  • Billeder med barn/børn og teksten "det er ikke mine!".
  • Billeder med dig og en form for et våben.
  • Billeder hvor du ligger og kæler med en bedøvet tiger i en zoo i Thailand. Måske flexer du samtidig. I bar overkrop. Med solbriller.

Har du flere? Skriv dem endelig i kommentarfeltet!