7 mærkelige dates

dating1 "Dater du Helse?" bliver jeg ofte spurgt. Og jo det gør jeg da. Til dels. Det er et par måneder siden, at jeg har været på date. Jeg har lyst i perioder. Så bliver jeg træt og sletter dating app's og lukker lidt ned. Jeg er ikke særlig god til at date. Jeg synes nemt, at det kan blive akavet og jeg hviler ikke særlig godt i dét. Det der med at møde med en fremmed mand og se hinanden an. Ellers tak. Men det skal jo til, hvis man altså gerne vil have en kæreste. Og det vil jeg gerne. Ikke for enhver pris, nuvel. Men jeg må jo ud i marken, for at jage og blive jagtet.

Her er de 7 mest mærkelige dates jeg har været på, i min korte karriere som dater:

  • Der var ham, som jeg byggede LEGO sammen med. Uden pis. Jeg troede at vi skulle drikke vin. Han havde LEGO i sin lejlighed og vi byggede LEGO i noget der minder om 142 timer og næste dag sendte han mig et billede, af det jeg havde bygget. Jeg svarede aldrig. Det var simpelthen for mærkeligt.
  • Så var der ham som bød på hjemmebag (det var ret sødt) og lærte mig, at strække ordentligt ud. Det var akavet i nederdel. Det blev til én date.
  • Der var ham, som i én af de første sætninger sagde: "Skal jeg kalde dig Matilde eller Helse Matilde?". Jeg troede ikke, at han kendte bloggen og det blev altså en smule underligt derfra.
  • Ham der "datede fordi han skulle over sin ekskæreste, den so". Det blev én kort date.
  • Ham, som jeg datede i en periode, men som endte med at tage et billede af mig, mens jeg sov. Og dele det med hans venner. Og ikke kunne forstå, at jeg syntes at det var krænkende og grænseoverskridende. Kæmpe douche!
  • Ham som seriøst ikke magtede bloggere, fucking overflade verden. Kemien var der ikke, lad mig sige det sådan.
  • Ham hvor vi på daten fandt ud af, at jeg havde været sammen med hans roommate og bedste ven (én og samme person, vel at mærke!). Det blev også kun til en enkel date.
DEL dine akavede dates, hvis du har lyst. Du kan sagtens være anonym i kommentarfeltet, du kan bare skrive en fake mail adresse!