Hvis du har brug for det

img_0810

Foto: Emily Spiro 

Igår klokken 17.30 var det præcis 5 år siden, at jeg fandt min lillebror død. Januar er svær - hvilket den nok er for mange. Januar står i skarp kontrast til december, som er fuld af lyskæder, nisser, hjemmebag og en masse anledninger, hvor du kan se familie og venner. Januar er kold og mørk og det går op for mig hvert år, at der er længe til foråret. Januar er uden hjemmebag, fordi kure og detox og jeg ved ikke hvad, skal følges og vi får igen travlt med vores eget. Familie og venner er der ikke nær så meget tid til, som der var i december. For mig er januar lort. Der er mindedage i ét væk. 1 januar døde min lillebror, jeg fandt ud af at han var død d.2 januar. D.11 så jeg ham for sidste gang i kisten. D.12 lagde jeg ham i jorden. Udover disse forfærdelige, mørke dage - så aborterede jeg også i januar og fik en kirurgisk abort. Januar var det værste i 2013. Januar er stadigvæk skide hamrende svær. Igår var svær. Måske bliver imorgen svær. Måske ikke. Men ved du hvad der hjælper mig, når jeg har det sådan? Det hjælper at vide, at jeg aldrig er alene. Det kan være, at du også har det svært i januar? Så er vi i hvert fald mindst 2! Og det er netop dét, som jeg vil bruge mit 2018 på. Blandt andet. At fortælle dig, at du aldrig er alene. Ligegyldigt om det handler sorg, død, krise, stress, kærestesorg, venindesorg, skilsmisse, sygdom, økonomi, whatever. Jeg vil igen i år ævle om tabuer - så mange som muligt. Jeg vil nemlig ikke leve med tabuer. Jeg vil tale om det hele - fordi det hjælper og fordi ingen af os, skal føle os alene. Hvorfor? Fordi jeg også har brug for at vide, at jeg ikke er alene. Dét hjælper også mig. Og det hjalp mig, da jeg havde det allerværst. Og derfor vil jeg så gerne give det videre. Til dig, hvis du har brug for det. Måske du undrer dig over billedet, som jeg har valgt til dette indlæg? Jeg ser glad ud og jeg grinte højt, netop som billedet blev taget. Hvis jeg kunne indsætte lyd i indlægget (hvilket man nok kan, men jeg er en hat til teknik!), så ville jeg indsætte lyden af mit grin. Så kunne du høre, hvor glad jeg var, da billedet blev taget. Billedet har jeg valgt, fordi du også har et ansvar. Du kan, groft sagt, vælge om du vil have en god januar eller en nederen januar. Tag ansvar. Jeg ved at jeg får nogle svære dage de næste par uger - men jeg vil også have gode dage og jeg vil også være glad. Det handler også om indstilling. Selvom det kan være svært, så prøv at se det gode i det mørke og i det nederen. Hele januar skal ikke være lort. Det er simpelthen for mange lorte dage i træk. Så jeg forsøger at finde det gode, selv i de små ting. I min situation føler jeg, at jeg mindes min lillebror, hver gang det stikker i hjertet. Og det er i savnet, at jeg mindes og husker og elsker igen. Og når (januar)vejret er latterligt og jeg cykler i stiv modvind, med regn i ansigtet og mascara ned af kinderne, så prøver jeg at tænke på, at det altid kan blive værre end dét og hvor dejligt et varmt bad bliver. Et varmt bad, når man er gennemkold - det er da ikke til at kimse af! Tankegangen virker ikke hver gang, men jeg prøver. Jeg gider ikke at være januar-sur. Januar er simpelthen for lang til dét. Så vælg hellere februar. Der er færre dage.. Jeg håber at du får en god onsdag - trods regn, slud og blæst. Intet varer evigt, hverken regnvejr eller nedtur. Det lover jeg.