Om at dele for tidligt

blog1 Nå. Så gik der alligevel en hel uge uden indlæg her på bloggis. Det beklager jeg. Tiden går stærkt for tiden og jeg bruger meget tid offline. Det skyldes primært Hånden (navnet kunne være faldet heldigere ud, nuvel). Og dette indlæg er lidt om Hånden (og resten af ham) og det der med at dele ham og dele at jeg har mødt en. Jeg har kendt ham siden 27 december. Det er lidt over en måned. Vi har spenderet meget tid sammen, men lad os se det i øjnene - jeg har en mælk i mit køleskab, som er ældre end min relation til ham. Så hvorfor dele allerede? Dét bliver jeg nemlig spurgt om - af mine nærmeste. De er glade på mine vegne og de kan se, at jeg er glad på en hel anden måde, end jeg var før d.27 december. Det er der ingen tvivl om. Men mine veninder undrer sig og synes det er tidligt. Og jeg forstår dem udmærket. Svaret er enkelt. Jeg kan ikke lade være. Jeg har lyst til at råbe til hele verden at jeg er glad og har mødt en mand, som gør mig glad. Jeg havde overvejelser inden jeg delte og jeg tænkte meget over det, om end jeg ikke tænkte så længe. For jeg kunne mærke at jeg skulle dele, hvis jeg havde lyst. Og jeg havde lyst. Og jeg har delt alt andet (almost) - så hvorfor ikke dele at jeg er glad? "Men hvad nu hvis det ikke holder?", spurgte en veninde. Og dét har jeg også tænkt, for intet er sikkert i livet udover at vi skal dø. Men der er svaret også enkelt. For jeg deler jo netop det meste med jer, så jeg ville også dele hvis det ikke gik. Jeg startede bloggen som en slags dagbog, det er det på en måde stadigvæk - og ingen dagbog uden kæresteri og hjertekvaler. Nu har jeg skrevet enormt meget om sidstnævnte. Nu vil jeg gerne skrive om kæresteri - og hvis det ikke går med Hånden, så deler jeg også dét. Jeg kan nemlig ikke andet. Det vigtigste for mig når jeg skriver er, at du kan mærke at jeg er ægte og autentisk - og det ville jeg ikke kunne være, hvis jeg ikke fortalte hvad der foregår i mit liv lige nu, for det er så stort det som foregår. Jeg håber at det holder, for jeg kan ikke huske at jeg har været så glad, som jeg er lige nu. Men hvis det ikke holder, så deler jeg dét og så må det være et kapitel i min dagbog. Jeg håber dog at kapitlet bliver så langt, at det bliver det sidste. God dag <3