6 ting jeg ikke forstår

img_0718

Foto: Emily Spiro

Først: Tak. Tak for al jeres gode energi, søde ord og tanker på dette indlæg. Hold fast hvor er I bare søde og til at regne med. Jeg er så glad for jer og det i giver mig. Virkelig. Tak af hjertet!

Dagens indlæg er mindre alvorligt og de skal der også plads til! Jeg oplever tit at der er ting, som jeg ikke forstår (jeg har aldrig været den hurtigste knallert på kajen, det erkender jeg blankt). Da jeg stod i badet for et par timer siden, slog det mig at jeg har rigeligt til, at lave en liste. Og jeg ved at I elsker lister, så her er en liste. Del endelig de ting som du ikke forstår. Jeg har flere end 6, lad mig være ærlig. Men disse 6 ting er dem, som jeg undrer mig mest over lige nu:

  • Hvordan det kan tage over 3 timer med tog til Aarhus. Seriøst. Vi kan alt muligt nu om dage. Når jeg skriver "vi" mener jeg nogle andre, jeg kan ikke tage æren for dem. Men altså, "vi" kan kurere vilde sygdomme, vi kan se hvor vi stammer fra (jeg fik lavet en dna test som gik 600 år tilbage og fandt ud af, at jeg var mindre end 20% dansk...), vi kan skype med hinanden verden rundt - men et hurtigt tog? Næ nej. Det tager bare 3 timer plus det løse, du.
  • Hvordan mine hår på benene kan vokse så usandsynligt hurtigt (små fuckers), men håret på hovedet vokser nærmest tilbage i hårsættene. Jeg skal fandeme barbere mine ben hver eneste dag, som om jeg ikke havde andet at tage mig til.
  • Apropos hår. Hvordan kan det være at der er så mange kvinder, som ikke barberer deres lår? Jeg forstår det ikke. Flere af mine veninder gider ikke, fordi hårene ikke kan mærkes. Men de kan sku' da ses? Jeg forstår det ikke. Jeg skraver (ja, med V) hele lortet. Jeg er jo i gang og mine hår ville i øvrigt kunne mærkes. Og ses. Jeg er 18% spansk og 10% fra Sumatra. Det kan ses, venner.
  • Og apropos endnu mere hår. Jeg rensede mit afløb i sidste uge. Jeg anede ikke hvordan man gjorde. Jeg fandt ud af det og det var gruopvækkende. Jeg fandt en hår-rotte, som min veninde døbte den. Jeg stod i badet og vandet gik mig til anklerne. Jeg satte mig ned, med shampoo i håret og fumlede med afløbet. Man kunne åbenbart fiske noget af afløbet op og tømme..en form for en beholder. Hvor hår-rotten lå og hyggede sig. Det lignede den havde ligget der længe. Jeg halv-kastede op med shampoo i håret, nøgen og våd mens jeg desperat kæmpede med rotten. Fy for satan. Findes der mon nogen man kan ringe til, næste gang der er en hår-rotte i mit afløb? Ligesom ham der morgen-bolle-manden, som kom og bagte boller til en. Kan man få en afløbs mand? Han behøver ikke at lave andet, men jeg tvivler på at jeg kan klare dét igen. Selvom det var mine egne hår, så har jeg ikke prøvet noget så klamt, i mange år. (Bonusinfo: Mens jeg skrev disse linjer gennemlevede jeg episoden og semi-ørlede).
  • Okay ikke mere med hår. Men der er mere, som jeg ikke forstår. Forskellen på folk i København og i Aarhus. Jo jo, jeg har ikke været her længe, men har nu alligevel været her et par gange, fordi jeg har mødt ham her. Og jeg har løbet et par gange i Aarhus - mest i skoven og ved vandet. En markant forskel på byerne er smil. Jeg øver mig på at smile til dem jeg møder, når jeg løber. Og have øjenkontakt. Fordi jeg selv bliver så glad, når jeg møder et smil hos en fremmede. Det varmer sådan i maven. De jeg smiler til i København, smiler sjældent igen. De kigger ned, væk eller glor bare tomt, mens tossen (undertegnede) smiler som et fjols. I Aarhus smiler de sku' igen! Alle! Jeg har testet på de fleste aldersgrupper og køn. Jeg får smil igen og det gør mig altså glad. Det skal vi øve os på i Københavnstrup.
  • Modeugen. Sikke et show, hva'? Jeg er lidt forsigtig med at udtale mig om eventet, for jeg ved ikke så meget om det. Men. For fanden hvor virker det overfladisk. Jeg så en stribe piger stå og flashe orange pels, pink støvler, solbriller (trods tåge), store tasker og et lettere arrogant smil - bagi stod en hjemløs med et Hus Forbi. Jeg ved ikke..men jeg fik en mærkelig følelse indeni. Dét må jeg indrømme. Det minder ærligt talt om Kejserens Nye Klæder. Og så siger jeg ikke mere om dét. Det som jeg ikke forstår (udover at man kan bruge 12.000 på en taske - og NU stopper jeg med at sige min mening om modeugen) er, hvorfor modellerne skal se så sure ud? De er smukke, selvfølgelig er de det. Men hold kæft hvor har jeg har grint, af de sure ansigter. Jeg ville ikke kunne holde masken. Jeg havde grædt af grin. Det ser så skægt ud. Sure ansigter, læber der nærmest bevæger sig sydpå og så en skrig-orange pels og en form for læder buks i karry gul. Jeg forstår mit badeværelses afløb mere, end jeg forstår det der modeuge.
Hvad forstår du ikke? Del endelig!