Beyonce fælden

beyonce Jeg kan rigtig godt lide Beyoncé. Hendes musik har jeg hørt hele min ungdom, jeg har grædt med på sange som "Broken-Hearted girl" og danset i fed brandert til "Crazy in love". Hun er genial på mange områder. Jeg mistede dog en del for hende, da hun postede billedet med tvillingerne. Mange af mine veninder har lige født - og det look Beyoncé viste frem på billedet, kan ingen leve op til (sgu da ikke engang uden at have født!). Men udover dét - så er jeg vild med hende. Og det vil jeg nok altid være. Hun er stærk og jeg elsker stærke kvinder. Som jeg i øvrigt synes at vi alle sammen er - på hver vores måde. Vi har alle sammen vores kampe. Men. Det er også en fænomen. Jeg hører det tit og der er ofte piger, som skriver det til mig. "Vær Beyoncé omkring det", "Vær stærk som Beyoncé" og igår skrev en pige til mig, at hun ville være "Beyoncé-tough og tage sig sammen". Hendes kæreste havde været hende utro igennem et år. Og det er jo fint og dejligt at have et idol og et forbillede, som man kan bruge til at motivere sig selv og kæmpe. Men du må altså også gerne være svag. Det er der altså ingen skam i. Jeg tror at det er farligt, at skulle være Beyoncé hele tiden. Være stærk og uovervindelig. Sommetider må man altså gerne ligge sig fladt ned og skulle have hjælp til, at komme op igen. Det er der intet forkert ved og det gør vi alle sammen engang imellem. For tiden ligger jeg dér - og jeg kan tænke nok så meget på Beyoncé og skamlytte til "Run the World", men det ændrer ikke det faktum, at jeg har ondt indeni. Vi rummer jo det hele som mennesker - det seje og stærke og det svage og det, som vi skal have hjælp og støtte til. Det kan være et hårdt forbillede, at skulle leve op til. Du må gerne være svag - det er ikke et fy ord. Der er så mange ting, som vi skal leve op til - hele tiden. At have dét pres på sig - og samtidig skulle være stærk som en kvinde, som vi aldrig har mødt. Som har penge nok til tyve liv. Som har personale ansat til rengøring, mad, babysitning, hår, sminke og hvad ved jeg - det er nok en vigtig pointe at have med sig. Tag ikke fejl - jeg synes at hun er et glimrende forbillede, men det mangler måske at blive nuanceret. Du behøver ikke altid at tage det, som Beyoncé ville tage det (hvad ved vi i øvrigt om det?). Det er okay ikke at være en stærk, uafhængig kvinde alle døgnets 24 timer. Det er ikke svagt at bede om hjælp, det er ikke svagt at føle sig ensom, trist eller som en gammel klud. Det er ikke svagt at græde over en mand. Det er ikke svagt at være lidt på stand-by og genfinde balancen. Du kan ikke være Beyoncé hele tiden. Det forlanger ingen af dig. Og det skal du heller ikke forlange af dig selv. Du gør dit bedste - og det er altid godt nok.