Ting ved mænd som vi ikke forstår

benstiller Igår var jeg til et møde inde i byen og på vejen hjem så jeg flere mænd, som stod og spyttede. En talte i telefon i mens, en anden stod og ventede på toget, en tredje havde lige været i Netto og gik med en pose i hver hånd og snottede ud på fortorvet. Jeg synes at det er voldsomt ulækkert - men det som slår mig mest er, hvad det skal til for? Hvorfor har de så meget mundvand? Det er sjældent at jeg ser en kvinde, som spytter på gaden. Måske har mænd mere savl i kæften? Er det sejt i mandekredse? Er det chef? Jeg forstår det ikke. Jeg delte min undren på instagram - og efterlyste flere ting, som vi kvinder ikke forstår ved mænd. Min direct brænder endnu (tak fordi I altså hjælper!). Jeg vil forsøge at samle op - for hold da op der er mange ting vi ikke forstår ved de dejlige mænd. Særlig én ting går igen: tissemanden. Hvorfor at den konstant skal røres ved, kløes, nusses og holdes om i sofaen. Dét forstår jeg heller ikke, men det er da meget... sødt eller i hvert fald mere sjovt end klamt. Så længe den er ren. Tænker jeg. Men altså, listen kommer her (og byd endelig ind med flere!):
  • Mælkekartonen som på magisk vis ender tom i køleskabet..
  • eller som står tom på køkkenbordet liiige ved siden af skraldespanden.
  • Deres øjne er produceret på en anden måde, end kvinders. Derfor kan de overse opvask, hår i vasken, det tomme køleskab og den tomme shampooflaske på gulvet i badet.
  • Vasketøj ender ved siden af vasketøjskurven eller på gulvet liiige ved siden af.
  • Hvorfor trække ud i toilettet? Man kan jo sagtens tisse oveni..
  • Toiletbørste er en ukendt genstand for mange mænd. (vil lige tilføje at jeg ofte ser samme griseri, på kvinde toiletter!)
  • Den her er skæg: hun får klippet pandehår og kæresten opdager det først efter 7 timer. Fordi hun selv spurgte, om han kunne se noget forandret ved hende. (netop derfor du ikke skal bekymre dig om appelsinhud og strækmærker, de ser det ikke!)
  • Hvorfor vaske tøj på forskellige måder og programmer? Nej nej - uld, fine kjoler og sportstøj får alt sammen 40 grader. Bum. Nemt!
  • Det der med at tømme toiletrullen og lade den hænge.
  • Manden der gentagne gange forsøger, at smadre kummen med pis strålen. (bonusinfo: jeg hører mine mandlige naboer tisse flere gange om dagen. Er det en form for konkurrence eller leg og hvad kan man vinde i så fald?)
  • Manden der dropper dig, men stadigvæk ser alt hvad du deler på de sociale medier? Hvorfor?
  • Manden der stopper bilen, for at tisse i skovkanten og sætter sig ind i bilen bagefter - med diller fingre på rattet.
  • Hvad bruger de al den tid på, uden på lokummet?
  • Dickpics.
  • Hullede boxershorts. Køb 3 i H&M for 89 kroner, huller er usexede!
  • Når mænd er syge.
  • Mænd som gasser op i deres små, halvrustne biler med tonede ruder og høj dakkedak musik. Hvem har nogensinde faldet for dét? (kan eventuelt spices op med en arm ud af vinduet, solbriller og kasket. Mmm!)
  • Rent håndklæde ender på gulvet efter badet. Hvorfor?
  • Numse fascinationen. Eller, lad mig skrive det som det er: analsex. Hvornår blev dét noget, som var på menuen? Det er som om, at den afdeling skal være en del, af en helt almindelig akt nu om dage. Sådan var det altså ikke for 10 år siden venner! Og det er altså ikke altid at man vil, kan, har lyst, er til det. Det er ikke obligatorisk!
  • Sætningen "er den ny?" til beklædningsgenstand som er +6 måneder gammel. Og som du har haft på utallige gange foran ham.
  • Mændene som i grupper råber efter kvinder. "God røv", "hej flotte" og "fisse" (ja, seriøst - det er sket irl). Hvem har det virket for?
  • Mænd der tager på dig, uden at spørge først. Jeg har oplevet det i toget for et års tid siden. Min røv blev befamlet, som var der ingen dag imorgen - det var så grænseoverskridende. Hvad havde han egentlig regnet med? At jeg sagde tak og gav ham mit nummer? Burde havde givet ham en lussing.
Har du flere? Ja du har så. Kom med med! P.S. Hvis du sidder og føler dig stødt som mand - så vid at det er kærlig ment og mest for sjov. Og hvis du stadigvæk er stødt - så lav en tilsvarende liste. Jeg har mange punkter, så du skriver bare!