Alt og intet og hele vejen rundt

30713297_10214100299954007_5415223332347838464_n Jeg er jo som bekendt ikke youtuber, det eneste video halløj, som jeg kan finde ud af - det er faaaakeeee snapchat. Som jeg i øvrigt, har en ret stor kærlighed til. Men igår lavede jeg lige en "ask me" runde på min instagram og tak for alle jeres spørgsmål. Der er spørgsmål i alle afdelinger og tak fordi du tog dig tid til, at sende et spørgsmål afsted. Jeg kommer ikke til, at skrive noget om bruddet med Hånden. Lige nu. Jeg er ikke klar, måske bliver jeg det, måske kommer jeg aldrig til, at nævne ham igen. Men jeg svarer til gengæld, på en masse andet:
  • Uddannelse: Jeg er uddannet pædagog og jeg har arbejdet som pædagog i 6 år, før jeg kastede mig ud i, at leve af bloggen. Det er snart halvandet år siden. Jeg savner at være sammen med børn, det er noget nær det bedste jeg ved, men lige nu lever jeg dét her ud - men jeg tror ikke at jeg er færdig med, at være pædagog. Det er det bedste job i verden, tænk at få kram hver eneste dag! Det sker ikke på mange arbejdspladser!
  • Bopæl: Jeg bor i København, det tager mig ti minutter at cykle til Frederiksberg Rådhus og jeg elsker min lejlighed. Jeg bor i en to værelses med mikro altan, men med udsigt til grønt. Jeg arbejder hjemmefra, så i min stue er der et lille kontor, som jeg bruger de fleste af mine vågne timer på, at sidde ved.
  • Alder og familie: Jeg er 30 år gammel og jeg kommer oprindeligt fra Hillerød. Jeg voksede op i Uvelse, som er en lille (!) by ude for Hillerød. Jeg boede i rækkehus med mine forældre og min lillebror og jeg har vitterligt haft den bedste barndom, jeg kunne ønske mig. Den passede perfekt til mig. Den var tryg, nem og fuld af kærlighed.
  • Træning: Mange af jer spørger til min træning. Jeg har ikke et program, som jeg kører efter. Jeg træner det, som jeg har lyst til, afhængig af min dagsform. Jeg træner gerne 4-6 gange om ugen, mest crossfit, hvor jeg har fokus på kondition og mange gentagelser, fordi jeg ikke længere kan løfte tungt. Jeg er blevet glad for løb, men har lige været inde i en periode, hvor jeg ikke har orket det. Men det skal jeg i gang med, igen. Jeg træner gerne flere dage i træk, men sørger for at træne forskellige muskelgrupper. Jeg holder helst 2 hviledage om ugen, men hvis jeg har lyst, overskud og energi til at træne, så gør jeg det. Jeg vil ikke træne og holde hviledage efter et bestemt skema, jeg mærker efter fra dag til dag. Det fungerer bedst for mig. Jeg er blevet bedre til, at aflyse en planlagt træning, hvis jeg vågner og ikke er udhvilet.
  • Last: Jeg er ikke så vild med ordet last. Men jeg forstår godt, hvad I mener. Jeg er langt fra fanatisk, jeg spiser det meste og alle som kender mig ved, at jeg elsker at feste. Jeg spiser ikke så mange søde sager, i øjeblikket - til gengæld får jeg en masse gode drinks. Så måske det er min last? Rosé, rødvin og gin og tonics er favoritterne i øjeblikket.
  • Dating: Jeg dater ikke i øjeblikket - og jeg tror ærlig talt heller ikke, at jeg kommer til det lige foreløbigt. Jeg er ikke på jagt efter en kæreste, som tingene er lige nu. Så jeg har heller ingen dating app's installeret og det kommer jeg nok aldrig til, at have igen. Jeg vil hellere mødes irl - kald mig bare gammeldags.
  • Make up: Jeg bruger ikke særlig meget make up, jeg hader at have for meget på. Jeg bruger mascara de fleste dage, gerne denne eller hende her (der er 40% på hende lige nu). Så bruger jeg en concealer under øjnene, fordi jeg for tiden ikke får det søvn, jeg burde. Eller hvis jeg skal dække en bums. Jeg knalder lidt farve i mine øjenbryn og drysser rouge på kinderne. Og så sørger jeg for, at min hud får godt med fugt, da jeg har fundet ud af, at det løser mange problemer såsom urenheder og tørre pletter. Jeg bruger Decléor som seriøst har reddet mit fjæs. Der er et fint sæt til 299 kroner her, hvis du har lyst til at prøve de 5 produkter af, som jeg også bruger.
  • I forlængelse af ovennævnte, lidt om mine Vipper: Jeg får mange beskeder med spørgsmål omkring mine vipper. Jeg får ikke sat vipper på, de er helt mine egne. Jeg har ikke noget kunstigt på min krop, faktisk. Ikke at jeg fordømmer dét, det er bare ikke noget for mig. Jeg bruger de to mascaras som jeg linkede til højere oppe i dette indlæg. Jeg har desværre ingen tips og tricks, men jeg har før brugt vippeserum, som har været rigtig godt.
  • Morgenmad: Det er ikke altid, at jeg får spist morgenmad, lige for øjeblikket. Virkelig dårlig vane. Men når jeg spiser morgenmad, så er det oftest grovvalsede havregryn med mælk, skyr med hasselnødder eller æg på panden. Hvis jeg skal træne om morgenen, så spiser jeg dog altid - ellers bliver jeg dårlig under træningen.
  • Livret: Jeg elsker min mors mad, fordi hun gør sig umage og laver det med kærlighed. Jeg kan rigtig godt lide burgere og fritter. Men min livret er nok min mors ovnbagte kylling med kartofler og salat. Det minder mig om barndom og gør mig altid glad.
  • Rejser: Hvor drømmer jeg om at rejse hen? Jeg har altid gerne ville til Hawaii. Og jeg vil også virkelig gerne til Vietnam igen, det er mange år siden, at jeg var der sidst. Og New York. Og Indonesien, hvor min mormor kom fra.
  • Hvorfor deler jeg: Jeg deler fordi, at jeg ikke kan lade være. Jeg hader alt, som er tabuiseret og som vi ikke kan tale sammen om. Jeg ved om jeg har lyst til, at dele diverse begivenheder fra mit liv, ved at føle efter i maven. Hvis det føles rigtigt i maven, så deler jeg. Andre gange holder jeg tingene for mig selv, fordi jeg kan mærke, at det kommer for tæt på.
  • Drømme: Jeg drømmer generelt ikke. Jeg er opdraget til, at jeg må kæmpe, hvis jeg vil opnå noget. Jeg dagdrømmer sjældent, det giver mig ikke noget, selvom at jeg elsker det romantiske aspekt i dét. Men jeg vil gerne have en familie en dag, eller lave en familie. Men det er ikke noget, som jeg drømmer om. Det er noget som sker, når jeg er klar til dét. Jeg drømmer heller ikke om en større lejlighed eller flere penge eller en dyr taske, jeg har det sgu meget godt og jeg mangler ikke noget. Materielt, om ikke andet.
  • Ensomhed: Jeg har fået mange spørgsmål omkring ensomhed, så jeg tænker at lave et indlæg omkring dét. Stay tuned og rigtig god dag! NYD SOLEN!