At blive slikket af en fremmed

giphy Jeg har lige gået et par dage og tygget på, om dette indlæg skulle deles. Men som de fleste andre gange nåede jeg frem til, at det skulle det. Ordene flyder nemlig rundt i mine tanker og i nat vågnede jeg med endnu flere ord og det betyder gerne, at det er fordi jeg skal skrive dem ned. Dette indlæg er ikke et #MeToo indlæg. Jeg gik slet ikke ind i dén debat, hvilket var helt overlagt. Jeg synes på mange måder, at den gik lidt for vidt og at mænd blev skåret over en kam. Samtidig var det godt at vi fik sat fokus på emnet. Ikke mere om dén snak. Men jeg kommer nok ikke udenom, at jeg var udsat for et mindre overgreb i lørdags, uden at det skal lyde voldsommere end det var, og det er en historie, som passer perfekt til Me Too. Lad mig forklare. Jeg var i byen med et par andre piger, klokken var 2-3 stykker og vi sad på en brun bodega inde i byen. Jeg elsker i øvrigt brune bodegaer, det er så skide afslappet. Men. Vi sidder ved et bord og der kommer et par mænd hen, som spørger om de må sætte sig ved vores bord. Det giver vi selvfølgelig lov til og den ene mand, sætter sig ved siden af mig. Vi falder i snak og det er hyggeligt og han er flink. Han får hurtigt sagt at han har en kæreste, hvilket er god stil i min optik. Efter en rum tid, hvor vi har siddet og talt sammen, spørger han om jeg vil med ham hjem. Det svarer jeg nej til, flere gange. Han begynder at nusse mig på ryggen og jeg fjerner hans hånd, mere og mere bestemt. Jeg siger et par gange, at han skal stoppe. Jeg beder hans ven om hjælp, men vennen trænger ikke rigtig igennem. Jeg rykker mig væk fra ham og vender mig mod pigerne og jeg tænker, at det nok var dét. Jeg går på toilettet lidt efter og på vejen ud møder jeg ham, som jeg sad ved siden af. Han trykker sig op af mig i gangen og jeg synes at det er dybt ubehageligt og krænkende. Uden at jeg når at reagere, stikker han en hånd ind på mit højre bryst og slikker mig på halsen og på kinden. Jeg skubber ham væk og siger til ham, at nu skal han stoppe. Jeg er rystet og jeg beder min veninde følge mig ud til en taxa, fordi jeg er utryg og fordi jeg er bange for, at han vil følge efter mig. Jeg kommer ind i taxaen og kommer hjem og har svært ved, at falde i søvn. Søndag da jeg vågner føler jeg mig beskidt. Jeg kan mærke hans hænder på min krop og hans tunge på mig og det er simpelthen så ubehageligt. I stedet for at tænke på en god pigeaften, tænker jeg på hans klamme, svedige hænder. Jeg gik i et langt bad og alligevel følte jeg stadig, at han var på min krop. Jeg har prøvet det før, uden at jeg vil gå i detaljer og jeg handler på samme måde hver gang: jeg nærmest forstener. Hvor jeg burde have hamret ham en på siden af hovedet, skubbet til ham og råbt af ham. Sagt fra. Sådan ordentligt. Det gør jeg ikke. Og det er dét, som gør mig ked af det. At jeg ikke får sagt fra overfor mine egne grænser. Fordi jeg er en flinkepige. Ikke på mange områder, men på få. Jeg ved egentlig ikke hvad der sker i mig som gør, at jeg ikke får sagt fra. Jeg har tænkt meget over det. Jeg tror faktisk at det er fordi, at jeg gerne vil have at alle skal kunne lide mig. Så hellere lade sig træde lidt på, end at sige fra. Men på restauranter, i forhold til mit firma, relationer og hvis jeg ser en mand smide affald på gaden - så siger jeg fra. I den grad. Og jeg er ligeglad med, om de kan lide mig efterfølgende. Men i byen med grænseoverskridende mænd - der forstener jeg. Jeg har ikke grædt over det, jeg har ikke talt særlig meget om det med nogen, for det føler jeg ikke et behov for. Jeg kom ved et uheld til at gå ned af stien: "var det mit tøj, som var udfordrende?" og nej. Det var det ikke. Jeg kan have nedringet på ned til navlen og trusser på (det ville ikke klæde mig, til gengæld) og det ville ikke være et argument for at stå og rage. Jeg håber inderligt at jeg kan reagere mere aktivt næste gang - for der kommer en næste gang. Fuck flinkepigen, hun skal ikke med i byen næste gang. Husk at du aldrig er alene <3