Ting du ikke skal sige til en singlekvinde

...hvis hun altså gerne vil have en kæreste. Ej også hvis hun ikke vil. Faktisk. Jeg er single. Jeg har været single i 3 år og 5 måneder. "Hold da kæft det er længe, hva'?" sagde en bekendt forleden til mig. Tja. Alt er vel relativt? Jeg hviler semi-godt i det. Jeg er glad, jeg har frihed, jeg kan gøre lige hvad jeg vil. Jeg kan bade ved Helgoland midt om natten med sød type, jeg kan drikke rosé med en veninde en tirsdag, jeg kan arbejde klokken 22 om aftenen, uden at nogen venter på mig inde i sengen (ville dog være rart, engang imellem..) og jeg kan i den grad vedligeholde mine relationer. Styrke mine venskaber og udforske mine karriere muligheder. Men. Jeg savner da en at holde i hånden med. Og som kigger på mig, som om jeg var den eneste i hele verdenen. I mellemtiden kan jeg så sidde og lytte til forskellige, mere eller mindre latterlige kommentarer omhandlende min civilstatus. Hvorfor er det i orden at spørge hvorfor jeg er single? Jeg spørger da aldrig nogen, hvorfor de har valgt den kæreste de har og om de er lykkelige. Det er som om det er målet, at ende i parforhold. Behøver det at være sådan? Lykken er ikke parforhold, husker jeg. Og hører jeg, fra min veninder. Lykken kan godt være at være alene. Jeg mærker i hvert fald lykke engang imellem, selvom at jeg er single AF. Derfor dette indlæg. For jeg kan umuligt være den eneste som har hørt følgende:
  • "det kommer når du mindst venter det". FEDT! Ej hvor jeg glæder mig til at en mand vælter ned i min turban. Og hvem siger at jeg går og håber på at det sker? Jeg venter ikke på det, dét er helt sikkert.
  • "du må være lidt kræsen, siden du ikke har en kæreste?". Ja. Det indrømmer jeg blankt. Men hvis jeg ikke må være kræsen med hvem jeg deler mundvand og hverdag med, hvad må jeg så være kræsen med?
  • "jeg vil anbefale dig at få et donorbarn indenfor den nærmeste fremtid. Altså din alder taget i betragtning, mener jeg". Du tror det måske ikke, men jeg har virkelig fået det at vide mange gange. Særligt efter at jeg er blevet 30 år. Her plejer jeg at svare: "jeg tror sgu bare jeg tager på Den Glade Gris næste gang jeg har ægløsning, du". Folk plejer at skifte emne derefter.
  • "måske du skal kigge efter en anden type mand, end det du kigger efter nu? Altså skifte type". Kan man dét? Jeg er (fysisk) tiltrukket af bestemte mænd, dét kan man da ikke bare ændre?
  • "har du overvejet om du er lesbisk?". Den lader vi bare stå.
  • "altså måske du skal sænke kravene og så vælge én?". De står ikke i kø foran min dør, kan jeg afsløre. Jeg kan ikke bare vælge. Og kravene? Altså at han skal få mig til at grine og være loyal? Hell no. Men jeg er 30 år gammel, jeg kan vel nå det? Jeg føler mig sgu som en gammel, sur mælk, når folk siger sådan.
  • "nu skal du også passe på at du ikke bliver alt for selvstændig, så skræmmer du dem jo væk". Hvis jeg skræmmer mænd væk med min selvstændighed, så tror jeg faktisk kun at det er godt. Hvad tænker du?
BYD endelig ind i kommentarfeltet med flere!