Rygsækken

Jeg delte forleden, et billede af min lillebrors have, på min instagram. Det er en gravplads, men jeg kalder det for hans have. Det ord kan jeg bedre lide. Ordet grav er så.. ufatteligt brutalt, at sætte sammen med lillebror. Det er snart 6 år siden, at han døde. Vildt. 6 år. Det føles som var det igår, det føles som var det, i et andet liv. Han døde nytårsaften 2012/2013. Jeg fandt ham 2.januar. Efter at jeg har delt billedet af hans have, har jeg modtaget mange beskeder. Om hvordan, hvorfor, hvornår. Mange, mange søde beskeder med omsorg og kærlighed. Tak for dem. De varmer alle sammen og det vil altid røre mig, at i bruger tid på, at skrive sådan til mig. Derfor laver jeg dette indlæg, hvor du kan finde de fire dele af min historie, som jeg udgav i januar 2016.

Hele historien del 1

Hele historien del 2

Hele historien del 3

Hele historien del 4

Jeg har ikke ændret eller rettet i indlæggene, siden at jeg udgav dem første gang. De er skrevet mens at jeg var i krise, mens at jeg var et meget mørkt sted, et sted hvor jeg aldrig troede, at jeg skulle slippe fra. De er de mest ærlige indlæg, jeg nogensinde har skrevet. Lige for øjeblikket er jeg så glad, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg græd sidst. Musik i Lejet var vitterligt nogle af de bedste dage i mit liv. Måske græd jeg lidt af glæde, på stranden, den nat hvor The Minds of 99 spillede. Jeg er glad igen, ikke som før, men på en ny måde. En måde hvor jeg ved, hvordan det også kan være. Min venindes datter tegnede forleden en tegning til mig. Der var både regn og sol på den. Jeg spurgte hende hvorfor. Hun svarede: "der skal være sol og regn, før at du kan få en regnbue". Hun er 4 år gammel og den sætning glemmer jeg aldrig. Jeg vil aldrig tilbage i mørket, men hvis jeg skal derhen igen, så ved jeg også, at jeg overlever. Igen. Du er aldrig alene <3 (kys dem du elsker, mens du har chancen).