GUIDE: HOW TO EAT ALONE

I tirsdags spiste jeg frokost - med mig selv. Jeg kunne ikke få avokado, på ristet brød med mayonaise, rødløg og pomfritter ud af hovedet. Det får man i øvrigt på The Laundromat, som ligger et par steder herinde i byen. Den hedder en Latin Avokado, hvis du skulle få lyst til, at smage. Så sad jeg der. Ved et bord alene. Alle andre på cafeen, sad sammen. Jeg smækkede fødderne op på modsatte stol, drak en iskold cola og spiste pomfritter og rigeligt med mayonaise. Jeg syntes fandeme, at det var lækkert! Det var rart at spise i fred og ro (man ved i øvrigt at man er i 30'erne, når man synes dét!) og det var rart, at gøre hvad jeg havde lyst til: spise frokost og latin avokado. Så delte jeg en story og spurgte dig, om du nogensinde spiser frokost alene. Og jeg blev positiv overrasket - for det er der mange af jer, som gør. Hvorfor er det sejt? Fordi der er mange, som ikke tør (43% som du kan se, på billedet). Min indbakke blev hurtig proppet med beskeder - fra piger og kvinder, som ikke tør at spise alene. Eller som ikke tør, at drikke en kop kaffe alene. Dét skal vi gøre noget ved. For det er dejligt. Og det føles sejt. For selvværdet. Derfor denne guide. How to eat alone. Første gang kan være svær, næste gang bliver nemmere. Alting har sin start. Sådan er det, med alting. Og hvorfor så ikke turde? Det spurgte jeg de, som skrev, at de ikke turde. Hvad gør, at du ikke tør at gå ind og spise på en restaurant alene? Eller drikke en kop kaffe på en café, hvis du virkelig trænger til en pause og til koffein? Mange af jer som jeg spurgte, svarede det samme:
  • Hvad vil folk ikke tænke? At jeg er ensom, en taber, ikke har nogen venner, altid er alene, er skør.
  • Folk får måske ondt af mig, fordi de tænker, at jeg er helt alene og fortabt og ikke har nogen, at spise sammen med.
Jeg får helt ondt i maven, når jeg læser beskederne. Tænk at vi ligger så meget under for, hvad andre tænker om os. Læs de sidste sætninger af dette indlæg, et par gange i dag. Sig dem højt. Skriv dem ned. Livet er for kort.

Så hvordan øver du dig på, at spise alene? I har givet mange gode råd, tak for jeres evige gode hjælp:

  • tag en bog eller et blad med, så du har noget at se på.
  • skriv i en notesbog.
  • tag din computer med, så kan du gemme dig lidt bag den, indtil du er klar til, at "smide" den.
  • øv dig i udlandet - der er der ingen, som kender dig og det gør det nemmere!
  • tomandsbord kan hjælpe, da det er mindre. Eller ved disken eller i vinduet, hvor der er enkelmandspladser.
  • spis samme sted, hvor du plejer at komme, med andre. Så kender personalet dig og du kan trøste dig med, at de ved, at du normalt kommer sammen med andre.
  • sid udenfor, det kan virke mindre grænseoverskridende.
  • vælg et sted, som er et stykke fra din bopæl, så du mindsker risikoen for, at møde nogen som du kender.
  • hør en podcast.
  • start med at drikke en kop kaffe eller en cola. Det kan du gøre på ti minutter - så kan du gå igen. Så starter du blidt. En frokost eller en middag, kan være mere grænseoverskridende.
  • sæt dig for, at gøre det. Sæt en dato i din kalender. Riv plasteret af, prik hul på bylden, tag første spadestik - bare gør det. Måske sveder du uhæmmet under armene, måske får du ondt i maven, måske er det totalt udenfor din comfort zone. Men gør det. Du kan godt. Det ved jeg, at du kan. Og følelsen som du får bagefter, den er det hele værd.
Prøv lige at tænk, hvad du tænker, når du ser en pige eller en kvinde, som sidder alene og spiser eller drikker en kop kaffe? Tænker du, at hun er ensom? Eller tænker du, at hun er sej og modig? Jeg tænker nemlig, at det er sejt. Måske er hun ensom? Og hvad så? Så er det sgu da endnu sejere! Derfor er det også en personlig sejr for mig, når jeg endelig får taget mig sammen til, at gå ud og spise alene. Og sidst, men vigtigst: Fuck hvad folk tænker. For ved du hvad? De tænker noget, uanset hvad du gør. Sådan er vi mennesker. Vi tænker noget om dig, ligeså snart at vi kigger på dig. Og hvad så? Når jeg bliver usikker, så plejer jeg at tænke: "skal fremmede mennesker, som ikke kender mig eller mit liv, have indflydelse på, hvad jeg skal gøre i mit liv?". Svaret er altid nej. Har du flere tips, tricks, erfaringer eller indskydelser? Så kast dem i kommentarfeltet <3